Teach First: Optagelsesprøver til læreruddannelsen kan skabe kvalitet i optaget

Det er svært at være optimistisk på udsatte børns vegne i Danmark, efter at forskning fra Rockwool Fonden har vist, at den sociale mobilitet i Danmark er gået markant tilbage siden 70’erne og nu er på linje med den sociale mobilitet i USA.

Det anslås, at hver sjette elev går ud af folkeskolen uden at have lært nok til at få en ungdomsuddannelse. Ville en frisør kunne leve med, at hver sjette kunde får en forkert frisure? Eller en restaurant med at hver sjette gæst sender maden tilbage?

Lige nu lever vi med, at vores folkeskole efterlader én ud af seks elever med færre muligheder i livet, end deres medfødte potentiale burde tilskrive dem.

Folkeskolen skal udligne forskellige forudsætninger
Der er ikke nogen, der har besluttet, at det skal være sådan. Men det har stået på i så mange år, at det virker som om, at vi ikke tager problemet alvorligt nok. Og det er svært at acceptere i et samfund, hvor vi ellers tillægger det stor værdi, at alle børn har lige muligheder for at forme deres eget liv.

Ville du på dit barns første skoledag acceptere, at skolelederen sagde: “jeres søn bliver ufaglært, fordi du og din mand er det”, eller “jeres datter kommer på universitetet, fordi du gjorde det”?

Det skal vores børn selv kunne vælge, ved at de opdager, hvad de har lyst til og evner til. Men når folkeskolen ikke kan udligne de forskellige forudsætninger, forældre har for at støtte deres børn, bliver dette valg en illusion. Og det er uretfærdigt.

Den gode nyhed er, at folkeskolen faktisk har spillet en afgørende rolle i at skabe lige muligheder for børn og unge i Danmark. Og det er lige nu, vi skal sørge for, at det i de næste 20 år fortsat er din flid og dit talent – og ikke dine forældres baggrund – der bestemmer, hvordan det går dig i livet.

Fokusér på rekruttering til folkeskolen
Hvert år holder vi øje med antallet af ansøgere til læreruddannelsen. Men vi bør i lige så høj grad have fokus på kvaliteten i optaget – de studerendes motivation, faglighed og gennemførselsprocent. Optagelsesprøver er her et godt bud. Det er en investering, der gavner alle.

Vi skal have prestigen omkring lærergerningen tilbage. Vi bør se på, hvordan vi skaber en stærkere fortælling om, hvad det kræver at blive en dygtig lærer. Det skal stå højt på listen hos unge, der i dag drømmer om at blive eksempelvis jurister, læger, journalister, økonomer eller ingeniører. De skal også drømme om at blive lærere, hvis de har talentet til det.

Vi skal forstå, hvad der appellerer til disse unge, for eksempel at blive fagligt udfordret, at kunne udvikle sig i jobbet og se forskellige karrieremuligheder.

Man kan ikke gå for meget op i rekruttering, og der er plads til at lære af mange af de organisationer, for hvem det altid har højeste prioritet at rekruttere de allerdygtigste. Skolerne og kommunerne kan med fordel studere flere af de virksomheder, som lykkes med både at tiltrække og engagere de dygtigste ansatte.

Det er på ingen måder en umulig opgave at tiltrække flere dygtige unge til lærergerningen og mindske frafaldet drastisk. Men det kræver, at vi finder en bred vilje til det og går systematisk til værks. Der mangler ikke viden på området.

Prioritér ud fra det, der ikke forandrer sig
Vi planlægger ofte ud fra det, vi tror vil ændre sig, men det er en forfejlet tilgang. I stedet bør man spørge sig selv, hvad der ikke ændrer sig og fortsat vil være vigtigt om 10 år – og planlægge ud fra det.

For lærere i folkeskolen er relationskompetencer og faglighed gode bud, og vi bør derfor tænke dem systematisk ind i alle dele af folkeskolen, startende fra optagelsen til læreruddannelsen.

I stedet for at bruge energi på endeløse rækker af forslag til, hvilke fag der skal på skoleskemaet, skal vi tænke over investeringer, som har fokus på at styrke relationskompetencerne og fagligheden med henblik på at øge lærernes trivsel, arbejdslyst og muligheder for at udvikle sig i jobbet til gavn for eleverne.

Det kan virke indlysende, men det vil frigøre en enorm mængde energi at have helt klare hypoteser om, hvad der ikke ændrer sig, og så have modet til at holde fast i dem og ikke løbe efter alt, hvad der virker nyt og spændende.

Lav mentorordninger, som støtter og udvikler lærerne
Det er krævende at være lærer. Alt for mange lærere brænder ud og mistrives, og det er et problem, vi skal tage hånd om for at få alle elever med og fastholde flere lærere i folkeskolen. Et effektivt værktøj til dette er mentorer for lærere, og det står også højest på ønskelisten i en ny undersøgelse blandt 107 nye lærere.

En lærerfaglig mentor er en erfaren lærer, som observerer og giver en anden lærer systematisk feedback. Ikke mindst for nye lærere er det veldokumenteret, at dette er med til at styrke lærerens trivsel og dygtiggøre læreren til gavn for læreren selv og eleverne.

Samtidig kan det være attraktivt som lærer at være mentor for andre lærere, og det kan på den måde også styrke karrierevejene ind i folkeskolen, som er en af lærerkommissionens anbefalinger.

debat@altinget.dk