Danske Gymnasier til Venstre: I svigter udkantsgymnasierne og går stik imod jeres egne løfter

I et indlæg i Altinget 6. september skriver Venstres børne- og undervisningsordfører, Anni Matthiesen, at det kun er rimeligt, at regeringen med sin foreslåede taxameterreform justerer tilskuddene til de gymnasiale uddannelser, så der sker en omfordeling ”fra store til små institutioner, fra land til by og fra gymnasier til erhvervsskoler.”

Det er desværre at stikke befolkningen blår i øjnene. Reformen vil nemlig – stik imod regeringens løfter – efterlade besparelser på flere udkantsgymnasier.

Faktisk kan hele ni af de 31 små udkantsgymnasier, der modtog udkantstilskud i 2023, se frem til at få færre penge med den foreslåede reform, mens andre ti små udkantsgymnasier får så lille en håndsrækning, at det svarer til undervisningstaksten for under fem elever.

På vegne af dem må jeg sige ”tak for ingenting, Anni Matthiesen”.

Nogle vinder, andre taber

I Anni Matthiesens egen valgkreds, der omfatter Vejen og Billund, ligger der to gymnasier. Det ene er Grindsted Gymnasie- og Erhvervsskoler, som med reformen står til en besparelse.

Dette på trods af, at skolen har gjort præcis det, som regeringen gerne vil fremme: Den er resultatet af en fusion i 2021 mellem Erhvervsgymnasiet Grindsted og Grindsted Gymnasium & HF, som havde til formål at fastholde og udbygge et stærkt ungdomsuddannelsesmiljø i Grindsted.

I dag kan lokalområdets unge vælge mellem fem forskellige ungdomsuddannelser under ét og samme tag: hf, hhx, htx, stx og eud/eux Business.

{{toplink}}

Det andet gymnasium i Anni Matthiesens valgkreds er Vejen Gymnasium, der med reformen kan se frem til at få et ekstra tilskud på cirka en halv million kroner.

Pengene gavner selvfølgelig gymnasiets økonomi, men det er værd at bemærke, at den økonomiske håndsrækning til Vejen Gymnasium havde været nogenlunde den samme, hvis blot regeringen havde gennemført en elevfordeling, der havde sikret gymnasiet ni elever mere.

Og da ekstra elever er med til at styrke det faglige og sociale miljø på et gymnasium, havde en mere rimelig elevfordeling gavnet gymnasiet mere end kolde kontanter.

Desværre var der hverken politisk mod eller vilje til at fordele elever til udkanten.

Udkantsgymnasiernes økonomi

Eksemplerne fra Vejen og Grindsted understreger meget tydeligt, at reformen er og bliver en lappeløsning, der ikke hjælper unge i udkanten til at få flere eller bedre uddannelsesmuligheder. Snarere tværtimod. Og det er synd.

Jeg skal ikke kunne sige, om Anni Matthiesen taler mod bedre vidende, når hun kalder reformen både ”retfærdig” og ”rimelig”, eller om hun måske ikke har det fulde overblik over den omfattende omlægnings økonomiske konsekvenser for de mindre gymnasier i landområderne.

Er det første tilfældet, forsøger hun bevidst at lave politisk spin, der skal vise, at regeringen vil hjælpe landområderne, selv om den ikke reelt gør det. Den slags skal selvfølgelig bringes frem i lystet, så vælgerne i Billund, Vejen og omegn kan træffe deres fremtidige valg på et oplyst grundlag.

Er der derimod tale om, at reformarbejdet har været lidt for sjusket, er der heldigvis tid til at justere.

Min vurdering er, at der er tale om dårligt politisk håndværk, når man med den ene hånd hjælper udkantsgymnasier med et nyt, permanent og forhøjet udkantstilskud, men med den anden afskaffer det tilskud, som gymnasierne får til musik og naturvidenskabelige fag på A-niveau.

Det er nemlig afskaffelsen af det såkaldte A-fagstillæg, der betyder, at mange udkantsgymnasier ender med at gå i minus med regeringens reform.

Ønsker regeringen, at udkantsgymnasier reelt skal hjælpes, skal den ikke samtidig afskaffe A-fagstilskuddet. Hvis man i stedet bevarer det tillæg, vil det både være den lovede hjælp til udkantsgymnasierne, og det vil sikre, at stx fortsat kan levere de naturvidenskabelige studenter, som efterspørges af erhvervslivet.{{toplink}}

debat@altinget.dk