Elever og interessenter: Det er på høje tid at gentænke folkeskolens skoleskema

Over en halv million folkeskoleelever tog for nylig hul på et nyt skoleår.

Det gjorde de samtidig med, at arbejdet med regeringens bebudede opdatering af læreplanerne for alvor er gået i gang.

Fælles for eleverne er, at de skal forlade folkeskolen med en tro på sig selv og være motiverede til et langt og varieret arbejdsliv med nye teknologier, tværfaglighed, komplekse problemstillinger og forventninger om kontinuerlig læring som vigtige hegnspæle.

Er det så ikke problematisk, at der groft sagt ikke er sket noget med folkeskolens fagopdeling de seneste 100 år?

{{toplink}}

Er der ikke brug for at skabe en skoledag, der, frem for at være kedelig, er motiverende? Og som favner alle elever ved at give plads til fordybelse i virkelighedsnære problemstillinger på tværs af fag – i stedet for at eleverne zapper rundt fra den ene 45-minutters lektion til den anden?

Eleverne keder sig 

Folkeskolen er på mange andre områder fulgt fint med tiden.

Der bliver hver dag ydet et stort og beundringsværdigt stykke arbejde ude i klasselokalerne af folkeskolens dygtige lærere. Og det skal vi både anerkende og være taknemmelige for.

Men mange elever keder sig i undervisningen, og både elever og samfundet kalder på, at vi dropper udenadslæren og i stedet ser mod mere praksisnære rammer.

Vi har som samfund brug for unge mennesker med en appetit på innovation, teknologi og kreativ tænkning. Alene i forhold til den grønne omstilling vil vi ifølge COWI få brug for godt 7.500 ekstra faglærte hvert år frem mod 2035, hvis Danmarks grønne ambitioner skal indfries.

Tilsvarende vil vi i 2030 ifølge IDA mangle 13.000 kandidater inden for ingeniør, teknik og it – blandt andet som følge af accelereret digitalisering og øget fokus på grøn omstilling.

Et af de helt store spørgsmål her ved skoleårets begyndelse – og en helt presserende samfundsudfordring – er derfor, hvordan vi sikrer, at skoleskemaet kommer i sync med den virkelighed, der møder børn og unge uden for skolens mure – både i hverdagslivet og på arbejdsmarkedet?

Tiden er inde til fornyelse

Det er for så vidt glædeligt, at der er bred enighed om, at praksisfaglighed er vejen frem for den danske folkeskole. Ligesom vi hilser den bebudede fornyelse og trimning af læseplanerne velkommen. Så langt, så godt.

Men det er ikke tilstrækkeligt. Folkeskolens fagopdeling fordrer ganske enkelt hverken praksisfaglighed eller fordybelse i projekter, og det er vi nødt til at få gjort noget ved.

Derfor ser vi gerne, at hele debatten om hvad og hvordan eleverne skal lære og motiveres, også omfatter en kritisk stillingtagen til den nuværende fagopdeling – en tilpasning af skoleskemaet er nemlig også både tiltrængt og nødvendig.

{{toplink}}

Helt konkret foreslår vi for det første en fagfornyelse. For det andet at skoleskemaet i stedet for mange forskellige fag består af mere overordnede indholdsblokke. Ud over dansk og matematik kunne det være naturfag og teknologi, kultur og sprog samt krop/æstetik.

Vi tror på, at sådanne indholdsblokke, kombineret med den bebudede indholdsreduktion i læreplanerne, vil give bedre mulighed for at arbejde mere projektorienteret på tværs af fag, give plads til fordybelse i virkelighedsnære problemstillinger, skabe bedre rammer for variation og kreativitet i undervisningen samt forbedre mulighederne for at mestre praktiske færdigheder.

Til glæde og gavn for især elever, men såmænd også for lærerne.

Plads til fordybelse

I dag har børn på mellemtrinet typisk natur/teknologi i to lektioner om ugen, hvilket i praksis vil sige 90 minutter.

Lærere fortæller ofte, at de første ti minutter af timen går med at komme ordentligt i gang og få skabt et godt læringsmiljø i klassen. Og så skal der tilsvarende findes ti minutter til sidst for at runde undervisningen af.

Det efterlader en time og ti minutter til reel undervisning. Efterlader det plads til fordybelse? Plads til at designe og bygge en fed prototype fra bunden? Plads til kreativitet? Nej, ikke rigtigt, vel?

Der skal skabes bedre rammer for, at undervisning i skolen kan ske med udgangspunkt i didaktikker, som vi fra forskningen ved, fremmer elevernes engagement og læring.

Vi ved, at engineering – som netop fokuserer på blandt andet at arbejde praksis- og designorienteret – virker.

En uafhængig evaluering fra VIVE om projektet 'Engineering i skolen' har eksempelvis dokumenteret, at engineering øger elevernes engagement og interesse for naturfag samtidig med, at det åbner deres øjne for naturvidenskabens rolle i samfundet.

Vigtigst af alt så ved vi, at den praksisorienterede tilgang giver elever lyst til at lære. 

{{toplink}}

Engineering er med andre ord ét konkret bud på en sådan praksisfaglig didaktik, hvor eleverne oplever en undervisning, der er mere relevant og elevcentreret – og med større frihedsgrad til at finde løsninger på problemer, der udspringer af virkeligheden.

Derfor denne opfordring til politikerne, når de nu alligevel er i gang med et serviceeftersyn af folkeskolen:

Giv nu eleverne de bedst mulige rammer for praksisfaglig og anvendelsesorienteret læring og trivsel i folkeskolen ved ikke bare at reducere læreplanerne, men også gentænke opdelingen af fag. Det fortjener både eleverne og folkeskolen.

debat@altinget.dk