Dansk Industri: Teknologiforståelse skal være en del af fremtidens folkeskole

Hvis folkeskolen var et hus, var det så det perfekte hus? Ikke helt, men jeg er ikke ude på at sælge det. Det er nok nærmere et spørgsmål om, hvorvidt der skal laves en tilbygning og noget malerarbejde.

Vi har nemlig på mange måder en god folkeskole, hvor vi kan bygge videre på det fundament, der er tilstede i folkeskolen i dag: Det styrkede fokus på dansk og matematik, den tidlige indsats i fremmedsprogene og en mere åben skole, der rækker ud mod det omgivende samfund.

Men vi står også med en række udfordringer, hvor vi får brug for at bygge ovenpå dette fundament med kloge og velovervejede tilbygninger.

Folkeskolen bør ikke tage sig af alt
Men inden jeg kommer til tilbygningerne, bør vi også gøre os nogle erkendelser.

Folkeskolen skal ikke løse alle samfundets udfordringer. Når et samfundsproblem dukker op, er det populært at sige, at ”det skal skolen tage sig af” – men noget er vigtigere end andet, og folkeskolen kan ikke tage sig af alt.

Samtidig skal vi have øje for, at kvantitet – flere timer og en længere skoledag – ikke altid løser alle folkeskolens udfordringer. I fremtidens folkeskole skal kvantitet og kvalitet bedre gå hånd i hånd. Kvalitet hvad enten det er i form af styrket forberedelse, bedre undervisningsmaterialer og lærere, der kan få de relevante undervisningskompetencer.

Set med Dansk Industris øjne skal folkeskolen først og fremmest understøtte og sikre, at vi får motiverede og fagligt dygtige elever, der undervises af lærere med relevante og opdaterede kompetencer, så eleverne bedst muligt bliver klædt på til at vælge deres videre uddannelses- og jobvej.

Det vil betyde, at folkeskolen bedre rummer alle elever – både de dygtigste og mest talentfulde, de fagligt mest udfordrede elever og dem midtimellem. Folkeskolen bør også i fremtiden rime på sammenhængskraft – noget, der er under pres i disse år. Det stiller krav til lærerne. Men det er også vigtigt, at vi erkender, at lærerne må stille krav til samfundet, forældre og eleverne.

Teknologiforståelse skal være obligatorisk
Hvad er det så for tilbygninger, Dansk Industri gerne ser bygget ovenpå det nuværende fundament?

Siden årtusindeskiftet har computere og internet været en del af hverdagen i danske hjem, virksomheder – og i folkeskolen. Nu er tiden kommet til at gå skridtet videre, så eleverne ikke alene kan anvende digitale teknologier, men også lærer, hvad der ligger bag dem, så de kan blive digitalt kritiske og kompetente.

Stærke teknologiske og digitale kompetencer er nemlig ikke længere noget, som kun dataloger og ingeniører får brug for. Det får alle elever behov for – og derfor skal teknologiforståelse være en del af hverdagen i fremtidens folkeskole.

Inden det besluttes, hvordan teknologiforståelse bliver en del af folkeskolens hverdag, herunder om det skal være et selvstændigt fag eller integreres i skolens øvrige fag (eller begge dele), bør beslutningstagerne naturligvis se på erfaringerne fra det forsøg om teknologiforståelse, som 46 folkeskoler har været en del af gennem de seneste år.

Lærere med undervisningskompetence kan løfte elever
Skal eleverne have et optimalt udbytte af undervisningen i teknologiforståelse, forudsætter det, at lærerne har de rette undervisningskompetencer. Derfor skal obligatorisk teknologiforståelse i folkeskolen gå hånd i hånd med en massiv efteruddannelsesindsats af lærerne i de kommende år.

Denne efteruddannelsesindsats gælder i øvrigt ikke kun teknologiforståelse, men i alle folkeskolens fag. Med folkeskolereformen blev det besluttet, at der i 2020 (senere udskudt til 2025) skulle være fuld kompetencedækning i folkeskolens fag.

Efter en årrække med opadgående kompetencedækning er stigningen nu ved at flade ud, så der fortsat er lang vej til fuld kompetencedækning, blandt andet i faget natur/teknologi. Det er problematisk, da eleverne har brug for at blive undervist af lærere, der har et stærkt afsæt i de fag, de underviser i. Derfor skal der generelt sættes turbo på efteruddannelsesindsatsen.

Bedre klædt på til at vælge uddannelse og job
Når eleverne forlader folkeskolen efter 9. eller 10. klasse, skal de være ordentligt klædt på til at vælge videre uddannelse og job. Det er de ikke altid i dag.

Mange elever har for ringe kendskab til arbejdsmarkedet og virksomhederne med den konsekvens, at de indskrænkes i deres uddannelses- og jobvalg. Det går ikke, for det er afgørende for et velovervejet uddannelses- og jobvalg, at de unge har ordentlig indsigt i deres faglighed, interesser og motivation.

Derfor bør der igangsættes en række tiltag, der kan styrke alle elevers indsigt i arbejdsmarkedet, herunder udbredelse af erhvervspraktikken og en åben skole, der har større fokus på skole-virksomhedssamarbejdet i udskolingen.

En bedre indsigt i verden udenfor skolen kan forhåbentlig også være med til at sikre, at eleverne føler sig mindre presset over valget, at færre foretager et automatvalg af uddannelse, og at uddannelsesvalget bliver mindre stereotypt og kønsopdelt.

debat@altinget.dk