Enhedslisten: Gør op med den centralistiske styring af folkeskolen og giv mere lokal frihed
Der er brug for forskellige sammenhængende initiativer for at vende folkeskolens udvikling. Der skal blandt andet ansættes flere lærere og gøres op med den centralistiske styring, så fremtidens folkeskole bygger på tillid til lærernes faglige dømmekraft, skriver Jakob Sølvhøj.
To år og stadig træls. Så kort kunne fagbladet Folkeskolen tilbage i 2016 sammenfatte lærernes vurdering af folkeskolereformen to år efter dens ikrafttræden.
Kritikken haglede ned over reformen, og i dag, fem år senere, må selv de ivrigste støtter af reformen nok erkende, at succesen udeblev. Det samme kan siges om inklusionsreformen. Selv om der gøres store anstrengelser for at holde de obligatoriske nationale test i live, er begejstringen til at overskue.
Der skal ikke dvæles ved de fejlslagne reformer, men det er ikke et opløftende syn, der møder en ved et tilbageblik på de seneste 20 års skolepolitik.
Sammen med hårde stramninger af kommunernes økonomi har den skolepolitiske kurs bidraget til et voksende fravalg af folkeskolen blandt både forældre og lærere. Derfor har folkeskolen ikke brug for ro for at komme på ret kurs. Den har brug for forandringer.
Forståelig reformskepsis
Der høres naturligt nok en vis skepsis overfor nye reformer, når folkeskolens fremtid diskuteres. Forhastede reformer gennemført hen over hovedet på dem, der har deres hverdag i skolen, er ikke i høj kurs.
Alligevel skal det her være synspunktet, at der er brug for en række forskellige og gerne sammenhængende initiativer for at få vendt udviklingen.
Hvad enten forandringerne får karakter af en egentlig reform eller finder andre veje, er det naturligvis afgørende, at de gennemføres med afsæt i en grundig dialog med skolelederne, lærerne, pædagogerne, skolens øvrige ansatte og ikke mindst med forældre og elever.
Vi skal lytte til dem, der kender skolen bedst. Politisk kan vi fastsætte nye rammer, men forandringerne skabes ude i skolens virkelighed.
Større frihed – større tillid
Lægger man øret til skolegården, skal man ikke lytte længe for at høre ønsket om større frihed. Den centralistisk tænkte læringsmålstyring har heldigvis for længst lidt skibbrud, men mange andre snærende bånd skal løsnes eller helt fjernes.
Retræten fra de tusindvis af centralt fastlagte mål var et lille lys i mørket. Endelig blev der lyttet til lærerne. En tilsvarende lydhørhed er tiltrængt, når det gælder de nationale test. Der er brug for en stærk evalueringskultur i folkeskolen, og test kan være et udmærket redskab, men den konkrete anvendelse må overlades til den enkelte lærers faglige dømmekraft i tæt dialog med den lokale skoleledelse.
Elevplaner er endnu et eksempel på en forfejlet centralisme, som heldigvis nu må vige under coronakrisen, der generelt har givet anledning til at tænke i større frihedsgrader for den enkelte skole. Også når det gælder afkortning af de lange skoledage. Det er forhåbentlig et varsel om, at fremtidens folkeskole skal have mere lokal frihed og bygge på tillid til lærernes faglige dømmekraft.
Flere lærere
God undervisning kræver forberedelse. Det er derfor et alvorligt problem, at lærerne i dag har alt for mange undervisningstimer. Skolen har brug for flere lærere. Det tog vi et første skridt til at løse med skolemilliarden i finansloven for 2020, men der skal meget mere til.
Ansættelsen af mange flere lærere skal forbedre elev-lærer ratioen, så der bliver mere tid til forberedelse, feedback og i det hele taget mere tid til den enkelte elev, blandt andet gennem en sænkelse af klasseloftet.
Det kan være et fundament for et markant løft af folkeskolen både fagligt og trivselsmæssigt. Det kan bidrage til at reducere pres og stress, og give tid og ressourcer til udvikling af evalueringsformer, der efter Enhedslistens opfattelse gerne skal overflødiggøre karakterer i folkeskolen.
Folkeskolen i lokalsamfundet
Fremtidens folkeskole skal være en skole, der er let tilgængelig for børn og unge i alle dele af landet. Derfor skal vi have sat en stopper for skolelukningerne og gerne oprette flere skoler.
Når vi i dag stiller økonomi til rådighed for forældre, der påtager sig at sikre den lokale skole ved etablering af en friskole, hvorfor så ikke give forældre en lignende mulighed for at fastholde den lokale folkeskole eller måske omdanne friskolen til folkeskole.
Vi står overfor et politisk valg, om vi vil investere i folkeskolen og gøre, hvad der skal til for at sikre, at fremtidens folkeskole bliver forældrenes førstevalg i alle dele af landet. Det valg har vi truffet i Enhedslisten.
Minister: Folkeskolereformens mål er ikke nået, men en ny, stor reform er ikke løsningen
AE: Vi kan stille alle børn lige i folkeskolen, hvis vi investerer i den
