Venstre til Danske Gymnasier: Få styr på fakta, inden I kritiserer ny taxameterreform
Danske Gymnasier mener, at regeringen svigter udkantsgymnasierne med den nye taxameterreform. Beskyldningen er dog helt forkert, og det ville Danske Gymnasier også kunne se, hvis de fik styr på deres fakta, skriver Anni Matthiesen.
I Venstre kæmper vi for de danske gymnasier. Vi kæmper for, at unge i hele landet har adgang til gode ungdomsuddannelser tæt på dér, hvor de bor, og vi ønsker at give flere penge til gymnasierne i landkommunerne, så de fortsat kan være et godt uddannelsestilbud til de mange unge, der bor i vores landkommuner.
Derfor er jeg også rigtig ærgerlig over Maja Bødtcher-Hansens, formand for Danske Gymnasier, beskyldninger her i Altinget om, at regeringen svigter udkantsgymnasierne.
Det er i mine øjne en helt forkert beskyldning.
Hvis man dykker bare en smule ned i fakta, burde tallene tale deres eget, tydelige sprog: Institutionerne i landkommunerne får samlet set et løft på 90 millioner kroner. Her går 46 af dem frem med 92 millioner kroner, mens otte går tilbage med i alt to millioner kroner.
{{toplink}}
Selvfølgelig er det beklageligt, at få gymnasier går tilbage. Men ser man tingene i det store billede, og det mener jeg, vi bør, så mener jeg faktisk, at det er lidt utaknemmeligt at sige tak for ingenting, som Maja Bødtcher-Hansen ellers gør.
Alle har ret til uddannelse
Grunden til, at Venstre og regeringen i første omgang vil justere taxametersystemet, sker som led i at sikre, at unge i hele landet har adgang til gode ungdomsuddannelser tæt på dér, hvor de bor.
Derfor vil vi lave en ny model for udkantstilskuddet, der giver lige vilkår for almene gymnasier og erhvervsskoler og langt mere forudsigelighed i økonomien.
Vi vil også rydde op i taxametersystemet og gøre op med den økonomiske skævvridning mellem de almene gymnasier og erhvervsgymnasierne, der i årevis har gjort erhvervsgymnasierne til de helt store tabere.
At forbedre taxametersystemet er ikke bare et ønske, Venstre og regeringen har.
I årevis har det været et ønske fra flere partier og uddannelsessektoren – også fra Danske Gymnasier – at vi får justeret og ryddet op i taxametersystemet, og Danske Gymnasier ved også godt, at taxameterjusteringerne ikke står alene. For vi kommer til at lave en ny ungdomsuddannelse, som også har til formål at sikre udbud i hele landet.
Derudover kommer vi også til i højere grad at understøtte, at to gymnasier kan fusionere, og på den måde sikre, at der er ungdomsuddannelser tæt på, uanset hvor de unge bor.
Det er vigtigt, at den mulighed eksisterer i en tid med dalende ungdomsårgange. Her fortjener Grindsted Gymnasium den største ros, fordi de allerede har gennemført en fusion. Dermed er de gået forrest og har taget ansvar for, at unge i Grindsted og omegn fortsat har en ungdomsuddannelse med et godt socialt miljø tæt på.
{{toplink}}
Taxamesterjusteringen sker som en omfordeling mellem skolerne, og det vil overordnet set fordele uddannelseskroner fra store til små og fra by til land.
Det er aldrig en nem øvelse at omfordele, men nu har vi taget hul på opgaven, fordi vi ønsker at tage ansvar for ungdomsuddannelserne i hele landet, tilgodese mindre skoler og rydde op i et system, der gennem mange år har skabt økonomisk usikkerhed og givet ulige vilkår på tværs af ungdomsuddannelserne.
Er det en perfekt løsning? Nej.
Det er det sjældent i politik, og der vil altid være nogle, der er kede af det. Men når vi samlet set løfter institutionerne i landkommunerne med 90 millioner kroner, synes jeg, vi har grund til at være glade. Det tror jeg også, at Danske Gymnasier ville være, hvis de fik styr på fakta.
Elever og interessenter: Det er på høje tid at gentænke folkeskolens skoleskema
Handelsskoler roser Tesfaye for taxameterreform: Den ligestiller støtten til hhx og stx i udkantsområderne
