Lektor: Skolen må gøre op med præstationspres og dårlig trivsel gennem nye evalueringsformer

Trivsel i skolen er utrolig vigtigt og spiller også en rolle for elevers videre færd efter skolen. Selv om mange elever heldigvis trives i skolen, det er hvad undersøgelser som Skolebørnsundersøgelsen og de nationale trivselsmåliner viser, så viser disse undersøgelser også, at der er en andel, der ikke gør. Og der er en social slagside.

Dette er et problem og en udfordring, der skal være fokus på at løse i fremtidens folkeskole.

Dårlig trivsel er også et samfundsproblem
Elevers trivsel i skolen er en påvirkelig størrelse, som kan udfordres på mange måder. Og som forskningen, viser, vil dette for nogle elevers vedkommende kunne sætte sig negative spor både i og efter grundskolen og for nogles vedkommende langt op i voksenlivet.

Forskningen om unge, der har vanskeligt ved at komme i gang med en ungdomsuddannelse efter skolen, viser for eksempel, at mange kan berette om en skolegang, hvor de ikke har trivedes. Det efterlader i de tilfælde ikke kun skolen, underviserne og forældrene med et problem.

Først og fremmest efterlader det barnet eller den unge, der har et helt liv foran sig og måske får en dårlig start på dette, med et problem. Det stiller samtidig også samfundet med en opgave i forhold til senere at skulle hjælpe den unge - eller voksne - godt i gang med uddannelse eller i beskæftigelse, længere fremme, og det stiller skolen med en opgave i forhold til at forebygge at nogle rammes af sådanne betingelser.

Elevtrivsel er påvirket af flere forhold, oplevelsen af at høre til, af at være anerkendt, som den man er, er noget centralt.

Evalueringer spiller en vigtig rolle
Netop evalueringen kan spille sin helt egen og vigtige rolle i sådanne sammenhænge alt efter form og anvendelse. Det fremgår meget klart af forskningen inden for dette område.

Evalueringer er en meget stor del af elevers skolehverdag i forskellige former, og netop formen er afgørende – hvor man jo skelner grundlæggende mellem de summative, der retter sig mod præstationsorienteret og hierarkiserende bedømmelse af elevers aktiviteter, og de formative, der retter sig mod at støtte elevernes faglige udviklingsproces fremadrettet.

De summative former har fået betydelig øget dominans de senere år og lægger således op til, at elever forstår sig selv med reference til et hierarki, hvor nogle så nødvendigvis vil være placeret nederst. Dette er den indre logik der ligger bag denne type evalueringer.

Med dette følger en socialisering til at forstå sig selv som placeret i forhold til dette hierarki, for nogle elevers vedkommende ’nederst’ i det.

Gentænk evalueringspraksis
Gentagne oplevelser af den art bidrager ikke positivt til selvforståelsen og til udvikling af tiltro til egne evner og muligheder eller til at man oplever, at skole og uddannelse er noget, der giver mening og er et område, hvor man skal vente succes.

Det præstationspres, der de seneste årtier har sat sit præg på skolen, bidrager desværre forstærkende i forhold til virkninger som dette.

I erkendelse af sådanne processer og deres betydning kan evalueringen og dettes rolle og former gen- og nytænkes i en moderne skole med fokus på styrkelse og udvikling af formative evalueringsformer og praksis.

Dette for at styrke elevers faglige udvikling, men også, og ikke mindst, med det formål at sikre, at alle elever trives og føler, at der er plads til dem i skolen. Folkeskolen er for alle børn, og det er vigtigt, at den forbliver en skole for netop alle børn, uanset deres ressourcer, familiebaggrund og andre forskelle.

debat@altinget.dk