EVA: Folkeskolen har brug for, at vi tør tale om de svære ting
DEBAT: Den måde, vi taler om skolen på, låser sig hurtigt fast i ideologiske skyttegrave eller får et instrumentelt fokus på nye tiltag. Vi skal blive bedre til at tale mere åbent om ’det egentlige’ og det, der er svært, skriver Lise Tingleff Nielsen.
Vi har i mange generationer haft store ambitioner på skolens vegne. Med god og selvfølgelig grund.
Ofte manifesterer disse ambitioner sig desværre i mere eller mindre fastlåste ideologiske diskussioner om skolens mål og formål eler i meget instrumentelle debatter, eksempelvis om hvorvidt reformer er lykkedes eller ej.
For at kunne sætte det lange lys i retning af fremtidens skole – og ikke mindst for at kunne håndtere de udfordringer der er på vejen – må vi i debatter og i den viden, som produceres om skolen, kunne tale mere åbent, fagligt og sagligt om ’det egentlige’. Nemlig om en god skole, god undervisning og dygtige lærere.
En god skole
En god skole er et sted, hvor der er plads til fællesskab, kundskab, fantasi, leg og nye ideer. Hvor omgangstonen er rar og imødekommende, og hvor forskellige børn med forskellige forudsætninger trives. En god skole spejler samfundet og giver eleverne viden, mod og lyst til at være med til at påvirke fremtiden.
Vi kender en sådan skole, når vi møder den. Og vi ved, når det modsatte er tilfældet.
Firkantede drøftelser om reformimplementering giver ikke mening på en skole, hvor tonen mellem børn og voksne er hård eller ligegyldig, eller hvor klasseværelserne ligner skolens glemmekasse.
Så hvordan får vi taget hul på at tale om, at høje ambitioner på skolens vegne også skal afspejle sig i kultur og fysisk i den skolehverdag, som eleverne møder? Og tør vi sætte fingeren på det, der ikke er godt nok?
God undervisning
God undervisning rummer faglige udfordringer og byder på variation og plads til fordybelse. God undervisning udvikler og ændrer sig i takt med at børn og samfund ændrer sig.
Hvordan skubber vi billederne på den gode og den mindre gode undervisning ind i debatten – uden at gøre det til en rigid snak om antallet af minutter eleverne bevæger sig eller til en jagt på koncepter, som lærerne skal følge?
Og hvordan får vi talt om god undervisning uden at strande i en i fastlåst debat om skolens formål?
Dygtige lærere
De dygtige lærere - vi kender dem alle sammen. Én er en kreativt sjæl, en anden er mester i tyske verber. Det er ikke stilen, det handler om, men den faglige og pædagogiske indsigt, den relationelle kompetence og det at ville noget med eleverne. Vi kender også det modsatte.
Vi skal have respekten tilbage for alle de mange dygtige lærere, der hver dag gør en stor forskel.
For at få det skal vi også turde tale om, når der er lærere, der ikke er dygtige nok. Hvordan får vi hjulpet dem bedst muligt? Og hvis vi gerne vil have de allerbedste lærere, hvordan gør vi så alvor af ambitionen om at få de dygtigste rekrutteret til læreruddannelsen – og givet dem den allerbedste uddannelse?
Hvis vi gerne vil den ambitiøse skolen, kræver det, at vi modigt og konkret diskuterer, hvordan skolen, sådan som den ser ud lige nu, matcher det, vi gerne vil.
Det er vigtigt, at der er højt til loftet, og at vi har store ambitioner på skolens vegne, men vi hjælper ikke skolen ind i fremtiden, hvis vi hænger fast i de alt for ideologiske eller i de meget instrumentelle diskussioner. Skolen har brug for, at vi også tør tale om det ’egentlige’ og det, der er svært.
Teach First: Målrettede mentorordninger skal få udsatte elever tilbage på sporet
Skoleelever: Folkeskolen bliver aldrig for alle uden inddragelse af elever
