Nye Borgerlige: Vi skal skrotte folkeskolereformen
DEBAT: Politikerne bestemmer for meget over folkeskolen efter folkeskolereformen. Den udsætter skolerne for central detailstyring, der æder energien ud af lærere og ledelser. Derfor skal fagpersonerne have friheden tilbage og sættes fri af politikernes spændetrøje, skriver Mette Thiesen.
I kølvandet på det sidste års tid med ekstrem hård nedlukning, onlineundervisning og enorme sociale og faglige efterslæb er det igen kommet på den politiske dagsorden at adressere problematikkerne i de danske folkeskoler. Og dette glæder mig meget, da skolepolitikken er noget af det, der optager mig allermest i mit politiske arbejde.
Indtil folketingsvalget den 5. juni 2019 arbejdede jeg i den danske folkeskole. Derudover har jeg to børn, der begge går på en folkeskole. Og i forbindelse med mit arbejde som lærer har jeg indefra set og på egen krop mærket, hvilke kolossale udfordringer lærerne – og ikke mindst børnene – lider under.
En folkeskolereform, der fratager lærerne deres undervisningsfrihed, og hvor inklusion bliver brugt som spareøvelse samt et væld af nationale tests, der skaber bureaukrati og bøvl. Alle disse ting har jeg hele vejen igennem været modstander af.
Danske folkeskoleelever bliver dårligere til at regne og læse
TIMSS-undersøgelsen fra 2019 viser en negativ udvikling, hvor de danske folkeskoleelever klarer sig ringere inden for matematik og læsning.
Danmark er gået 14 point tilbage i matematik fra 2015 til 2019 og er dermed på samme niveau, som eleverne havde i gennemsnit i 2007, hvor de danske elever deltog i TIMSS for første gang. Derudover viser de nationale test i folkeskolen også en tilbagegang i læsning.
Disse dårlige resultater bekræfter endnu engang det faktum, at der skal foretages markante ændringer på folkeskoleområdet, og det giver i den grad anledning til at kigge på, om folkeskolereformen ikke burde rulles tilbage.
I Nye Borgerlige er vi ikke i tvivl. VI mener, at folkeskolereformen skal rulles tilbage hurtigst muligt. Derudover giver resultaterne også incitament til at stille os selv det spørgsmål, om vi egentligt har den folkeskole, vi gerne vil have i Danmark? Spørger du mig, er svaret nej.
Bureaukratiet ødelægger kvaliteten i undervisningen
Skolereformen, der blev indført tilbage i år 2014, er medvirkende til at udsætte skolerne for mere og mere central detailstyring. Konsekvensen af dette er, at vi nu står med et bureaukratisk skolevæsen, hvor systemet æder energien ud af lærerne og ledelsen, så børnene ender som taberne.
Kvaliteten og kreativiteten i undervisningen formindskes, og den enkelte lærer har ikke længere mulighed for at tilrettelægge undervisningen efter de behov, han eller hun vurderer, at der er i klassen. Jeg har aldrig forstået, hvorfor politikerne skal blande sig så meget. Der burde udvises markant mere tillid til fagpersonerne, så kræfterne kan frisættes til at sikre børnene viden, kundskaber og trivsel.
{{toplink:204582}}
I forbindelse med debatten om en friere folkeskole og en konstatering af, at folkeskolereformen ikke har flyttet eleverne i den faglige retning den burde, har børne- og undervisningsministeren udtalt, at der er brug for ændringer af folkeskolen i elefantstørrelse. Og der kan jeg kun give ministeren ret. Dette har vi fra starten af kæmpet for i Nye Borgerlige.
I Nye Borgerlige mener vi ikke, at vi har den skole, vi betaler for. Politikerne bestemmer ganske enkelt for meget. Vi vil lade fagpersonerne få friheden tilbage og sørge for, at pengene følger det enkelte barn. Skolerne skal sættes fri af politikernes spændetrøje, og de skal gives frihed til at skabe den bedste skole i lige netop deres område. Dette skal gøres i samarbejde med lærerne, lederne, forældrene og ikke mindst børnene.
SF: Kampen mod sexisme begynder i klasseværelset
Ligeværd: STU-unge mister deres jobafklaring under coronakrisen
