Erhvervsskoler: Der skal flere praksisorienterede læringsveje ind i folkeskolen
Mange elever vil opleve flere sejre i folkeskolen, hvis praksisorientering vandt indpas i fagene. Det kræver udvikling af læringsmidler og samarbejde mellem lærere og erhvervsskoler. Men det kræver også, at læreruddannelsen kommer i spil, skriver Lars Goldschmidt og Ole Heinager.
Hvorfor skal vi som erhvervsskolefolk kloge os på folkeskolen? Hvilken legitimitet har vi, der kan understøtte, at vi blander os i debatten?
Dertil kan vi svare: vores elever.
På erhvervsskolerne og erhvervsgymnasier møder vi hver dag elever, der er topmotiveret for deres uddannelser, fordi de på skolerne mødes af en pædagogik og didaktik, hvor teoretiske kundskaber sættes i en praksisorienteret og virkelighedsnær kontekst.
Vi har på erhvervsgymnasierne undersøgt, hvad der skaber god faglig trivsel og vi kan se, at det er tæt forbundet med den måde, eleverne undervises på.
På skolerne får eleverne anvendelsesorienteret undervisning, der tydeliggør formålet med undervisningen og motiverer eleverne.
Eleverne oplever, hvad de konkret kan bruge eksempelvis matematik til. De kan bygge, de kan skabe. De ser, hvordan deres undervisning hænger sammen med virkeligheden uden for skolen. For mange elever fører det til store succes- og aha-oplevelser.
Det er den slags oplevelser, vi gerne vil give alle elever allerede i folkeskolen.
Potentiale for praksisorientering i folkeskolen
Det, der springer i øjnene, når man ser på den folkeskole, vi har i dag, er potentialet for at kunne tilrettelægge undervisningen på flere mangfoldige måder. Vi tror på, at mange flere elever vil komme ud af folkeskolen med rygsækken fyldt med sejre, hvis den praksisorienterede dimension vandt indpas i alle folkeskolens fag.
Allerede fra 0. klasse bør underviserne introducere eleverne for flere forskellige måder at lære på, så den enkelte elev får en succesoplevelse. Med den erfaring vi har fra erhvervsskolerne ved vi, at når eleverne eksempelvis får noget mellem hænderne for at forstå og anvende den undervisning, de får, inkluderer vi langt flere.
Det handler ikke om at anspore dem til at få en erhvervsuddannelse efter grundskolen, men om at skabe interesse og gejst for læring.
Når elever får vakt en ægte interesse for det, de laver i skolen, vil det have betydning for deres lyst og evne til at lære og til at forblive nysgerrige og udforskende – også i forhold til hvad de vil, når de forlader folkeskolen og skal videre i deres uddannelsesforløb.
Læreruddannelsen skal i spil
Vejen til en mere anvendelsesorienteret undervisning i folkeskolen, kræver udvikling og implementering af læringsmidler, der understøtter samspillet mellem det motorisk skabende aspekt og det teoretiske aspekt.
Almene fag kan sagtens være anvendelsesorienterede, men det er ikke sådan, fagene er bygget op i folkeskolen i dag. Der skal en helt ny definition af almen dannelse ind i folkeskolen, så vi også får nogle elever, der er forberedte på, hvordan man kan løse hverdagsproblematikker som en knækket cykelkæde eller en tilstoppet vask.
Vi har brug for elever, der får nogle færdigheder, som de kan bruge til at færdes i samfundet og finde deres vej i livet.
I folkeskolen kan fundamentet for valg af fremtidig uddannelse, job og interesser blive lagt, men det vil kræve, at eleverne bliver mødt af en mangfoldig lærerstab, der har redskaberne til at vise den fysiske verden fra forskellige perspektiver.
Her skal både læreruddannelsen i spil, men også samarbejde med undervisere fra blandt andet erhvervsskoler og erhvervsgymnasier. De voksne skal være langt mere opsøgende i forhold til at lære af hinanden, så vi sammen kan lykkes med at få flest mulige børn og unge godt på vej i deres videre liv.
Handelsskoler: Trepartsaftalen risikerer at presse elever ud af erhvervsuddannelserne
Lektor: Selveje på ungdomsuddannelser skal afskaffes
