Skoleledere: Vi er blevet frarøvet muligheden for at tage ansvar og sætte retning
DEBAT: Vi må finde tilbage til den oprindelige intention med skolereformen og væk fra al den styring på mål, midler og resultater, som i stedet blev virkeligheden. Det kan give eleverne en tid fyldt med leg og læring, skriver Dorte Andreas.
Af Dorte Andreas
Næstformand, Skolelederforeningen
Forestil dig en skole med motiverede børn, der har en varieret skoledag med bevægelse og masser af faglighed.
Med skolereformen blev skolerne og skolelederne lovet frihed til selv at kunne tilrettelægge og organisere en varieret skoledag. Hvis blot de levede op til tre overordnede mål: at eleverne blev så dygtige, som de kan, at den sociale ulighed blev udlignet, og at respekten for skolerne vendte tilbage.
Men blækket var nærmest ikke tørt før den brede politiske enighed blev til bred uenighed, og i stedet for frihed er skolerne blevet udsat for konstante ændringer af rammerne og indblanding ned i de mindste detaljer.
Som skoleledere er vi blevet overdynget med krav til administration, registrering og afrapportering, og den styring har frarøvet os muligheden for at tage ansvar og sætte retning for den folkeskole, vi elsker.
Mindre styring
Både undersøgelser, eksperter og fortællinger fra børn og unge selv viser, at eleverne trives med en skoledag, der hænger sammen, hvor de trives og lærer i skøn forening. Det ene udelukker nemlig ikke det andet.
Som skoleleder skal vi have frihed og opbakning til at kunne stå i spidsen for sådan en skoledag. Det er nødvendigt med mindre styring og mulighed for reelt at prioritere bedre kvalitet og mere dialog.
Da eleverne sidste forår efter den første corona-nedlukning vendte tilbage til nødundervisning på skolerne, så vi værdien af og vejen til en mere fleksibel skoledag.
Vi oplevede elever, der følte sig mere trygge og set, fordi lærerne og pædagogerne havde mere tid og fleksibilitet i hverdagen. De erfaringer gav os et indblik i det i, vi drømmer om, og endnu mere tro på, at det godt kan lade sig gøre: En folkeskole med mere frie rammer, skemaer og mindre målstyring.
Skoleledere skal have vilkår og rammer til at lede
Som skoleledere gør vi den største forskel for eleverne, hvis vi reelt får mulighed for at prioritere opgaven med at lede skolen med fokus på elevernes læring og trivsel. På den gode undervisning og på fællesskabet.
Vi skal gå foran og udvise ledelse-tæt-på, for eksempel med den måde personalets arbejde bliver struktureret og understøttet. Det kan handle om at få etableret velfungerende teams, få skabt en givtig feedbackkultur og uddannet vejledere til vejledningsopgaven.
Det vil være forskelligt, hvordan ledelse-tæt-på giver mest værdi på den enkelte skole og i de enkelte kommuner, men alle steder er det vigtigt, at skolelederne får de vilkår og rammer, der gør det muligt. Det kræver opbakning for politikere og forvaltninger.
Jeg er ikke blind for, at det kræver en del, men man kan opnå meget, hvis man tør tage skridtet og forlade den detailstyring, som vi kender den i dag.
Vi skal være sammen om folkeskolen i en dialog om kvalitet og om skolens udvikling. Sammen skaber vi den gode skole. Skoleledere, lærere, pædagoger, forældre, elever og politikere i fællesskab.
Lederne og Professionshøjskoler: Her er tre veje til at tiltrække flere til velfærdsuddannelserne
Børnerådet: Folkeskolen skal være bedre til at komme ulighed i uddannelse til livs
