DE: Frivillighed skal erstattes af bindende mål for grønne indkøb

Den grønne dagsorden, er vigtigere end nogensinde. Og de årlige offentlige indkøb på over 380 milliarder kroner spiller en afgørende rolle i forhold til at sikre indfrielsen af de danske klimamålsætninger.

Derudover ved vi, at offentlige prioriteringer kan flytte og skabe private markeder - høreapparater og vindmøller som eksempel.

En målrettet indsats for at fremme grønne offentlige indkøb rummer således udover en positiv klimaeffekt også potentialet til at skabe nye grønne løsninger og virksomheder, der fremtidssikrer Danmarks internationale konkurrenceevne.

Frivillighed hæmmer fremdrift
Regeringen har sat et klimamål om reduktion af CO2 med 70 procent i 2030, og peger på det offentlige som frontløber i den grønne omstilling. Strategien for grønne offentlige indkøb fra efteråret sætter rammen for udnyttelse af det store potentiale, der ligger i at stimulere den grønne omstilling med den offentlige indkøbsmuskel.

Men, og der er et væsentligt men, strategien er baseret på frivillighed, når det kommer til kommuner og regioner. Dermed er det overladt til den enkelte kommune at definere sit ambitionsniveau. Med frivillighed kommer vi måske et stykke af vejen, men vi kan ikke forlade os på frivillighed i den grønne omstilling.

Den udstrakte grad af frivillighed, der er i forhold til grønne offentlige indkøb, koblet med manglende viden, manglen på fælles målestok og et kompetenceefterslæb hæmmer udbredelsen og fremdriften. Der er et behov for, at frivillighed erstattes af bindende mål.

I stedet for at se bindende mål som en spændetrøje bør de anskues som motivation, der kan drive innovativt offentlig-privat samarbejde om grønne løsninger. 

Virksomheder er klar til grønne krav
For selvom det offentlige, og herunder kommunerne, qua sin store indkøbskraft besidder et ansvar for at fremme grønne og klimarigtige løsninger, er den grønne omstilling ikke en opgave som skal løses alene af dem.

Samarbejdet med erhvervslivet skal øges, så nyeste viden om grønne løsninger og virksomhedernes innovationskraft bringes i spil i den grønne omstilling.

Som formanden for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, Thomas Kastrup-Larsen (S), skrev i sit indlæg i Altingets temadebat, så har markedet ”oftest den nyeste viden om, hvilke muligheder der er for at træffe grønnere valg”. Det skal udnyttes.

En undersøgelse blandt Dansk Erhvervs medlemmer viser, at virksomhederne er klar til, at det offentlige stiller større klimakrav i udbudsmaterialet. Tre ud af fire virksomheder mener, at klima og miljø bør være et parameter, når det offentlige sender opgaver i udbud.

Derudover mener lige godt hver anden virksomhed direkte, at der bør stilles krav til, at opgaveløsningen bidrager til en reduktion af CO2-udledningen.

Indfør grønne konkurrenceparametre
Desværre oplever vi, at der er noget vej igen før grønne offentlige indkøb er hverdag.

Flere undersøgelser fra Dansk Erhverv viser, at virksomhederne enten ikke oplever, at klima- og miljøhensyn spiller en væsentlig rolle, når de byder på offentlige opgaver, eller at offentlige udbud sjældent bruger grønne hensyn som konkurrenceparameter.

Det er ærgerligt, for forskning viser, at innovative løsninger vinder frem i det offentlige-private samarbejde, når grønne hensyn formuleres som konkurrenceparameter. Derfor bør kommunerne i højere grad anvende grønne konkurrenceparametre, og dermed lade virksomheder konkurrere om at levere den bedste grønne løsning.

For udover at gavne klimaet, kan det også være at den grønne løsning har eksportpotentiale. Det grønne bliver fremmet og Danmark bliver rigere. Det er muligt at puste og have mel i munden.

debat@altinget.dk