Bugnende kommunale pengetanke bør betale private institutioner coronakompensation

Af Morten Jung, Markedschef, Dansk Erhverv

I en artikel i Altinget den 20. april beskrives det, hvordan kommunerne er kommet ud med en rekordhøj stigning i kassebeholdningerne efter et år med Covid-19. Som nævnt i artiklen, skyldes den velpolstrede kommunale økonomi blandt andet, at den allerede ved økonomiaftalen for 2020 var overfinansieret med 4 mia. kr.

Med andre ord har kommunerne altså haft et godt udgangspunkt for at klare sig igennem Covid-19.

På trods af udfordringerne med Covid-19, fik kommunerne hurtigt hjælp, både økonomisk og lovgivningsmæssigt. I forbindelse med økonomiaftalen for 2021 fik kommunerne tilført 1,3 mia. kr. ud over det budgetterede.

Disse midler skulle gå målrettet til Covid-19 relaterede udgifter, og lovgivningsmæssigt fik kommunerne mulighed for at forudbetale ydelser på op til 1 mio. kr.

Kommuners samfundsind var begrænset
Desværre kneb det for flere kommuner med samfundssindet, da muligheden for forudbetalinger kun blev anvendt i sjælden grad.

Tværtimod oplevede mange leverandører af serviceydelser under første nedlukning, at deres kontrakter blev annulleret med henvisning til force majeure på trods af, at Økonomistyrelsen tidligt i forløbet fastslog, at dette ikke var en mulighed.

I andre kommuner fortsatte samarbejdet uden ændringer, og private leverandører blev bedt om at fakturere som hidtil. Men den manglende sammenhæng i kommunernes håndtering skabte en voldsom uro blandt både leverandører og samarbejdspartnere. 

Hvor bliver coronakompensationen af?
Denne uro har også påvirket forløbet om kompensation af Covid-19 relaterede udgifter til private og selvejende institutioner, som f.eks. plejehjem, bosteder for udsatte og krisecentre for kvinder.

Her viste en undersøgelse fra Dansk Erhverv, at blot halvdelen af de private institutioner, der medvirkede i undersøgelsen, havde fået udbetalt kompensation for deres Covid-19 relaterede udgifter. Og for de private og selvejende virksomheder, der havde fået udbetalt kompensation, var det gennemsnit blot 19 pct. af de angivne udgifter, der var blevet kompenseret.

Med to markante nedlukninger burde vi efterhånden have et overordnet overblik over, hvad der bør og ikke bør angives som Covid-19 relaterede udgifter.

Af denne grund kan det undre, at kommunernes håndtering er så forskellig, og at udbetalingerne er så få. Kombineret med de bugnende pengetanke, virker det helt uforståeligt.

Behov for afklaring
Finansminister Nicolai Wammen oplyser i denne uge i et svar til Venstres Jane Heitmann, at det er hans klare forventning, at kompensationen fordeles hurtigt og fleksibelt.

Fra Dansk Erhvervs side må vi fastslå, at dette mål bestemt ikke er nået i udmøntningen af den nuværende aftale, og det glæder os derfor, at ministeren vil sætte vejledning om kompensation på dagsordenen til de kommende økonomiforhandlinger.

Vi håber dog, at ministeren og KL ved samme lejlighed vil bruge lejligheden til at bryde med den evige tavshed omkring økonomiforhandlingerne og lukke op for en mere dialog, der kan bidrage til, at vi får en løsning om kompensation for merudgifter, der er til glæde for alle.

For udfordringen synes ikke at være den økonomiske ramme, men derimod viljen og evnen til at give midlerne fri.

debat@altinget.dk