IDA: Grønne indkøb skal drive omstillingen til cirkulær økonomi

Da regeringen i oktober 2020 lancerede sin strategi for grønne offentlige indkøb, indeholdt den mange gode elementer.

Hos Ingeniørforeningen IDA glædede vi os for eksempel over, at regeringen vil iværksætte et kompetenceudviklingsprogram for statslige indkøbere. Det er der nemlig brug for, viser en undersøgelse, som IDA har gennemført blandt indkøbsansvarlige for 78 kommuner og to regioner.

Undersøgelsen afdækker et stort behov for mere viden og gennemsigtighed, når det handler om at vurdere, hvad grønne indkøb egentlig er for en størrelse. For eksempel angiver 38 procent, at det er svært at vurdere graden af bæredygtighed i produkter og hos leverandører.

Indkøbscheferne efterlyser også mål og krav for indsatsen. Det forstår jeg godt, for hvis vi skal have noget til at flytte sig, kommer vi ikke uden om at sætte konkrete mål for indsatsen.

Derfor ser jeg frem til regeringens lovede reduktionsmål for det offentliges klimaaftryk, som forventes at ligge klar i slutningen af i år. Målet vil være en lakmusprøve på, hvad regeringen konkret lægger i udtrykket ”et ambitiøst og realistisk reduktionsmål”.

Understøtter nye forretningsmodeller
Det virkelig geniale ligger imidlertid i, at vi kan reducere klimaaftrykket ved at booste noget andet. De offentlige indkøb rummer nemlig et afgørende driverpotentiale i omstillingen til cirkulær økonomi, hvilket er et centralt element i at opnå CO2-reduktioner.

De offentlige indkøb kan eksempelvis understøtte nye forretningsmodeller, hvor det for eksempel er en service der købes frem for et produkt. Hvor der er fokus på genbrug og reparation af de produkter de offentlige institutioner er nødt til at eje, og på at købe holdbare materialer uden skadelig kemi.

Og så skal der efterspørges produkter, som består af genanvendte ressourcer og som er designet til lang levetid og genanvendelse.Derfor bør et konkret reduktionsmål suppleres af et mere overordnet mål om at fremme en cirkulær omstilling, som tager retning mod bæredygtig produktion og forbrug.

Der skal med andre ord altid efterspørges produkter, hvor producenter tilbagetager produktet efter endt brug, hvor der ydes lange garantier for holdbarhed, og hvor der er sikkerhed for at kunne få reservedele i mange år frem.

Cirkulær økonomi er også kompleks økonomi
I mange kommuner er det heldigvis ikke nyt at tænke cirkulær økonomi ind i sine indkøb. Det er indlysende, at det er god forretning at købe produkter, der holder længere, men det er ikke altid indlysende, hvordan man som indkøber skal fremme en efterspørgsel efter produkter, der for eksempel består af genanvendte ressourcer.

Er det eksempelvis altid godt, når et produkt markedsføres med at indeholde genanvendte materialer – for eksempel produkter, hvor der er brugt genanvendt plast i tekstiler? Vejen til god og nyttig brug af ressourcer er ikke snorlige, og der er masser af huller, man kan falde i undervejs.

Her er mærkningsordninger ofte en god guide – og en oplagt mulighed, hvor staten kan træde til ved at udvælge et eller flere områder, hvor den ønsker at agere first mover.

Det kunne eksempelvis være inden for tekstilområdet, hvor Svanemærket vedtager nye kriterier for tekstiler i år, som har et stort fokus på cirkulær økonomi. Tænk, hvilket markedstræk de offentlige indkøb kunne skabe, hvis for eksempel alle politiets eller militærets uniformer skulle være svanemærkede.

Krav og mål skal ledsage intentioner
I det hele taget har jeg kun forbavselse tilbage, når jeg tænker på de muligheder, der ligger i at bruge de offentlige indkøb til både at mindske klimaaftrykket - og samtidig booste innovation og udvikling af bæredygtige produkter i virksomhederne. Og det er en forbavselse over, at vi ikke er kommet længere.

Så det var på høje tid vi fik en strategi med gode intentioner. Nu mangler vi bare, at de bliver ført ud i livet. Gerne ledsaget af klare mål og krav – og ikke mindst redskaber til at vurdere, om et indkøb er bæredygtigt.

Det sidste er vigtigt for at undgå, at det offentlige i god tro investerer i løsninger, som i et helhedsperspektiv ikke er bæredygtige.

debat@altinget.dk