Regeringen sikrer Fanø Kommune økonomisk førstehjælp: "Det var årets bedste opkald"

Store økonomiske problemer for den lille ø-kommune Fanø har fået regeringen til ekstraordinært at tildele kommunen 20 millioner kroner i 2025 og love en langsigtet løsning.

Regeringen vil i finansloven for 2025 give Fanø Kommune 20 millioner kroner i ekstra likviditetstilskud på grund af de merudgifter, der følger af at være en ø-kommune.

Det oplyser Indenrigs- og Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

"Fanø har som en lille ø-kommune særlige økonomiske udfordringer og har svært ved at få næste års budget til at hænge sammen. Derfor giver regeringen nu et ekstra tilskud på 20 millioner kroner i 2025, og vi vil arbejde for at få ændret lovgivningen, så Fanø fra næste år kan modtage et ø-tilskud på 20 millioner kroner om året," siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).

Login