Jyske borgmestre: Regeringen har en unik mulighed for at koble sundheds- og boligpolitik
Det er afgørende, at regeringens sundhedsreform og boligpakke understøtter hinanden. Etableringen af lokale sundhedshuse i almene boligområder er en enkel og effektiv måde at rykke behandling og forebyggelse tættere på borgerne, skriver Peter Sørensen og Ulrik Wilbek.
I maj lancerede Kommunernes Landsforening og BL – Danmarks Almene Boliger et fælles sundhedspolitisk og boligpolitisk oplæg, som anbefaler at styrke de nære sundhedstilbud både i byerne og i yderområderne i en kommende boligaftale.
Grundidéen er lige så enkel, som den er effektiv. Nemlig at bygge lokale sundhedshuse i forbindelse med renovering af almene boligområder. Det kan eksempelvis ske som en udbygning af eksisterende fælleshuse. Samtidig kan der ske ombygninger af lejligheder til bofællesskaber, som bliver mere og mere efterspurgt, i takt med at vi bliver ældre.
{{toplink}}
På den måde får vi taget livtag med uligheden i sundhed og rykket behandling og forebyggelse tættere på nogle af de borgere, som har det dårligste helbred.
Det er godt for borgerne. Og det styrker effektiviteten af vores sundhedsvæsen betragteligt.
Der er almene boliger i alle landets kommuner – næsten 8.000 boligområder – så det giver et solidt afsæt for at styrke de nære sundhedsfaciliteter i den skala, der er brug for. Disse nye sundhedsfaciliteter vil være beregnet for alle, og altså ikke kun beboerne i de almene boliger.
Sundhedsreform og boligudspil
KL's og BL's fælles sundhedsudspil er blevet taget godt imod alle steder. Men skal idéerne blive til virkelighed, er der brug for handling på Christiansborg.
Der er brug for, at den bebudede boligaftale bliver lavet sådan, at beboernes opsparing i Landsbyggefonden kan komme i spil til sundhedsrenoveringer på den måde, som KL og BL anbefaler. Lige præcis nu er der en unik mulighed, fordi regeringen kan koble udspillet om en sundhedsreform med et boligudspil.
Dette vil ikke koste statskassen eller kommunekasserne penge, fordi sundhedsrenoveringerne finansieres af Landsbyggefonden.
Samtidig er det også vigtigt at understrege, at der heller ikke skubbes en sundhedsregning over på beboerne i de almene boligområder, for sundhedsfaciliteterne i boligområderne udlejes til kostpris til læger, region eller andre sundhedsaktører.
På landsplan viser de tørre tal, at beboerne i de almene boligområder – dem er der cirka en million af – har væsentligt større sundhedsudfordringer end gennemsnittet. Ikke fordi man bliver syg af at bo alment, men fordi almene boliger løfter et socialt ansvar. Sundhedshuse i almene boligområder betyder derfor også, at sundhedsydelserne kommer nært ud til de borgere, som har allermest brug for dem.
Samarbejde med civilsamfund
Mange steder i landet arbejder kommuner og boligorganisationer sammen om helt konkrete sundhedsfaciliteter, der kan etableres i forbindelse med aktuelle renoveringer, hvis den kommende boligaftale giver mulighed for det.
Det er ikke alene sund fornuft men også helt nødvendigt for kommunernes langsigtede økonomi. Og vi ved, at det virker, for det er blandt andet afprøvet i Aalborg. Men nu skal det bredt ud i landet ved strategisk at koble sundhedspolitikken og boligpolitikken.
En anden udfordring, som kun bliver større, er manglen på hænder. Her er der mange steder over hele landet et godt samarbejde mellem boligorganisationer, viceværter og kommune.
Eksempelvis tager viceværten sig mange steder af at holde et vågent øje med ældre. Dette samarbejde med civilsamfundet kan udbygges og systematiseres og få den anerkendelse og opbakning, som det fortjener.
Nu er det jeres tur på Christiansborg. Det sundhedspolitiske udspil og det boligpolitiske udspil skal gå hånd i hånd. Fra vores praktikerside er det elementær logik. Det vil være godt for borgerne, for boligområderne, for kommunerne og for samfundet.
{{toplink}}
Borgmester og folketingsmedlem: Finanslovsforslag reducerer kommunalpolitik til afvikling
Professor: Hverken staten eller kommunerne kan løse regionernes komplekse miljøopgaver
