Dansk Standard: Greenwashing af offentlige indkøb skader den grønne omstilling

Der er en stigende forventning og et politisk ønske om, at de offentlige indkøb prioriterer den grønne omstilling. Men det kan være svært for den enkelte indkøber at vurdere, hvilket tilbud, der giver den bedste grønne effekt – og om der reelt er tale om en øget bæredygtighed.

Derfor er det vigtigt, at de offentlige indkøbere ikke bliver efterladt i en vanskelig situation, hvor de skal vurdere forskellige flotte ord op imod hinanden uden noget sammenligningsgrundlag. Det er derfor kun rimeligt, at vi skaber nogle fælles rammer for, hvordan det offentlige kan købe grønt ind.

Indkøbere skal udstyres med politisk mandat
Heldigvis findes der allerede i dag en række redskaber, der kan bruges til at vurdere produkter og services samlede miljø- og klimabelastning.

Et velkendt redskab er blandt andet miljømærket Svanemærket, som alle danskere kender og som fremhæver nogle af de bæredygtige produkter på markedet. Men som offentlig indkøber er det naturligvis ikke nok at kende Svanemærket, som ikke dækker alle de offentlige indkøbs behov. Du kan for eksempel ikke få Svanemærket asfalt.

Til gengæld findes der mere end 28.000 anerkendte internationale og danske standarder fordelt på mange fag- og brancheområder og med det formål at skabe fælles rammer og fælles sprog, blandt andet for hvordan man opgør klimabelastning.

Det er imidlertid afgørende, at vi udstyrer de offentlige indkøbere med et klart politisk mandat, der tilsiger, at de skal udvikle grønne indkøb i dialog med markedet – også der, hvor de grønne løsninger ikke allerede ligger klar på hylderne. Og her kan standarder være et effektivt redskab, fordi de er med til at skabe klarhed om krav for både ordregivere og leverandører.

LÆS OGSÅ: SKI: Nye mærker skal sætte turbo på det offentliges grønne indkøb

Fælles sprog er et værn mod greenwashing
Når man gerne vil stille et krav i offentligt indkøb om, at der for eksempel skal indgå genbrugsplast, er det en rigtig god idé, at både indkøberen og markedet forstår det samme ved ordet genbrugsplast.

Kræver det for eksempel, at plasten har været forbi en forbruger, før der er tale om genbrug – eller er det nok, at det er skåret fra i produktionen? Og tilsvarende hvilken kvalitet og holdbarhed kan man forvente af den genbrugte plast? På samme måde har det stor betydning hvilke metoder, man anvender, når man beregner klimaaftrykket fra et produkt.

Hvis den offentlige indkøber skal kunne sammenligne på tværs af flere tilbud, er det vigtigt, at klimaaftrykket er beregnet på en sammenlignelig måde.

Her kan det have stor betydning, om man beregner hele produktets livscyklus, og også ser på eksempelvis belastningen i brugsfasen og når produktet er færdigt med at blive brugt. Eller om man kun ser på klimaaftrykket fra selve produktionen af produktet.

På den måde er der rigtig mange forståelser og metoder, som det er vigtigt at være afklaret med hos både indkøber og marked, da man ellers risikerer, at en tilbudsgiver smykker sig med flotte klimatal, som ikke er sammenlignelige med de øvrige tilbud, og som man ikke har dokumentation for.

Det er altså vigtigt, at man som offentlig indkøber er opmærksom på, at der er reel grøn handling bag tilbuddet, og at der er dokumenterbare, objektive kriterier til at vælge det mest klimavenlige tilbud. Ellers risikerer vi greenwashing af de offentlige indkøb, der vil være til skade for en fair konkurrence mellem virksomhederne og ikke mindst for klimaet, som det jo i sidste ende alt sammen handler om at beskytte.

debat@altinget.dk