Radikale: Christiansborg skal lytte til kommuner og regioner om grønne indkøb

Som klimapolitiker kan man ikke andet end begejstret tage arbejdshandskerne på. 380 milliarder kroner i offentlige indkøb om året er sammen med den grønne skattereform en kraftig motor i den grønne omstilling.

Begejstring til arbejdet mangler dog fra regeringen. Siden udspillet i efteråret 2020 har der været total radiotavshed fra Finansministeriet.

Når vi så kommer i gang, skal vi også passe på, at vi ikke går i vejen for kommunernes egne ambitiøse klimainitiativer. Ambitiøse bindende klimamål kan være gode nok, men de duer kun i praksis, hvis vi får fuldstændigt styr på hvilken lovgivning, der skal ryddes op i, og hvis vi sætter ressourcer af til at forbedre datagrundlaget, fagligheden og redskaberne for indkøberne.

Med andre ord er der en række problemstillinger og myter, vi skal tage fat på sammen med kommuner og regioner.

Myter bremser grønt indkøbsboost
Krav om mindsket CO2-udledning, genanvendelse i produktionen og længere holdbarhed vil skabe så massiv en efterspørgsel på grønne varer, at danske virksomheder nemmere kan komme i mål med egne klimamålsætninger.

Efterspørgslen på klimavenlige varer vil være massiv, hvis alle offentlige indkøbere handler grønt. Den grønne omstilling i det offentlige vil understøtte omstillingen i erhvervslivet – og omvendt. Når det offentlige køber ind i dag overskygger prisen imidlertid mange steder alle andre faktorer.

Jeg anerkender fuldt ud, at mange kommuner er så pressede på økonomien, at lokalpolitikerne sammenbidte holder fast i prisen som førsteprioritet, når der købes ind. Men det er ikke længere en naturlov, at de grønne valg er dyrere end alt andet. Produktudviklingen går enormt hurtigt på områder som byggeri, transport og fødevarer.

Så er der også et rygte om, at udbudsloven står i vejen for den grønne omstilling. Men man skal huske, at udbudsloven er en rammelov, der på ingen måde forhindrer lokalpolitikere i at sætte bæredygtighed som førsteprioritet, når der købes ind eller laves store udbud.

Vi mangler målbar data
Men herfra bliver det kompliceret. For selvom vi nok har et relativt klart billede af CO2-udledningen fra samlede varegrupper, så er det kun ganske få enkelte produkter, vi har en præcis måling på.

Som indkøber på en folkeskole kan man altså ikke se i kataloget, hvilket CO2-aftryk et whiteboard, en skraldespand eller en pakke tuscher har. Og fordi varerne i meget stort omfang produceres i udlandet, er det stort set umuligt at måle.

Økonomistyrelsen lavede sidste år en stor analyse, hvor de fandt frem til de samlede CO2-aftryk for større kategorier, som for eksempel transport, fødevarer, IT, byggeri og renovering. De tal er altså så tæt på et målbart grundlag, vi kan komme lige nu.

Vi har heldigvis stadig mærkningsordninger som eksempelvis Svanemærket. Men hvis Viborg Kommune gerne vil finde ud af, hvor meget CO2 de sparer ved at købe hundrede procent svanemærkede varer, er det stadig umuligt.

LÆS OGSÅ: KL: Vi kan sagtens sætte turbo på grønne indkøb uden krav og bindende mål

Kommuner handler, hvor staten tøver
Det er også et problem, at fagligheden hos indkøberne i det offentlige er svingende. Typisk har en kommune eller en region enkelte centrale indkøbere, der sidder med de store udbud, mens en folkeskole eller et plejecenter selv køber ind.

Det kan være en sekretær eller en travl leder, der lige er løbet tør for et eller andet, som så skynder sig at bestille dér, hvor de altid plejer at købe ind. Vaner og rutiner bliver styrende i stedet for miljømærkninger.

Hvis vi skal lykkes med at gøre offentlige indkøb grønnere, så har vi brug for massiv faglig opkvalificering af indkøberne og en bevidsthed om, hvordan vi køber ind i staten, regionerne og kommunerne. Og så skal vi give indkøberne bedre redskaber til at vælge de grønne varer.

Mange kommuner er allerede kommet langt. Ofte meget længere end statens styrelser og institutioner. På mange måder ser man en tendens til, at man tøver på Christiansborg, men sagtens kan løse problemerne lokalt.

Jeg hepper på kommunerne og regionerne. De har en helt central rolle i den grønne omstilling. Men hvis de offentlige indkøb skal blive en motor i den grønne omstilling, så kræver det altså fokus og kulturændringer hos indkøberne. Og det betyder, at vi på Christiansborg skal slå ørerne ud.

debat@altinget.dk