KL: Vi kan sagtens sætte turbo på grønne indkøb uden krav og bindende mål
Der er hverken brug for krav eller bindende målsætninger for at få kommunernes indkøb til at løfte sig til det næste niveau. Til gengæld mangler viden, der kan understøtte prioriteringen af de grønne valg lokalt, skriver formanden for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, Thomas Kastrup-Larsen (S).
Af Thomas Kastrup-Larsen (S)
Formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg
Kommunernes indkøb spænder bredt, og der er mange muligheder for at være grøn, når en kommune køber ind.
Muligheder som kommunerne allerede udnytter i dag, når Aarhus Kommune eksempelvis genbruger møbler. Når Hjørring har fokus på at genbruge mursten fra kommunale bygninger. Eller når borgerne på Frederiksberg og i Gladsaxe får leveret vasketøj på ren el.
Eksemplerne er mange og er alle et udtryk for, at der på tværs af kommunerne bliver arbejdet med at fremme bæredygtige hensyn, når der købes ind. Indsatserne varierer alt afhængig af lokale prioriteringer, og hvad det er for et indkøb, der skal foretages.
Det er nemlig afgørende, at kommunerne har mulighed for forskelligt fokus for at sikre ejerskab i den enkelte kommune og for at prioritere i overensstemmelse med lokale behov.
Vi mangler viden om grøn effekt
De mange grønne tiltag har ikke nødvendigvis samme effekt, og derfor er det vigtigt at have viden, der kan understøtte prioritering af de grønne valg lokalt. Det redskab mangler kommunerne på indkøbsområdet i dag.
Vi mangler generelt viden om, hvor der kan opnås mest CO2-reduktion for pengene. For hvilken vej er grønnest – er det gennem indkøb af belysning eller arbejdstøj, at kommunen bedst sætter turbo på den grønne omstilling? I flere tilfælde koster bæredygtighed stadig mere, hvilket også udgør en barriere for at træffe grønne valg.
Derfor tager kommunerne en beslutning om bæredygtigt indkøb med den nødvendige respekt for bæredygtigheden i egen drift. Så der er en balance, fordi indkøbsmusklen også anvendes som løftestang til at opnå bedre kvalitet og skabe råderum.
Bindende mål er overflødige
Regeringen lancerede i efteråret 2020 en ny strategi, som skal understøtte en fælles retning for grønne indkøb i det offentlige. Vi er i kommunerne glade for det fælles fokus, så det offentlige forbrug både understøtter borgerne, samfundet, miljøet og klimaet.
Kommunerne arbejder allerede med en del af de fokusområder, som regeringen præsenterede i strategien. Det gælder, når kommunerne køber køretøjer, fødevarer og transportydelser. Det viser en undersøgelse blandt de kommunale indkøbschefer, som KL netop har lavet.
Det gælder, når kommunerne stiller krav om standarder og miljømærkede produkter. Her svarer 76 pct. af de kommunale indkøbschefer, at de stiller grønne krav, når der udbydes opgaver. Og det gælder, når 89 pct. af indkøbscheferne fortæller, at kommunerne samlet set køber mere grønt og bæredygtigt ind i dag end for 3 år siden.
Tallene taler sit eget tydelige sprog. Kommunerne trækker samlet set forbruget i grøn retning. Det er selvsagt utrolig positivt og en udvikling, som kommunerne vil fortsætte i årene frem.
Derfor er der hverken brug for krav eller bindende målsætninger for at få kommunernes indkøb til at løfte sig til det næste niveau. Kommunerne har ad egen vej sat miljø og klima på dagsorden og vil gerne samarbejde om at gøre indkøbene endnu mere bæredygtige.
Kommuner er ikke eksperter
Med den fælleskommunale indkøbsstrategi er der sat en fælles retning for kommunernes bæredygtige indkøb frem imod 2024. Og det er netop i fællesskab et stadigt grønnere offentligt indkøb skal findes.
Der er flere eksempler på, at kommunerne samarbejder om at fremme de grønne indkøb. Hvis fremtiden skal være mere bæredygtig, kræver det også, at kommuner og virksomheder tager dialogen om de grønne løsninger.
I kommunerne er vi ikke eksperter i produktudvikling og har ikke nødvendigvis viden om, hvor de grønne løsninger skal findes, når der indkøbes alt fra vaskeriydelser til legetøj.
Markedet har oftest den nyeste viden om, hvilke muligheder der er for at træffe grønnere valg. Kommunerne kender borgerens ønsker og behov. Mens virksomhederne bedst ved, hvor skoen trykker, hvis økonomi og grønne hensyn skal gå hånd i hånd.
I kommunerne ser vi frem til at tage de næste fælles skridt mod et stadigt grønnere offentligt indkøb, der tilgodeser de mål og prioriteringer, der er lokalt til fordel for de fælles ambitioner.
Udviklingschef: Uret tikker i kommunerne, hvis massiv ældreboligkrise skal afværges
IKA: Klimakrisen løses ikke uden omlægning af de offentlige indkøb
