Plantebranchen: Producenterne skal droppe deres krav, hvis klimamærket skal få forbrugerne til at spise grønnere

Formålet med klimamærkning er ifølge Fødevareministeriets pressemeddelelse først og fremmest at guide forbrugerne til at tage det grønne valg, når de køber ind. At gå fra mindre animalsk til mere plantebaseret kost.

Mange af vores medlemmer klimamærker allerede i dag deres produkter, og erfaringerne er gode, men det siger sig selv, at et statskontrolleret, objektivt mærke vil øge seriøsitet, troværdighed og genkendelighed.

Skræmmende få vælger plantebaseret

At mærke fødevarer for at opnå adfærdsændringer i forbruget er ikke nyt, og der er meget erfaring, vi kan høste af. Det gælder for eksempel Økologimærket, Nøglehulsmærket og Fuldkornsmærket.

Udfordringen med klimamærkning som motivation for nye spisevaner indeholder imidlertid en ekstra udfordring. Forbrugerrådet Tænks Forbrugerbarometer fra 2021 viser, at skræmmende 0,3 procent af forbrugerne vælger plantebaserede varianter, til trods for at 62 procent rent faktisk gerne vil handle klimavenligt.

Forklaringen er oplevede barrierer, hvoraf de tre største er: "Det er svært at gennemskue", ”jeg mangler inspiration” og generelt manglende information og vejledning.

Plantebranchens tilgang er derfor, at hvis en klimamærkning skal give mening i kampen for i det mindste at få forbrugerne til at spise efter Kostrådene, er det tvingende nødvendigt udelukkende at se sagen fra forbrugerperspektiv, og at glemme alle mulige producentrelevante perspektiver som for eksempel et ønske om differentiering indenfor samme type fødevare eller incitamenter til innovation. Disse hensyn må varetages på andre måder, for eksempel gennem CO2-afgifter.

Vil kræve vejledning

Concitos 'Den store Klimadatabase' tager udgangspunkt i forbrugerperspektivet, og allerede derfor er det Plantebranchens klare anbefaling, at den kommende klimamærkning skal baseres på 'Den store Klimadatabase'. Databasen indeholder i dag 500 typer af fødevarer og bør suppleres med formentlig tre til fire gange flere for at være dækkende. Det vil ikke være en uoverkommelig opgave i forhold til, at vi skal være i gang i løbet af 2023.

Udover allerede at være ganske udbredt, har 'Den store Klimadatabase' en række fordele, blandt andet at den kan danne grundlag for senere klimamærkningsordninger indenfor foodservice og grossister, og at den kan bruges til klimaberegning af opskrifter og måltider.

Forbrugerperspektivet og de barrierer, der på baggrund af Forbrugerrådet Tænks undersøgelse synes at gøre sig gældende, gør imidlertid, at en klimamærkning ikke kan stå alene. Hvis det hakkede oksekød skal skiftes ud med linser og bønner, er det ikke nok "bare" at klimamærke. Der må også vejledning til. Det kalder på en helt anden og større opgave end at få befolkningen til at købe økologisk eller spise mere fuldkorn.

Hvad det præcist er, ved vi desværre ikke tilstrækkeligt om. Vi anbefaler derfor, at arbejdsgruppen indhenter viden udefra, som kan gøre os klogere på, hvad der skal til for at lykkes med ændringer i forbrugeradfærd. Det kunne for eksempel være fra de forskere, der arbejder med Plant Pro-projektet.

Heldigvis åbner arbejdsgruppens kommissorium for, at der også kan arbejdes med supplerende tiltag, der ligger i forlængelse af en klimamærkningsordning. I Plantebranchen ser vi frem til, at en udvidet udgave af Den store Klimadatabase plus mere viden om potentialer og barrierer for reelle adfærdsændringer hos forbrugerne kan danne grundlag for de anbefalinger, arbejdsgruppen skal udarbejde til politikerne.

{{toplink}}

debat@altinget.dk