DI Fødevarer: Et troværdigt klimamærke skal tillade producenter selv at udregne deres fødevarers klimaaftryk

Tillid er hovedsagen, når det danske klimamærke skal på emballagen i supermarkederne. Forbrugerne skal kunne træffe et oplyst valg og se hvilke produkter, der har den grønne førertrøje på, skriver Leif Nielsen.

Når organisationerne i den nedsatte arbejdsgruppe for et dansk klimamærke til fødevarer mødes, er den vigtigste kvalitet i et dansk klimamærke være tillid. Et dansk klimamærke skal være til at stole på.

Det tror jeg heldigvis, at alle medlemmerne i den nedsatte arbejdsgruppe kan være enige om, fordi forbrugerne skal turde have tillid til, at mærket er retvisende, præcist og objektivt vurderet og administreret. Præcis som Klimarådet i sidste uge anbefalede.

Tror man ikke på, at mærket faktisk beskriver, hvor klimavenligt et produkt er, kommer man ikke til at handle efter det. Og så er vi lige vidt i forhold til klimaet og de gode intentioner om klimavenlig kost.

Byg på succeserne

For at undgå nogen former om tvivl omkring mærkets troværdighed, mener vi i DI Fødevarer, at mærket skal bygge videre på det gode samarbejde om positiv mærkning, der i forvejen findes i Danmark med Ø-mærket, Nøglehulsmærket og Fuldkornsmærket. Alle tre mærker, som dokumenterbart har ændret danskernes adfærd.

Netop erfaringerne fra disse mærker foreslog Klimarådet også at tage udgangspunkt i, da de sidste år præsenterede deres anbefalinger for et dansk klimamærke. 

Vi mener også, at en statskontrolleret klimadatabase er den eneste rigtige vej at gå. Klimadatabasen og udregningsmetoderne, som mærket tager udgangspunkt i, skal være transparente og offentlige for at skabe mest mulig åbenhed og tillid.

Bedre end konkurrenterne

Bæredygtighed er blevet et konkurrenceparameter, som får mere og mere fat i befolkningen – og det er kun godt for klimaet. Samtidig giver det virksomhederne incitament til at stile mod himlen og en klimavenlig produktion.

Her kan klimamærket være med til at accelerere virksomhedernes bestræbelser. I DI Fødevarer bakker vi om op et positivmærke, som kan tildeles de produkter, som lever op til krav om et lavt klimaaftryk. Selvfølgelig skal de have lov til at skille sig positivt ud og fange danskernes blik, når de køber ind. 

Det er dog vigtigt ikke at skære alle fødevarer over én kam med gennemsnitsberegninger og cirkatal. Har en producent købt nyt udstyr, opsat solceller og ændret opskriften til at indeholde flere klimavenlige ingredienser, så skal det selvfølgelig være muligt at bruge tredjepartscertificerede LCA-beregninger som udgangspunkt for klimamærket.

Producenter skal altså have lov til – ud fra de offentligt anerkendte udregningsmetoder – at udregne det præcise klimaaftryk af lige netop deres produktion. Det giver forbrugerne mulighed for at træffe et oplyst valg på baggrund af sande og retvisende tal på lige præcis den vare, de holder i hånden.

For når man gør det bedre end gennemsnittet og konkurrenterne, skal man kunne bruge de resultater offensivt.  

Husk de europæiske standarder 

De danske fødevarevirksomheder arbejder allerede i dag for at kunne producere mere klimavenlige fødevarer. Det er ikke ligetil og kræver nemt et to- eller trecifret millionbeløb og flere år med ombygninger i produktionen.

Men det giver resultater, når virksomheder formår at omstille sig succesfuldt. Og det er en succes, som skal kunne mærkes helt ud til de landmænd, der producerer råvarerne stadig mere bæredygtigt.

Danmark har muligheden for at blive et foregangsland, men vi er ikke alene i Europa. Vi har brug for, at udregningsmetoden tager udgangspunkt i EU’s standarder, så de udregninger og den data, der bliver opbygget nu, også vil kunne bruges fremadrettet i EU-sammenhænge.

{{toplink}}

Forrige artikel Mejeridirektør: R-politikers voldsomme kritik af skolemælken overser nuancerne Mejeridirektør: R-politikers voldsomme kritik af skolemælken overser nuancerne Næste artikel Fiskeriforeningen: Danmarks Naturfredningsforenings ålealarm er ren fiktion Fiskeriforeningen: Danmarks Naturfredningsforenings ålealarm er ren fiktion