Idéen om "den grønne forbruger" er en farlig blindgyde i klimakampen

Den grønne forbruger er ligegyldig. Vi redder aldrig klimaet, hvis det kun er op til forbrugerne. Politikeres og virksomheders valg betyder langt mere, skriver Svend Elberg Thomsen.

Forestil dig, at vi får overbevist halvdelen af danskerne om at leve 100 procent bæredygtigt med alt, hvad det kræver af afsavn. Det, tror jeg, aldrig lykkes, men tænk alligevel.

Resten af danskerne vil stadig være ligeglade. For ikke at tale om resten af verden, som – forståeligt nok – gerne vil leve på samme måde som os i Vesteuropa. Og dermed vil resten af danskerne bare fortsætte.

Temu er den andenstørste webshop i Danmark. Fordi danskerne – ligesom alle andre – reagerer på økonomiske incitamenter. Derfor er vores eneste håb, at gøre det let og billigt at være grøn forbruger.

Heldigvis er det grønne valg i mange tilfælde blevet det billige og lette valg:

Elbiler er gået fra at være grimme biler med dårlig rækkevidde til at være både billige og lækre. Fordi politikerne har sænket afgiften, og fordi bilproducenterne har lanceret bedre elbiler.

Varmepumper er et hit. Men salget er højest, når gasprisen er høj, og varmepumperne dermed er billigere end alternativet – de gammeldags gasfyr.

Havredrikken har potentialet til at vinde store markedsandele fra gammeldags komælk. Fordi det bare er billigere at lave en drik af havre end at fodre en ko. Og hvis eksternaliteterne fra produktion af komælk blev indregnet, så ville salget af havremælk stige markant.

Når fjernvarmeselskaber skifter fra gas og biomasse til varmepumper og solvarme, bliver varmekunderne helt automatisk grønne. Kunderne opdager ikke engang, at de er blevet grønne. Det er nemt, billigt og praktisk – og grønt.

Hvorfor cykler danskerne så meget? Fordi det er nemt, let tilgængeligt og billigt. Ikke fordi det er klimavenligt.

Klimaets største håb er derfor at skabe endnu flere produkter, hvor det klimarigtige valg også er det nemme og billige valg.

Her har Danmark jo spillet en kæmpe rolle. Vind er – næst efter sol – den billigste energikilde at opstille. I meget høj grad, fordi Danmark udviklede vindindustrien. Derfor stiller Kina masser af sol og vind op: fordi det er billigt. Ikke fordi det er grønt.

Heri ligger en vigtig lektie: Det grønne vinder, når det er billigt og nemt. Og det giver håb.

Når det grønne er billigt – og lettilgængeligt – så vælger forbrugerne gerne den grønne løsning. Men hvis vi skal sælge den grønne livsstil som et fravalg med hjemmelavede hørbukser og kolde stuer, så vinder vi altså aldrig klimakampen.

{{toplink}}

Desværre er der en tendens blandt nogle klimaforkæmpere, at klimakampen skal "gøre ondt". Det må ikke være for let. Vi skal ofre noget som mennesker. Den tilgang er helt forkert. For så får vi aldrig folk med på vognen.

Netop derfor er degrowth-bevægelsen en farlig blindgyde for klimakampen. Degrowth bliver aldrig en mærkesag for mere end nogle få procent af befolkningen. Det er praktisk talt umuligt at leve et "normalt" liv uden at udlede CO2.

Netop derfor skal vi have klimavenlige løsninger ind i "normale" menneskers liv – ikke hive mennesker ud af deres normale liv. Folk bliver mere irriterede end motiverede af motorvejsblokader.

Er det virkelig umuligt at leve "klimavenligt"? Ja, langt sværere end man forestiller sig. For man skal tænke længere end bare den umiddelbare handling.

Hvis du sparer penge og CO2-udledning ved ikke at købe en ny taske, så putter du pengene i banken. Hvorefter banken så udlåner pengene til en anden, som så kan købe en ny taske eller et andet produkt, som også udleder CO2.

Hvis du sparer på strømmen, så er den kedelige sandhed, at al strøm i EU er underlagt et kvotesystem, som så blot giver andre mulighed for at udlede mere CO2 fra strøm. Kun de politikere, som beslutter, hvor mange kvoter der skal være, kan gøre en markant forskel.

Klimahandlinger som enkeltindivid er altså meget svære. Du er ikke et dårligt menneske, hvis du flyver på ferie. Du er bare menneske. Og dit handlingsrum er så uendeligt småt som forbruger i denne verden.

Det betyder langt mere, hvad politikerne beslutter. Og at virksomhederne tager det ansvar, som påhviler dem.

Eksempelvis når store virksomheder stiller krav til deres kunder om at sætte klimamål i overensstemmelse med Paris-aftalen. Dét rykker noget! Og når politikerne indfører en CO2-afgift, så påvirker det alle forbrugeres valg af produkter.

Så hvad er strategien? Skal vi bare give op? Som "politisk forbruger" skal du påvirke politikerne. Både i stemmeboksen og mellem valgene. Her er din stemme til gengæld meget vigtig.

Og så er der virksomhedernes ansvar. Vi skal gøre det grønne billigt og nemt; "green convenience". De grønne produkter skal være de lette valg.

{{toplink}}

Forrige artikel Hvedebrødsdagene er slut for de nyvalgte EU-politikere. Nu venter de svære grønne spørgsmål Hvedebrødsdagene er slut for de nyvalgte EU-politikere. Nu venter de svære grønne spørgsmål