Frie Grønne: Vi må omlægge vores fødevareproduktion, før det ender i en sultkatastrofe

Da Rusland angreb Ukraine i starten af året, var en af de første bekymringer den globale fødevareforsyning, fordi Ukraines hvedeproduktion spiller en væsentlig rolle for, at mange mennesker på det afrikanske kontinent får mad i maven. Læg dertil global opvarmning, tørke og coronaepidemien, og du har opskriften på en potentiel kæmpe sultkatastrofe. 

Det efterlader os politikere i Vesten med to udfordringer. Først og fremmest skal vi gøre noget her og nu, så vi ikke efterlader Afrikas befolkninger til sultedøden, og dernæst skal vi i højere grad end i dag gardere os mod, at noget lignende sker i fremtiden. 

Vi skal i vores udviklingspolitiske arbejde støtte op om småbønder og etablering af lokale markeder, og vi skal støtte agroøkologiske initiativer. De bidrager nemlig til en madproduktion, der er mere resilient overfor klimaforandringerne, opbygger en bedre biodiversitet og øger beskæftigelsen. Det er afgørende, at vi støtter afrikanske bønder i at blive selvforsynende og i stand til at bidrage positivt med fødevarer i deres lokalområder. 

Vi skal aktivt arbejde for at fremme FN’s Deklaration om Bønder og Landarbejderes Rettigheder, Undrop, en erklæring gældende for bønders og andre menneskers rettigheder, som arbejder i landdistrikter, vedtaget af FN i 2018.

Foderproduktionen er en pladstyv
En af landbrugets helt store udfordringer er - ikke bare i Danmark, men også globalt - at det tager enormt meget plads. Jord udpines og bliver mere og mere goldt. Det er plads, som vi i langt højere grad er nødt til at reservere til naturen for at genoprette den biodiversitet og de kulstoflagre, som vi mister mere og mere af.

Derfor er det væsentligt at se på, hvad vi producerer. For den helt store pladstyv er nemlig foderproduktion til de dyr, vi spiser. Hvilket betyder, at vi bruger masser af plads på et lille udbytte i forhold til fødeværdien. Hvad med at vi for klimaets skyld droppede den store animalske produktion og begyndte at dyrke afgrøder, der skal på vores middagstallerken og ikke i dyrenes fodertrug? 

Den animalske produktion beslaglægger en alt for stor andel af vores samlede landbrugsareal - cirka 80 procent, som anvendes til at dyrke foder frem for mad til mennesker.

Dertil kommer at vores import af soja til foder til danske svin rydder regnskov i Sydamerika på et område på størrelse med Falster, Bornholm og Sjælland til sammen. Ikke nok med det, så fordrives lokalbefolkninger fra deres hjem mens biodiversitets- og klimakrisen accelerer. 

Klimaforandringer vil forværre problemet
Danmark importerer årligt 1,7 millioner ton sojaskrå - heraf over 1,4 millioner ton fra Sydamerika, som bidrager til et drivhusudslip på 6,2 millioner tons CO2e. Denne klimabelastende import vil helt kunne udfases i takt med at landbrugsarealets størrelse - og dermed antallet af landbrugsdyr - reduceres markant.

Det er rigtigt nok, at krigen i Ukraine er problematisk for fødevareforsyningen, men det helt store problem er klimaforandringerne. Krigen i Ukraine vil forhåbentligt blot være et bump på vejen, mens klimaforandringerne vil kræve en langt større omlægning af vores fødevareproduktion, hvis ikke folk skal sendes på flugt eller i værste fald sulte ihjel. 

Vores problem er altså i langt højere grad, at vi har skabt et meget klimabelastende fødevaresystem, hvor produktionen er på få hænder. Handler vi ikke nu, vil klimaforandringer i fremtiden gøre problemerne endnu større.

{{toplink}}

debat@altinget.dk