Salling: Ø-mærkets rejse fra flippet til stuerent skal være et forbillede for klimamærket

Du kender sikkert Thy, mest på grund af Nationalparken, surferne i Cold Hawaii og det gode øl fra Thisted Bryghus. Men i 1970’erne var Thy mest kendt for Thylejren. Hjemsted for flippere og idealister i farverige gevandter og med anderledes madvaner. Idealisterne kom helt nye ord og begreber til vores fælles bevidsthed, blandt andet 'mikromakromad', som var en slags forløber for økologibølgen.

Tag ved lære af Ø-mærket

Dengang var det forbeholdt flipperne, i dag er det en fast bestanddel på det danske middagsbord. Rejsen fra flippermode til stuerent er gået via det statsanerkendte Ø-mærke, hvis historie har aktuel betydning, nu da vi står foran at skulle lave rammerne for et nyt nationalt klimamærke, som skal hjælpe danskerne til at kunne leve mere klimavenligt.

Sammen med andre aktører fra detailhandlen, grønne NGO'er og fødevareindustrien skal Salling Group arbejde med rammerne for et nationalt klimamærke. Det glæder vi os til, og vi har erfaringer at bidrage med fra vores egne erfaringer med et klimamærke i Netto.

Inden vi kaster os ind i opgaven, er det en god idé at skele til Ø-historien. Reglerne for økologi blev lagt fast i 1989 i 'Den Grønne Vejledning', men trods en kampagne, der skulle få danskerne til at spise økologisk, lå salget af økologiske varer de først år på under to procent.

Økologi var for dyrt og i øvrigt kun for flipperne, der havde byttet mikromakromaden ud med det statsgaranterede Ø. En folkelig bevægelse var der ikke tale om. I dag er det anderledes: Den gennemsnitlige økologiske andel i en indkøbskurv er på 14 procent, for nogle varegrupper er det over halvdelen, og i alle Salling Groups butikker er alle bananer økologiske. Og så har 98 procent af danskerne tillid til Ø-mærket.

Og hvad er så meningen med den fortælling? Jo, at skal et klimamærke virke, skal det være enkelt og let kommunikerbart. Mærket skal kunne skabe reel forandring, og så skal vi se at komme i gang – for forandring tager tid.

Derfor skal et klimamærke kun handle om klima. Andre mærker har fokus på andre ting – fuldkorn, allergi, sundhed – men et klimamærke bør fokusere på klimabelastningen. Det giver kunderne i vores butikker et reelt valg. Ideelt set skal mærket fortælle om påvirkningen i hele værdikæden – fra råvare til produkt og videre til forbrug og det vi smider ud.

Start med gennemsnitsberegninger

Kunderne er klar til et klimamærke, det ved vi fra forsøget med 'Klimaskyen' i Netto, der blev lavet i samarbejde med Danmarks grønne tænketank Concito. Klimamærket blev suppleret med skiltning i butikkerne, hvilket 98 procent af kunderne oplevede som positivt. Og hver femte, der så klimaskiltningen, ændrede sit indkøb til en mere klimavenlig vare.

Men den store forandring tager tid, og derfor skal vi se at komme i gang, ellers bliver vi aldrig færdige.

Klimamærket handler i virkeligheden mindre om klima og mere om kultur. Vores indkøbsvaner ændrer sig kun ganske langsomt, og trods megatrends og påvirkninger fra eksperter, influencere og venner, er der langt mellem forbrugsmæssige revolutioner som for eksempel iPhonen.

Derfor har vi brug for en mærkningsordning, der tillader os at komme i gang uden at forhindre, at ordningen bliver forfinet over tid. Derfor kunne en vej være at begynde med gennemsnitsberegninger og så over tid zoome ind på den enkelte vare. Med et gennemsnitsmærke på hyldeforkanten vil kunderne få en tydelig guidning.

Skal kunne vise ekstra indsats

Ordningen skal også sikre, at producenter har incitament til at reducere CO2-aftrykket. En afgift på CO2 er naturligvis et direkte incitament, fordi prisen så vil stige på varer, som vi ønsker, der skal bruges færre af. Lidt i modsætning til tilfældet med økologien, hvor økologiske varer var dyrere. Men i forhold til at indføre en CO2-afgift er udfordringen, at med mindre der kommer en fælleseuropæisk ordning, giver det konkurrencemæssige problemer.

Uanset hvad bør ordningen gøre det muligt for producenter at fortælle, hvis de gør en ekstra indsats. Her er der brug for gode, solide fælles aftaler om anprisning – altså det, man kan fortælle om en vare – og at både producenter og detailhandel er godt og gammeldags ordentlige i måden, vi fortæller om varerne. Men nervøsiteten for at slå en skævert må bare ikke føre til, at vi stopper med at fortælle om, hvad vi gør.

Klimamærket skal være for klimaet, hvad 'Ø' har været for økologien – et fælles fyrtårn, som man kan orientere sig imod, hvis man som forbruger kommer i tvivl. Og vi ved, at kunderne glæder sig.

{{toplink}}

debat@altinget.dk