Danske Æg: Vi skal stadig gå forrest med klimamærkede fødevarer

Danmark står i øjeblikket med en unik mulighed for at blive det første land i verden til at indføre et statskontrolleret klimamærke på fødevarer. Det skal være nemmere for forbrugerne at foretage klimavenlige indkøb, og klimamærket skal samtidig bidrage til, at fødevare- og landbrugsproduktionen får et lavere klimaaftryk.

Derfor nedsatte den socialdemokratiske regering i 2022 en arbejdsgruppe med Fødevarestyrelsen i spidsen, som siden foråret har været i gang med arbejdet.

Arbejdsgruppen, som også tæller brancheorganisationer, detailhandel, Forbrugerrådet Tænk og Danmarks Naturfredningsforening, skal levere sit bud på, hvordan et klimamærke kan udformes, og anbefalingerne skal så indgå i det politiske beslutningsgrundlag for et dansk klimamærke.

{{toplink}}

Arbejdet skal genoptages

Faktisk skulle arbejdsgruppen inden juleaften levere sit bud på, hvordan et dansk klimamærke konkret kan udformes. Men den deadline når arbejdsgruppen ikke. Arbejdet blev sat i bero, da statsminister Mette Frederiksen (S) udskrev valg i begyndelsen af oktober. Det sidste arbejdsgruppemøde blev derfor afholdt i september.

Der er intet usædvanligt i, at embedsværket indstiller det politisk bestemte arbejde under valgkamp og regeringsdannelse. Således også under de rekordlange forhandlinger om at danne en ny regering, som nu har fundet deres afslutning.

Men fra Danske Ægs side vil vi appellere til, at det vigtige arbejde med et statskontrolleret klimamærke efter tre måneders limbo ikke går i glemmebogen under en den nye regering. Det bliver en hegnspæl for den danske klimaindsats, hvis vi som det første land i verden kan indføre et statskontrolleret klimamærke, der gør det let og gennemskueligt for de danske forbrugere at lægge klimavenlige varer i indkøbskurven.

Fødevareforbruget i de vestlige lande udgør i dag omkring en fjerdedel af den samlede klimabelastning per person. Både erhvervslivet, detailhandelen og forbrugerorganisationerne efterspørger et nationalt klimamærke.

Og undersøgelser viser, som det også bliver påpeget i kommissoriet for arbejdsgruppen, at forbrugerne har et stort ønske om at spise mere klimavenligt, men at de mangler den nødvendige vejledning.

Mærkningsordninger er i forvejen et velkendt pejlemærke, når danskerne køber ind. Vi kender fuldkornsmærket fra brød, og vi kender det røde økologimærke. Og fra de hårde hvidevarer kender vi farveskalaen over, hvor energivenlige de forskellige maskiner er. Men i dag er det stadig svært at orientere sig om det grønne valg, når man står med indkøbskurven i hånden.

Derfor er der brug for ét statskontrolleret mærke, der dækker samtlige fødevarer i de danske butikker. Da arbejdsgruppen indstillede arbejdet, var to mulige mærker i spil. Den mest oplagte form for mærkning er efter Danske Ægs opfattelse en farveskala, som vi kender fra de hårde hvidevarer, og som tydeligt indikerer klimabelastningen på samtlige fødevarer i butikkerne.

Mærkning på alle fødevarer

Dermed går ingen fødevarer fri af mærkningen, og klimabelastningen på tværs af fødevarer er tydelig for forbrugerne. Alternativet er et mærke, der kun sættes på særligt klimavenlige fødevarer. Med andre ord et mærke i stil med fuldkornsmærket, som kun findes på fuldkornsvarer.

Spørger man forbrugerne, foretrækker de også farveskalaen. Det viser en undersøgelse, som Norstat har foretaget for Forbrugerrådet Tænk. Her svarer tre ud af fire adspurgte, at de foretrækker en farveskalamodel frem for et mærke, som kun sættes på særligt klimavenlige varer.

Opdraget til arbejdsgruppen er, at klimamærket skal være entydigt, enkelt og let at forstå. Som daværende fødevareminister Rasmus Prehn (S) har formuleret det: Det skal være ét samlet mærke, som forbrugerne kan have tillid til, så vi undgår en skov af mærker, der bare forvirrer.

Det handler kort fortalt om at gøre de grønne beslutninger så lette som muligt for forbrugerne. Og derfor er det afgørende, at arbejdet med klimamærket bliver genoptaget hurtigst muligt, når nu den nye regering er kommet på plads.

{{toplink}}

debat@altinget.dk