L&F: Klimamærket må ikke få klimahensyn til at overskygge ernæringsrigtig kost
Selvom klimamærket skal være i klimaets navn, må vi ikke glemme, at fødevarer jo først og fremmest er ernæring for mennesker. Derfor skal vi sikre, at et klimamærke på fødevarer ikke underminerer de officielle kostråd, skriver Niels Peter Nørring.
Et klimamærke er et vigtigt skridt til at få forbrugerne til at spise mere klimavenligt og samtidig fremme den klimavenlige fødevareproduktion. I Danmark er vi langt i forhold til at producere fødevarer med et lavt klimaaftryk. Det skal afspejles i det kommende klimamærke.
En frivillig ordning baseret på data
Med regeringens arbejdsgruppe, der inden årets udgang skal komme med et bud på, hvordan et nationalt klimamærke kan udformes, er der lagt op til et spændende samarbejde. Landbrug & Fødevarer går konstruktivt ind i arbejdet, og for os er der særligt tre punkter, der er vigtige at tænke ind i klimamærket.
For det første skal klimamærket skal være frivilligt, offentligt forankret og baseres på offentlige data. Samtidig skal klimamærket bane vejen for en fælles EU-mærkningsordning, hvor vi forventer et udspil i 2023.
EU anbefaler allerede nu, at man bruger livscyklusmetoden PEF (Product Environmental Footprint), når man skal beregne et produkts miljø- og klimapåvirkning.
Klimaaftrykket skal fremgå af varen
Det er centralt, at klimamærket skal kunne vise klimaaftrykket for den enkelte vare, både på tværs af varekategorier og inden for varekategorier, så forbrugeren har mulighed for at vælge fødevaren med et mindre klimaaftryk end gennemsnittet. Du skal med andre ord træffe et valg mellem kål og lasagne, men du skal også have mulighed for at vælge lasagnen med det laveste klimaaftryk.
I Danmark er vi langt fremme med en klimaeffektiv fødevareproduktion. Det skal vi kunne vise forbrugeren. Et klimamærke baseret på PEF-metoden vil give forbrugerne mulighed for at se klimaaftrykket på det enkelte produkt og vil samtidig give virksomhederne mulighed for at vise deres klimaeffektivitet, når de har den nødvendige data. Forbrugeren er vant til at få konkret information på den enkelte vare, og det skal også gælde for fødevarer.
Mærket skal give virksomhederne mulighed for at kommunikere sagligt og troværdigt om deres klimatiltag. Det skal give dem incitament til fortsatte klimaforbedringer i produktionen. Og så vil det gavne klimaomstillingen inden for alle varekategorier, hvis man gør klima til et konkurrenceparameter mellem de enkelte producenter.
Må ikke underminere kostrådene
Klimamærket skal gøre det nemmere at handle klimavenligt, men det må ikke overskygge forbrugerens mulighed for at vælge en sund og ernæringsrigtig kost.
Fødevarer er jo først og fremmest ernæring for mennesker. Vi skal derfor i arbejdsgruppen sikre, at et klimamærke på fødevarer ikke underminerer de officielle kostråd og ernæringsanbefalinger, og at det i sin udformning tilgodeser både det overordnede hensyn til ernæringsrigtig kost og fødevarens klimaaftryk, hvilket kostrådene også er udtryk for. Der er flere veje at gå, som arbejdsgruppen skal kigge nærmere på for at tilgodese ernæringsaspektet.
Vi ser frem til samarbejdet og til at finde løsninger på de dilemmaer, der måtte komme i forbindelse med udformningen af klimamærket. Der skal kigges grundigt på både datagrundlag, beregningsmetode og selve mærkets udformning og fysiske udtryk.
Et klimamærke kan blive et vigtigt greb til at hjælpe forbrugerne til at træffe mere klimavenlige fødevarevalg, afsætte varer med lavt klimaftryk og i bedste fald lægge fundamentet for en fælles europæisk mærkningsordning.
{{toplink}}
Forsker: Mere plantemad kræver bredt samarbejde fra rødder til butiksreoler
Eksperter: Samfundsvidenskabelig forskning skal bane vejen for klimavenlige madvaner
