Coop: Et klimamærke skal fortælle forbrugerne, at der skal mindre flæsk og flere æbler i æbleflæsken

Det er fredag eftermiddag, og du skal købe ind til weekenden. Hylden er lang og måske uoverskuelig. Og kan man finde noget, som også er et bedre valg for klimaet?

74 procent af vores kunder vil gerne have hjælp til at navigere efter det klimavenlige valg, når de handler dagligvarer.

Det er en interesse så stor, at vi er nødt til at afprøve alle muligheder. Herunder klimamærkning.

Enkelthed er afgørende

Derfor glæder vi os meget til at bidrage til arbejdet med at udforme et nationalt klimamærke til fødevarer. Vi glæder os faktisk så meget, at vi allerede tester ét muligt bud på klimamærkning i vores varehus i Bruuns Galleri i Århus, som lige nu er omdøbt til Klima Kvickly.

Først og fremmest må man huske, at mærkning handler om at reducere kompleksitet. Et mærke siger til kunderne: Vi har gjort det nemt for dig og foretaget alle beregninger for at kunne give dig en simpel anbefaling, værsgo'.

Vi ved fra andre mærkningsordninger, at det netop er enkeltheden, som gør, at de fungerer. Enten er mærket på varen, eller også er det ikke.

Nøglehulsmærket er et godt eksempel. Her varierer kravene, der skal være opfyldt, fra varegruppe til varegruppe. Men den kompleksitet er overladt til eksperterne, så man som kunde kan nøjes med at tage stilling til, om mærket er på varen eller ej.

Derfor har vi i vores test valgt samme tilgang. Enten er varen udpeget som et "bedre klimavalg" eller også er den ikke mærket.

Incitatment til virksomheder er ikke førsteprioritet

Et andet spørgsmål, som skal løses i arbejdsgruppen for det nationale klimamærke, er, om mærket kan flytte forbruget i en bæredygtig retning, samtidig med at det skaber incitamenter for virksomheder til at producere mere klimavenligt.

Kommissoriet slår fast, at mærket skal opfylde begge formål. I Coop vil vi gerne være tydelige: Hvis vi skal pryde vores emballager eller hyldeforkanter med et nyt mærke, må det først og fremmest være for at flytte forbruget.

Hvis det samtidig kan give leverandørerne bedre incitamenter, er det fint. Men forbrugerne er i første række.

Mindre flæsk i æbleflæsken

Et tredje spørgsmål, som arbejdsgruppen skal tage stilling til, er, hvordan man rent faktisk får sammenlignet produkter på en måde, som giver mening, når forbruget skal ændres. Når alt kommer til alt, betyder det, at man er nødt til at sammenligne varer på tværs af, om de er animalske og vegetabilske.

Forskellene inden for de enkelte snævert definerede varegrupper er nemlig for små – og datagrundlaget for varierende og usikkert – til reelt at kunne sammenligne for eksempel bacon med andre pakker bacon eller æbler med andre æbler.

Mærket skal fortælle forbrugerne, at der skal mindre flæsk og flere æbler i æbleflæsk.

Det gode klimavalg kan baseres på næringskoncentration

I Klima Kvickly har vi opdelt varerne i fire grupper, hvor grænsen for anprisning for "bedre klimavalg" ligger forskelligt afhængig af fortynding eller næringskoncentration.

Der er én grænseværdi for drikkevarer (fortyndet til brug), fordi de fleste af disse jo hovedsageligt består af vand – og postevand er det, som anbefales af myndighederne. Så grænsen for at anprise en vare som godt klimavalg ligger lavt, når det gælder drikkevarer.

Frugt og grønt, også det konserverede eller frosne, udgør næste gruppe. Her har vi lagt grænseværdien på det dobbelte af drikkevarer. Det sikrer, at stort set al frugt og grønt får et "bedre klimavalg", hvilket også er i overensstemmelse med klimakostrådene.

Datagrundlaget skal være på plads

Den sidste afgørende nød, som skal knækkes, er datagrundlaget bag mærkningen. Her vil vi helt kontroversielt hævde, at det er af mindre betydning, så længe der er konsensus om den. Men det er også vigtigt, at vi har viden om variationerne i klimaaftrykket.

Mit yndlingseksempel er danske tomater, som i det tidlige forår efter en opvækst i kunstlys og varme fra gas har et skyhøjt klimaaftryk. Men i eftersommeren har et måske fem gange lavere aftryk, fordi solen nu opvarmer og belyser drivhusene under den danske sommerhimmel. Det kan en mærkning ganske enkelt ikke rumme – her må man vedtage et gennemsnitligt aftryk for tomater og sikre, at andre incitamenter tilskynder producenterne til generelt at producere med lavest mulig belastning.

Vi glæder os til at bidrage til arbejdet. Og mens vi venter, tester vi mærket i praksis. Kig forbi Klima Kvickly i Bruuns Galleri, og vurdér selv, hvor svært eller nemt det er at bruge mærkning til at flytte fødevareforbruget i den rigtige retning.

{{toplink}}

debat@altinget.dk