Oxfam Ibis: Danmark kan blive verdens førende ulighedsforkæmper med ny udviklingsstrategi

Vi ved det egentlig godt. Men covid-19-krisen satte det store forstørrelsesglas på en i forvejen ulige, krisefyldt og uholdbar verden med et økonomisk system, der lader eliten stikke af.

Konsekvenserne af svage samfundsinstitutioner og manglende sociale sikkerhedsnet er åbenlyse. Og uden politisk handling vil den økonomiske ulighed blot vokse på klangbunden af en massiv klimakrise.

På det bagtæppe og blot ni år til at virkeliggøre den kolossale transformation, der ligger i FN’s Verdensmål, skal Danmark vedtage en ny udviklingspolitisk strategi.

Den nye strategi skal sætte menneskerettighederne først. Den skal bekæmpe ulighed gennem uddannelse og forstærke indsatsen for at fremme progressive og effektive skattesystemer. Den skal understøtte stærke civilsamfund og frie demokratier.

Menneskerettigheder skal i front
Coronakrisen har tydeliggjort, at respekt for menneskerettighederne ikke er en selvfølge. Danmark skal kæmpe for, at den bliver det. Forpligtelsen til at ’leave no one behind’ kræver en rettighedsbaseret tilgang til udvikling. Det gælder også de klimaindsatser, der med rette skal have en central plads i strategien.

Danmarks stærke traditioner for støtte til kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder bør udvides med fokus på piger og kvinders økonomiske uafhængighed og aktive politiske deltagelse - fra rettighedsaktivisten til fredsforhandleren. 

Velfungerende samfund bygger nemlig på et mangfoldigt, frit og uafhængigt civilsamfund. Det ved vi fra Danmark. Civilsamfundsorganisering og faglige bevægelser er med til at sikre borgere adgang til resurser og indflydelse.

De er afgørende for at stille magthavere til ansvar. Men alt for mange steder ser vi en tilbagerulning af de civile råderum. Undersøgelser viser, at blot 3,4 procent af verdens befolkning lever i det, vi kan betegne som ”åbne” samfund.

Støtte til civilsamfund
I Oxfam IBIS har vi gode erfaringer med støtte til lokale partnere i et stærkt samarbejde om opbygning af velfungerende civilsamfund. Lokale civilsamfund er helt centrale for de forandringer, som udviklingsbistanden sigter på at skabe. For samfund er mere modstandsdygtige og forandringer mere holdbare, når de mennesker, der lever i dem, selv har ejerskab og er involveret i udviklingen.

Derfor skal støtte til civilsamfundsorganisationer i Syd prioriteres endnu højere. Det er den form for arbejde, danske udviklingsorganisationer laver dagligt - ofte i globale alliancer, som også baner vej for, at de lokale stemmer når FN, IMF og Verdensbanken.

Den tilgang bør implementeres i alt fra det akutte humanitære arbejde til det mere langsigtede - fra fredsopbygning til retfærdige skattesystemer.

Uden god uddannelse, ingen fremtid
Coronakrisen lukkede skoler for næsten 1,7 milliarder børn og unge, og fremskridtene med at få piger i skole er slået 20 år tilbage. Vi ved, at ulighed i samfund bidrager til ulighed i uddannelse, der igen bidrager til økonomisk og social ulighed. Piger fra fattige familier er dem, der rammes hårdest.

Børn og unge skal uddannes og dannes til at være selvstændige, aktive borgere, som kender deres rettigheder og udfolder sig i dem. Det kræver velfungerende offentlige uddannelsessystemer, der inkluderer alle og gør op med stereotype kønsroller. Det er hovedvejen til social retfærdighed og bekæmpelse af ulighed og fattigdom.

Et bæredygtigt økonomisk råderum
Hvis lande skal eje og styre deres egen udvikling, sikre uddannelse og sundhed til borgerne, må de have økonomiske ressourcer og råderum. Og behovet er eksploderet. Derfor skal Danmark - som lovet i Addis Tax Initiative – øge bistanden til skattemobilisering, så meget mere af den eksisterende rigdom indfanges til fælles gavn.

Og så til sidst: Lad udvikling være målet og nedton egeninteresserne. Følg de gode intentioner op med de nødvendige resurser. Udviklingsbistanden er som andel af vores samlede økonomi på laveste niveau i 40 år.

Gør vi det rigtigt, kan Danmark også i det kommende årti spille en markant rolle for den nødvendige omstilling, som milliarder af mennesker har ret til.

debat@altinget.dk