PlanBørnefonden: FN skal sikre akut investering i unge, hvis vi vil nå verdensmålene

Der skal skub i investeringer i unge, og vi skal turde tænke udvikling og finansiering på nye måder. 

For ifølge OECD dækkede den globale officielle udviklingsbistand kun 4,1 procent af det samlede finansieringsbehov i 2023. Det er langt fra nok, hvis vi skal nå FN's 17 verdensmål inden 2030. Der er brug for offentlige og private investeringer i udviklingsarbejdet – særligt rettet mod unge. Det kommer jeg til at holde øje med, når jeg i denne uge deltager i topmødet 'Summit of the Future' i New York.

Jeg håber, at verdens ledere lytter til de unges ønsker og idéer, inden de underskriver sluterklæringen 'Pact of the Future'. Som FN's generalsekretær, Antonio Guiterres, siger det: "Vi kan ikke bygge en fremtid for vores børnebørn med et system bygget til vores bedsteforældre".

Den unge generation på tværs af kontinenter har både evnerne, idéerne og viljen. Det så jeg på Christiansborg i august, da PlanBørnefondens ungepanel samlede 100 unge fra hele landet til topmøde for at udarbejde konkrete anbefalinger til 'Summit of the Future'.

De foreslår blandt andet at oprette et forum, hvor repræsentative unge fra hver stat mødes og finder fælles forståelse og løsninger, der kan fremme fred og global tillid. De har lavet i alt 15 anbefalinger, som jeg deler, når jeg møder repræsentanter fra regeringer, internationale kollegaer og donorer i New York.

Offentlig og private aktører må samarbejde

Ungdommen rummer et enormt potentiale, som vi ikke har råd til at tabe på gulvet. Det kræver flere og større partnerskaber mellem stat, det private og civilsamfund, hvor vi samler ekspertise og målretter investeringer i uddannelse, klima og grønne job til unge.

Kun 17 procent af FN's verdensmål er på vej til at blive indfriet inden 2030. Resten er vi langt fra at realisere.

Der er behov for akut handling og et gearskifte i udviklingsfinansieringen, hvis vi vil skabe de forandringer i verden, som Verdensmålene udstikker retningen for.

På det afrikanske kontinent er der over 250 millioner unge, og tallet forventes fordoblet inden 2030. 

Hvert år kommer 12 millioner unge ud på arbejdsmarkedet, mens der samtidig kun skabes omkring tre millioner job. Vi skal have vendt den udvikling.

Vi skal investere i uddannelse og jobskabelse, så de unge kan komme i arbejde og forme deres egen fremtid.

Det hjælper ikke blot den enkelte, men skaber også lokal vækst og løfter hele samfund. Fremtidsmuligheder er det bedste værn mod ekstremisme og ønsket om at migrere i områder ramt af konflikt og humanitære katastrofer.

For eksempel arbejder vi Turkana i Kenya sammen med Grundfos Fonden, Udenrigsministeriet og lokale partnere for adgang til rent vand, men i sammenhæng med lokal vækst, integration og grøn jobskabelse til unge flygtninge. Det er et eksempel på, hvordan vi i brede partnerskaber kan bidrage i komplekse og langvarige humanitære kriser.

Når jeg taler med unge i de lande, vi arbejder i, giver de udtryk for, at deres største ønske er at få en uddannelse og et arbejde eller muligheden for at starte egen forretning, så de kan skabe sig en stabil fremtid.

Behovet for samtænkning af private og offentlige investeringer i unge er åbenlys. Jeg håber, at 'Summit of the Future' ender med mere end gode intentioner. Jeg håber, at vi får lejlighed til at drøfte løsninger og handlinger, der kan øge investeringer i vores største aktiv: Børn og unge.

{{toplink}}

debat@altinget.dk