DIEH: Bæredygtig handel skal være helt centralt i den nye udviklingspolitiske strategi

DEBAT: Med et fokus på bæredygtig handel kan Danmark være med til at skabe stabilitet og udvikling i udviklingslande. Værdikædetilgangen kan nemlig skabe jobs, bekæmpe fattigdom og og sikre levevilkår, skriver Nanna Callisen Bang.

Af Nanna Callisen Bang
Direktør, Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH)

Danmark skal være foregangsland for arbejdet med at udvikle bæredygtige, globale værdikæder, der respekterer menneske- og arbejdstagerrettigheder og hensynet til miljø og klima i udviklings-og vækstlandene.

Vi skal arbejde langt mere sammen, og åbent dele viden og erfaringer, så der samlet skabes en langt større samfundsværdi og impact af de danske bistandsmidler og de mange milliarder kroner, der årligt købes varer for i udviklings- og vækstlandene af både offentlige og private indkøbere.

Med covid-19 og den globale pandemi er det blevet meget håndgribeligt, hvor lille verden er, og hvor stor betydning mobilitet og udveksling af varer og serviceydelser har på globalt plan.

Det understreger tydeligt det enorme udviklingspotentiale der er ved bæredygtig handel, og hvorfor bæredygtig handel, der har et klima og miljømæssigt men også et socialt og etisk fokus, bør være helt centralt i Danmarks nye udviklingspolitiske strategi.

Bæredygtig handel som motor i udvikling
Virksomheder og offentlige indkøbere i Danmark har gennem deres indkøb og værdikæder markant indflydelse ikke bare på klimabelastningen, men også på arbejdstagerrettigheder og levevilkår i udviklings- og vækstlandene, hvor de får produceret og køber deres varer fra.

Bæredygtig handel handler derfor ikke kun om klima og miljø. Bæredygtig handel omfatter også rettigheder og sociale vilkår i de lande, hvor varerne produceres.

Vigtigheden af at handel både er grøn og social og økonomisk bæredygtig er kun blevet tydeligere med den globale epidemi.

Epidemien har måske ikke ramt så hårdt på sundhedsområdet, som vi frygtede, men den har været en katastrofe for især mindre producenter inden for blandt andet landbruget og tekstilindustrien.

Det ser vi tydeligt i lande som for eksempel Etiopien og Myanmar, og International Labor Organization (ILO) estimerer, at mindst 81 millioner jobs kan blive tabt på verdensplan på grund af covid-19.

Bæredygtig handel kan skabe stabilitet og udvikling
Uden lokal jobskabelse, hvor især mindre producenter bliver er en del af værdikæden og kan få adgang til markeder og en indtægt, de kan leve af, vil det være umuligt at nå Verdensmålene.

Derfor bliver der ingen fattigdomsbekæmpelse uden et erhvervsliv, der er parat til at investere i både nye grønne løsninger og udviklingen af ansvarlige værdikæder, der bidrager til social udvikling og jobskabelse.

På den måde spiller bæredygtig handel også en vigtig rolle i at skabe stabilitet og udvikling i områder, hvor livsvilkårene er pressede, og der er stor migration.

Vi har en stor opgave foran os med at udvikle mere robuste, inklusive og ansvarlige leverandørkæder. Derfor er det positivt, at vi i Dansk Initiativ for Etisk Handel oplever en stadig stigende interesse fra både offentlige og private partnere, der engagerer sig i det lange seje træk med at integrere ansvarlighed i indkøb og selve kerneforretningen. Det sker ikke med et snuptag.

Impact gennem værdikæder og alliancer
Værdikædetilgangen har allerede vist sin værdi og vil få en endnu større betydning fremadrettet. Det er vigtigt med en holistisk tilgang og en anerkendelse af, at hele værdikæden skal inddrages fra producent, forarbejdning, afsætning, indkøbere og forbruger.

Alle led er vigtige, og danske virksomheder og indkøbere kan spille en endnu større rolle som eksponentiel multiplikator af dansk udviklingsbistand. Ikke kun miljø og klima, men også menneskerettigheder må derfor indtænkes i værdikæder og udbudsmateriale hos dansk erhvervsliv, investorer, virksomheder og myndigheder.

Når vores søsterorganisationer ude i verden og vores medlemmer på tværs af fagbevægelsen, dansk erhvervsliv, organisationer og det offentlige er begejstrede for det brede samarbejde og for eksempel de danske alliancer for soja og palmeolie, som vi faciliterer i Dansk Initiativ for Etisk Handel, så er det fordi, der er et stort potentiale for langsigtede løsninger og reel transformativ impact på komplekse problemer som for eksempel afskovning eller overfiskeri, bedre levevilkår og respekt for rettigheder, der ikke kan løses af en aktør alene.

Årtiet for samarbejde og videndeling
I Dansk Initiativ for Etisk Handel vil vi opfordre til at gøre dette årti til årtiet for samarbejde og videndeling. De komplekse og store globale udfordringer med covid-19, arbejdsløshed, fattigdom og ulighed kan ikke løses i siloer og med et snuptag af en enkelt aktør.

Der er i stedet behov for at styrke samarbejdet, at tænke og handle langt mere netværks- og alliancebaseret, og i langt højere grad at dele viden.

Den nye danske udviklingspolitiske strategi bør derfor prioritere det netværksbaserede arbejde på tværs af sektorer, transparens og en langt højere grad af videndeling af de løsninger, der kan være til gavn for flere. Her kan det brede samarbejde i initiativer, som Dansk Initiativ for Etisk Handel, spille en vigtig rolle og sikre konkret videndeling og løsninger på de fælles udfordringer i værdikæden.

Det er navnlig interessant inden for de sektorer, hvor danske virksomheder har styrkepositioner og mulighed for impact, hvor der er store drivhusgasudledninger og et høj potentiale for lokal jobskabelse og forbedring af levevilkår.

Det er eksempelvis i landbrug, afskovning, tekstil og vand men også inden for mange andre sektorer og brancher. Det er afgørende, at kendte effektive og virkningsfulde løsninger skaleres til gavn for alle, så Danmark effektivt bidrager til en grøn og samtidig social retfærdig omstilling.

Forrige artikel Mission Afrika: Disse områder må prioriteres i den nye udviklingspolitiske strategi Mission Afrika: Disse områder må prioriteres i den nye udviklingspolitiske strategi Næste artikel IWGIA efter militærkup: Træk ikke stikket til det skrøbelige civilsamfund i Myanmar IWGIA efter militærkup: Træk ikke stikket til det skrøbelige civilsamfund i Myanmar