Konsulent: Valget i Jordan er symbolsk, men Danmark skal hilse de spæde demokratiske skridt velkomne

I det ufrie monarki Jordan afholdes der 10. september parlamentsvalg til regeringens Underhus, og nye valgreformer bliver sat på prøve. Hvis man vil støtte Jordans demokratiske fremgang, må man bidrage til at sikre et socioøkonomisk fundament, og her har Danmark meget at byde på.

For siden det Arabiske Forår i 2011 har kong Abdullah bin Al-Hussein erklæret et ønske om at modernisere det demokratiske system, men konkrete skridt er først taget for nylig med en ny partilov og valglov. Lovene skal fremme partipolitik, men Underhuset har lav indflydelse, da kongen kontrollerer Overhuset og lovgivningsprocessen.

Men signalerne om politisk modernisering kan vende historisk lav valgdeltagelse og jordanernes lille tiltro til det politiske system. Potentialet er dog begrænset af regeringens krisehåndtering og politiske repression.

Snævert politisk spillerum

Jordanske myndigheder er kendt for politisk repression samt begrænsning af ytringsfrihed og adgang til sociale medier, og det stækker den frie debat om blandt andet politik og monarkiet.

Mens de nye love på den ene side skal anspore demokratisk deltagelse, har de også givet regeringen beføjelser til at tynde ud i politiske partier med hård hånd.

Siden 2022 er 19 partier blevet opløst – det er næsten halvdelen af landets partier – under dække af manglende overholdelse af administrative regler, der ifølge vagthunde er arbitrære og skiftende.

Regionens krige har også påvirket Jordan dybt, og befolkningen, hvoraf op mod halvdelen er palæstinensere, har været på gaden i protest mod ødelæggelserne i Gaza.

Siden oktober 2023 har styret strammet grebet om sådanne protester. Mindst 1.500 mennesker er blevet anholdt for at demonstrere og for at dele pro-palæstinensisk indhold online.

Jordans gode relation til Israel har antændt folkelig vrede, som kan få betydning ved valget. Islamic Action Front, Jordans gren af det muslimske broderskab, forventes især at drage fordel af dette.

En region i gældskrise

Jordan, som betragtes som et af de mere stabile lande i Mellemøsten, står desuden over for en uholdbar gældskrise med stigende arbejdsløshed og fattigdom samt svækkede uddannelses- og sundhedssystemer.

Styrets håndtering af COVID-19 og inflationskrisen har yderligere undermineret tilliden til det politiske system, da det sociale sikkerhedsnet ikke var rustet til at gribe befolkningen, mens de rigeste blev endnu rigere. 

Jordans situation afspejler regionale udfordringer med ulighed, gældskrise og manglende frihedsrettigheder: Mellemøsten og Nordafrika er verdens mest ulige og forgældede region med enorme IMF-lån.

Lånene underlægger lande som Jordan krav om sociale nedskæringer og arbitrære ekstragebyrer – mekanismer, der spænder ben for landes kamp for at komme på fode igen.

Den enorme offentlige gæld udhuler statskassen og bliver en forhindring for bæredygtig udvikling, og uden socioøkonomisk stabilitet er der ikke grobund for, at befolkninger vil sætte deres lid til demokrati.

Danmark kan støtte Jordan

Valget må vise om befolkningens politiske apati vil fortsætte, om Jordans samarbejde med Israel mobiliserer proteststemmer – eller om nye politiske toner rent faktisk har engageret flere vælgere. Uanset, bliver udfaldet symbolsk og i bedste fald en start på en langsigtet proces, der skal modne de politiske partier og det politiske system. For befolkningen fortsætter den kriseramte hverdag efter valgdagen.

Men Danmark og andre lande bør hilse de spæde skridt velkomne. Det jordanske styre skal tilskyndes og støttes i at implementere demokratiske reformer og løsne dets autoritære greb om befolkningen og civilsamfundet.

Det er afgørende, at der investeres i sociale sikkerhedsnet for at øge befolkningens modstandsdygtighed i krisetider. Her må man sige, at Danmark har meget erfaring at bidrage med.

{{toplink}}

Ved at beskatte de rigeste kan man finansiere dette, samtidig med at man nedbringer uligheden, der udgør en bombe under samfundets sammenhængskraft. Reel demokratisk kultur kan først finde sted under socioøkonomisk stabilitet.

Gældsplagede lande som Jordan vil kun opnå stabilitet, hvis de globale spilleregler for den internationale økonomi reformeres, og gældsafvikling kommer på bordet. FN afholder 22. og 23. september 'Summit of the Future', hvor verdens lande skal indgå en ny "pagt" for at styrke den globale sammenhængskraft. Dette inkluderer reform af den globale finansielle arkitektur. Her er det bydende nødvendigt, at sådanne reformer er forankret i menneskerettighedsprincipper.

debat@altinget.dk