Begejstring over klimafokus i ny udviklingsstrategi, men pengene mangler. Læs reaktioner fra de centrale aktører

Klima, migration, demokrati og menneskerettigheder spiller en central rolle i Danmarks nye udviklingspolitiske strategi. Her er, hvad aktørerne lægger vægt på.

Et øget fokus på klimaet og håndtering af konsekvenserne af klimaforandringerne.

Det er nogle af de centrale elementer i Danmarks nye udviklingspolitiske strategi. Under navnet "Fælles om verden" blev strategien, som et bredt flertal i Folketinget står bag, præsenteret torsdag.

Altinget har samlet reaktionerne fra en række aktører her:

Kristian Weise, generalsekretær i Oxfam IBIS.

”Vi er glade for, at man med den nye udviklingspolitiske strategi gør det meget klart, at man vil bekæmpe fattigdom og ulighed og samtidig have fokus på bæredygtighed og klimakrisen. Det er vigtigt. For vi kan ikke udrydde fattigdom, hvis vi ikke også tager hånd om den ulighed, der ofte er årsag til den vedblivende fattigdom og til konflikter."

På trods af de mange positive tilbagemeldinger, efterlyser han, hvordan man sikrer den nødvendige finansiering af strategien. I stedet for at fastsætte klimabistanden som en særskilt post på finansloven, regnes den almindeligvis som en del af Danmarks overordnede udviklingsbistand på omkring 0,7 procent af bruttonationalindekset.

”Hvis alt dette skal virkeliggøres, så er der nogle udfordringer i forhold til finansiering. Danmark kan med fordel arbejde mere med at identificere, hvad der er de danske styrker, og hvad der skal prioriteres, når udmøntningen skal ske i finansloven. Der er klart brug for flere penge til bekæmpelse af fattigdom og ulighed det næste årti, ikke færre,” siger Kristian Weise.

Julie Koch, international direktør i Mellemfolkeligt Samvirke
”Verden over udfordres rettigheder og demokrati i stigende grad af autoritære kræfter. Derfor er det en rigtig god nyhed, at strategien har et stærkt fokus på støtte til unge forandringsagenter, der går forrest i kampen for blandt andet lighed, demokrati, menneskerettigheder og klimaet.”

Hun peger også på en linje i strategien, der lyder som politisk konditionalitet:

”I bestræbelserne på at få andre lande til at hjemtage egne statsborgere, der opholder sig i Danmark som afviste asylmodtagere og udvisningsdømte, vil Danmark som udgangspunkt ikke give langsigtet udviklingsbistand til stater, der nægter at tage imod deres egne statsborgere."

"Det er en gammel traver, som tidligere regeringer har afvist at tage i brug, fordi et stop for bistand kan destabilisere landet, det går ud over. Det argument er stadig gældende, og under alle omstændigheder skal et bistands-stop skrues sammen, så det rammer regeringen i det pågældende land – ikke civilbefolkningen.”

Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp
Der er generelt megen ros til den nye strategi fra Folkekirkens Nødhjælp, som fremhæver en række positive elementer: et øget fokus på kvinders økonomiske og politiske deltagelse og rettigheder, et styrket fokus på klima, at IFU i langt højere grad skal på banen, og at grundfortællingen er baseret på fælles internationale spilleregler og menneskerettigheder.

"Den nærmer sig en tocifret karakter på 12-skalaen," siger Birgitte Qvist-Sørensen.

Men to ting trækker dog lidt ned:

"At vi ikke rammer 12 i vores vurdering skyldes blandt andet strategiens afsnit om konditionalitet, der betyder, at fattige lande skal samarbejde om hjemtagelse af statsborgere som betingelse for at modtage dansk udviklingsbistand. Det skurrer, at man potentielt vil lade ganske få afviste asylansøgere stå i vejen for hjælp til lande med kæmpestore behov," siger hun og fortsætter: 

"Det afgørende er selvfølgelig, at regeringen i udmøntningen lever op til formuleringerne i den nye strategi. Den stærke grundfortælling med referencer til FN’s Flygtningekonvention og menneskerettighederne rimer for eksempel dårligt på modtagecentre for asylansøgere i ikke-demokratiske tredjelande som Rwanda."

Jesper Højberg, direktør i IMS
“Igen og igen ser vi, hvordan det er den frie presse og civilsamfundet, der bliver slået ned på først, når autoritære ledere forsøger at undergrave demokratiet deres befolkningers rettigheder. Det seneste halvandet år med covid-19 har til fulde illustreret den dynamik, hvor der i op mod to tredjedele af verdens lande er sket alvorlige indskrænkninger af pressefriheden.”

“Med den nye strategi anerkender man fra dansk side, at en fri og uafhængig presse er en fuldstændig afgørende forudsætning for den demokratiske udvikling i verden. Det har ikke tidligere været så klart understreget i en dansk strategi, så jeg kan kun betragte det som en vigtig markering fra dansk side i forhold til aktivt at ville modarbejde den autokratiske bølge, vi ser i disse år.”

Anders Ladekarl, generalsekretær i Dansk Røde Kors

Rasmus Stuhr Jakobsen, direktør i CARE Danmark
”Den nye strategi sætter klima som et centralt tema, men alt andet ville også have været et udtryk for, at man slet ikke har forstået, hvor afgørende en rolle klimakrisen spiller i indsatsen for at bekæmpe sult, fattigdom og begrænse de konflikter og enorme flygtningestrømme, som klimaforandringerne skaber.”

”Vi har via FN forpligtet os til at betale både udviklingsbistand og klimabistand. Desværre har vi i Danmark en praksis, hvor vi betaler klimabistanden med penge fra udviklingsbistanden – vi lader ganske enkelt verdens fattigste betale den danske klimabistand, og det er ikke bare moralsk forkasteligt, det er også et klart brud på vores FN-forpligtelse.”

Rasmus Grue Christensen, CEO DIGNITY

Red Barnet
”Det er en stærk strategi, og det er vigtigt med fokus på skrøbelige kontekster, kriser, piger uddannelse, mental sundhed og klima. Det er overordnet set et flot, bredt forlig – og det er godt med en årlig redegørelse og debat."

"Men vi savner dog en tydelig ambition om mere direkte finansiel støtte til lokale aktører på tværs, og vi savner fokus på børns stemme og sårbarhed i skrøbelige og humanitære kontekster.” 

PlanBørnefonden

Dansk Flygtningehjælp

Jakob Kronik, chef i international afdeling Verdens Skove
”Den nye udviklingspolitiske strategi har et tydeligt fokus på sammenhænge mellem en rigere natur, et bedre miljø og demokratiske værdier og menneskerettigheder og vi er særligt glade for anerkendelsen af at oprindelige folk og miljøforkæmperes rolle i at beskytte og styrke biodiversiteten samt forebygge og imødegå klimaforandringerne og den menneskeskabte miljø- og naturødelæggelse.”

”Verden er dynamisk og der vil både opstå nye behov men også være behov for at tage bestik af hvor effektivt Danmark leverer på strategiens centrale mål. Derfor er vi glade for, at der er lagt en årlig rapportering og genbesøg ind. Vi er spændte på hvilken rolle civilsamfundet vil spille i denne proces.” 

Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden
"Vi er meget glade for, at biodiversitetskrisen og naturbaserede løsninger fylder så meget i den nye udviklingspolitiske strategi. Den danske udviklingsbistand vil få større gennemslagskraft, når vi både løser natur, klima- og fattigdomskrisen på én gang."

"Danmark har særligt store muligheder for at gå forrest her, fordi vi er aktive i nogle af de lande, hvor de største gevinster for biodiversitet, klima og mennesker kan hentes. Det gælder for eksempel i Uganda, Kenya og Tanzania, hvor der er masser af truet regnskov, mangrove og koralrev, som millioner af menneskers livsgrundlag er bygget på."

Generalsekretæren vil følge tæt med i, hvordan strategien reelt udmøntes i finanslovene de kommende fire år.

"Naturbaserede løsninger er enormt smarte, fordi de både skaber udvikling her og nu og samtidig afhjælper fremtidens kriser. Derfor har Danmarks nye udviklingspolitiske strategi potentiale til at blive det paradigmeskifte, vi og verdens udviklingslande har brug for – hvis finansieringen til biodiversitet og naturindsatser altså følger med."

,

Forrige artikel Overblik: Det siger partierne om Danmarks nye udviklingspolitiske strategi Overblik: Det siger partierne om Danmarks nye udviklingspolitiske strategi Næste artikel Minister afviser at sætte ekstra klimapenge af til ny strategi: Minister afviser at sætte ekstra klimapenge af til ny strategi: "Vi står på 0,7 procent"