EL: Ny grøn og solidarisk udviklingsstrategi må gøre op med egoistiske egeninteresser

Verden er i krise. Klimaforandringer, corona, galoperende gæld, stigende ekstrem fattigdom og faldende biodiversitet. Kriser der forstærker hinanden, og som særligt rammer verdens mest udsatte. Kriser der viser klodens akutte behov for en langt mere grøn og retfærdig udvikling.

For Enhedslisten er det afgørende, at en ny udviklingspolitisk strategi bidrager til solidariske løsninger på verdens kriser. Derfor skal en ny strategi gøre op med den egoistiske danske egeninteresse, der præger den gamle strategi. En ny strategi skal sikre en rettighedsbaseret og fattigdomsorienteret bistand, hvor ulighedsbekæmpelse og bæredygtig udvikling er i centrum.

Jeg vil fremhæve tre elementer, der for Enhedslisten er afgørende at have i front i den nye strategi. 

Udviklingsbistand skal bruges til udvikling
Først og fremmes så skal en ny strategi slå fast med syvtommersøm, at udviklingsbistand skal bruges på det, den er beregnet til. Nemlig bistand til udvikling. Regering efter regering har gået på rov i udviklingsbistanden.

Det betyder, at bistanden i dag ikke blot er historisk lav, den bruges også på alt muligt andet end udvikling. Det gælder eksempelvis flygtningemodtagelse i Danmark, grænsekontrol på Balkan og skjult erhvervsstøtte til danske virksomheder. Og den nuværende regering ønsker at tage penge fra bistanden til såkaldte modtagecentre for asylansøgere.

Det dur ikke. Udviklingsbistand skal bruges på udvikling.

Bekæmpelse af ulighed er nøglen til god udvikling
Men det er selvfølgelig afgørende, hvilken udvikling bistanden bruges på. Her er bekæmpelse af ulighed nøglen, der kan åbne op for en retfærdig fremtid med bedre muligheder for alle. Kampen mod ulighed skal derfor stå centralt i den nye strategi.

Jeg taler her om både økonomisk, social og politisk ulighed, om ulighed mellem mennesker lokalt, og mellem rige og fattige lande. Kort sagt handler det om, at hver en dansk bistandskrone skal bidrage til mere lige og solidariske samfund med lige muligheder for alle uanset køn, etnicitet, seksualitet, religion, alder, handicap og social status.

Det handler om at skabe trygge samfund med adgang til sundhed, uddannelse og mad. Det handler om at støtte universelle velfærdsydelser, stærke civilsamfund og en bæredygtig udvikling. Det handler om at sikre stærke retfærdige skattesystemer og afvæbne den galoperende gældskrise.

Det handler om at sikre retfærdig fordeling og ansvarlig brug af verdens ressourcer, så der er et levegrundlag for både nuværende og fremtidige generationer. Derfor skal det mest basale også være på plads. En lokal madproduktion, der passer på vores økosystemer og biodiversitet.

Det kan gøres ved at støtte bæredygtigt smålandbrug og –fiskeri, oprindelig folks rettigheder, madsuverænitet og agroøkologi.

Klimabistand skal oven i hatten
Selvom udviklingsbistanden skal være klimansvarlig og bidrage til grøn omstilling, så er det afgørende, at den historiske lave bistand ikke bruges på at betale for konsekvenserne af de rige landes klimasvineri.

Derfor skal klimabistanden være additionel. Det har vi forpligtet os til internationalt, fordi vi bærer et særligt ansvar som et af de lande, der har brugt alt for mange af jordens begrænsede ressourcer.

Som aftalt i forståelsespapiret skal klimabistanden øges. Men det er samtidig vigtigt, at midlerne bruges klogt. Rigsrevisionen har netop leveret en skarp kritik af, at dansk klimabistand overrapporteres og at der er alt for lidt viden om effekten. Derfor skal den nye strategi slå fast, at klimabistanden skal være additionel, gennemsigtig og at der skal ske en præcis afrapportering.

Det er de rige landes overforbrug, der har skabt klimaforandringerne. Men det er verdens fattigste der rammes hårdest. Derfor skal størstedelen af klimabistanden rettes mod klimatilpasning i de mest sårbare lande.

Udviklingsbistand og andre politikområder skal gå hånd i hånd
Sidst men ikke mindst er det afgørende at se på, hvordan vi sikre at andre politikområder ikke skader målene med udviklingsbistanden. Derfor skal en ambition om kohærens skrives ind i strategien, så vi kan arbejde på at handelspolitik, skattelypolitik, investeringspolitik og så videre ikke modarbejder udviklingsmålene.

Coronakrisen har endnu engang vist os, hvor stort et behov, der er for international solidaritet, grøn omstilling og bekæmpelse af ulighed. Det bør være det centrale pejlemærke, når vi I den næste tid skal forhandle en ny udviklingspolitisk strategi på plads.

debat@altinget.dk