Aagaard vil se handling, før han skyder flere penge i klimafond

Selvom den nye fond til dækning af tab og skader forårsaget af klimaforandringer omtales som et af de vigtigste resultater af de seneste års dansk klimadiplomati, afviser klimaminister Lars Aagaard (M) at skyde flere penge i fonden.

Klimaminister Lars Aagaard (M) sætter et foreløbig stop for tilførslen af danske penge til fonden for tab og skader. Fonden har til formål at hjælpe lande, der rammes af klimaforandringer.

”Vi har allerede skudt et beløb i den fond, som Danmark kan være stolt af. Det er relativt til vores befolknings størrelse et beløb, som jeg ikke tror, at nogen andre lande kan slå,” siger Lars Aagaard om baggrunden for at fonden ikke har fået en specifik post på dette års finanslovsforslag.

Fonden beskrives ellers - blandt andet af Dan Jørgensen (S), da han var minister for udvikling og globalt klima -  som en kæmpe sejr på sidste års COP28 og som en vigtig prioritet for Danmark.

Login