Se kortet: Her bor de 15 minkavlere som vil genoptage erhvervet

Tre byer ser ud til at få to minkvirksomhederne boende, hvis erhvervet igen tillades, men en kommune kan blive centrum for dansk minkavl, hvis faget igen kan tillades i Danmark. Altinget har kortlagt, hvor i landet de 15 minkavlere, som drømmer om at genoptage den danske minkproduktion, holder til. Gå på opdagelse i kortet herunder.

Skive Kommune står til at få flest minkfarme, hvis minkavl igen tillades.

Det står klart efter, at Altinget har fået indsigt i, hvor de 15 minkvirksomheder, som fortsat ønsker at have chancen for at genoptage erhvervet, geografisk er placeret. 

Kortlægningen viser, at mens Thyholm, Holstebro og Skive ser ud at blive de bedst repræsenterede byer for minkfarme i Danmark med to minkfarme hver, har Skive Kommune tre potentielle minkfarme, da der også er en minkavler i Højslev - som hører til Skive Kommune - der ønsker at bevare muligheden for at genoptage erhvervet.

Til gengæld er det sandsynligvis slut med minkavl på både Sjælland og Fyn, da samtlige minkvirksomheder - som har søgt om dvalekompensation - er placeret i Jylland, heraf langt størstedelen i Nordjylland.

I begyndelsen af april stod det klart, at blot 13 minkavlere havde tilkendegivet, at de ønskede at søge om dvalekompensation, men 8. april justerede Fødevarestyrelsen tallet til 15. 

Det svarer til omkring én procent af de nu forhenværende minkavlere. 

Justeringen skyldes henholdsvis tekniske problemer og en ændret ansøgning, oplyser Fødevarestyrelsen til Altinget.

Til sammenligning har 1.243 minkavlere har søgt om nedlukningserstatning.

Herunder kan du se, hvor i landet de 15 minkavlere, som holder drømmen om et comeback i faget i live, er placeret.

Se kortet nedenfor. 

Minkavlere vil gøre minkavl tilladt igen

Hvis det står til Danske Minkavlere, skal de 15 minkavlere have mulighed for at genoptage deres erhverv, hvis de ønsker det. 

Det meddelte organisationen tidligere på ugen, efter Statens Serum Institut (SSI) kom med sin længe ventede risikovurdering af, hvordan minkavl i fremtiden vil påvirke folkesundheden i Danmark.   

Her slog SSI fast, at smittede mink udgør en begrænset risiko for folkesundheden.

For nyligt har en Epinion-måling for Altinget vist, at 46 procent af danskerne mener, at minkavl igen bør være tilladt i Danmark. 

{{toplink}}

,

Forrige artikel Hækkerups exit genantænder debat om interessekonflikt: Her er de toppolitikere, der tog svingdøren før ham Hækkerups exit genantænder debat om interessekonflikt: Her er de toppolitikere, der tog svingdøren før ham Næste artikel Danmark halter bagud med ligestillingen: Se kønsfordelingen i nordiske regeringer her Danmark halter bagud med ligestillingen: Se kønsfordelingen i nordiske regeringer her
DI-boss afslår jobtilbud fra regeringen

DI-boss afslår jobtilbud fra regeringen

Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl, fik ifølge flere kilder tilbudt posten som ambassadør i Japan, men takkede nej. Dermed er regeringens plan om en politisk udpeget ambassadør slået fejl.