Minkavler: "Der er rigtigt mange, som vil starte op igen, men de er bange for at sige det offentligt"

Forbuddet mod at drive minkavl i Danmark står egentlig til at udløbe 31. december 2021, men dvaleordningen - der giver minkavlere muligheden for at lægge deres produktion i dvale - kan forlænges med et år. 

Selvom alle coronarestriktioner er ophævet, og covid-19 ikke længere kategoriseres som en samfundskritisk sygdom har regeringen dog endnu ikke meldt ud, hvad der skal ske med minkavl i Danmark fra årsskiftet. 

Tiden er dog knap for de minkavlere, der drømmer om at starte erhvervet op igen fra nytår. 

For de danske minkavlere skal have købt deres avlsdyr før 1. november.

Det fortæller minkavler Erik Westergaard, som i årevis har drevet sin minkfarm i nordjyske Gjøl.

"For hver dag, der går, bliver der færre tæver til rådighed. Har vi ikke fået købt nogen 1. november, så skal vi vente et år mere, fordi så er alle minkene afsat til pelsning. Vi kan jo ikke forvente, at farmerne i udlandet gemmer avlsdyrene til os, for det er jo kostbart," siger Erik Westergaard.

Han har ikke meget tilovers for politikerne. 

"Politikerne skulle have kommet med et svar for to måneder siden, men vi skal åbenbart hænges til tørre. Politikerne har ingen forståelse for, hvordan processen fungerer for minkavlerne. De burde sætte sig mere ind i, hvordan det foregår," siger han.

 

Minister: Der skal snart træffes en ny beslutning

Tilbage i juni lovede ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn (S), at der ville "blive taget stilling til den videre proces i god tid inden 31. december 2021," men der er fortsat ingen afklaring på, hvorvidt minkavlerne rent faktisk kan genoptage faget efter nytår. 

17. september lød det fra ministeren, at myndighederne er i færd med at afdække en række spørgsmål fra Folketingets partier, før man kan komme videre med en beslutning.

Det svar gentager Rasmus Prehn nærmest ordret i en skriftlig kommentar til Altinget, dog med nedenstående tilføjelse:

"Et flertal i Folketinget besluttede ud fra et sundhedsfagligt grundlag at forbyde hold af mink i en etårig periode. Det er klart, at der snart skal træffes en ny beslutning," skriver Rasmus Prehn på spørgsmålet om, hvornår minkavlerne får svar på, hvorvidt minkavl igen bliver tilladt fra årsskiftet. 

Rasmus Prehn omtaler i øvrigt den risikovurdering, som Statens Serum Institut (SSI) udarbejdede i juni.

Her er konklusionen, at "det er Statens Serum Instituts generelle vurdering, at hold af mink i Danmark efter 2021 kan medføre en sundhedsrisiko for mennesker af ukendt størrelse."

I mellemtiden er alle coronarestriktioner dog ophævet i Danmark, og covid-19 kategoriseres ikke længere som en samfundskritisk sygdom.

Udgifter på mindst 4 millioner kroner

Tilbage i Gjøl venter Erik Westergaard fortsat på en afklaring.

"Hvis regeringen siger, at vi skal have et dvaleår mere, så må vi jo tage det, men vi skal have lovning på, at vi ikke bare bliver holdt for nar, ligesom vi er blevet det sidste halve års tid. Vi kan ikke engang få et svar på, om vi kan komme i gang eller ej. Jeg accepterer et negativt svar lige så godt som et positivt," siger han.

Hvis det på nogen måde er muligt, vil han genoptage erhvervet, lyder det. 

"Vi er blevet vant til, at politikerne siger ét, men nogle gange gør noget andet, så hvis de eksempelvis ændrer kravet til størrelsen på burene eller noget, så kan det godt være opad bakke, men hvis vi må starte op igen på samme vilkår som før, så kan du dælme tro, at vi skal lave nogle mink. Jeg vil hellere tjene nogle penge selv, end jeg vil få dem foræret," siger han og fortsætter:

"Vi har brugt 40 år på at bygge en af de mest rationelle farme i hele Nordjylland, og vi kan køre den videre ved bare at trykke på knappen."

For Erik Westergaard vil en genopstart beløbe sig til mindst 4 millioner kroner. 

Det indebærer køb af 2.000 tæver fra Spanien til 800 kroner stykket, hvilket giver en samlet pris på 1,6 millioner kroner.

Dertil kommer de faste omkostninger som eksempelvis foder. Her skal kalkuleres med 700 kroner i foder per tæve, fortæller han. Det svarer til 1,4 millioner kroner.

Derudover budgetterer Erik Westergaard med omkring en million kroner til to fuldtidsstillinger.

Det giver altså samlet 4 millioner kroner, men prisen kan sagtens stige, da Erik Westergaard ikke kan købe tæverne i Spanien, før han har klarhed over, hvorvidt minkavl igen bliver tilladt i Danmark. 

"Det kan godt blive dyrere, men vi har ikke haft mulighed for at forhandle. Det er først når vi laver kontrakten, at vi ved, hvad det koster. Hvis politikerne vil vente et år mere, så har vi tabt alle vores penge, for man betaler 50 procent forud. Det vil være dumt at bestille dyr nu og betale depositum," siger han. 

"Mange vil starte op igen"

Ifølge minkavleren fra Gjøl kan han ikke starte erhvervet op på egen hånd, da minkavlerne er nødt til at lave en række fællesindkøb. Men det bliver intet problem at finde villige minkavlere, lyder det.

"Jeg kan sagtens bestille 2.000 tæver i Spanien og få dem fragtet her op, men det tjener intet formål, hvis der ikke er nogen foderbiler. Vi skal i hvert fald være 30 mand, der starter, før det giver mening, men det burde være let at finde," siger Erik Westergaard. 

Hvor mange minkavlere tror du vil starte op igen?

"Der er rigtigt mange, som vil starte op igen - men de er bange for at sige det offentligt. Mit bud vil ligge på, at der er mellem 75 og 100, men som tiden skrider frem, mister vi muligheden for at købe tæver i udlandet. Mange ringer til mig og siger, at de gerne vil starte op igen, men de vil ikke have deres navn frem," siger han.

Hvor mange har ringet til dig?

"Det er langt over 30, som har ringet til mig. Det er nok nærmere 50."

Hvorfor vil de ikke have deres navn frem?

"Vi lever i et land med frygt, så folk tør ikke udtale sig. De er bange for at miste deres erstatning, hvis de siger, at de gerne vil drive minkavl igen."

Stor uenighed om tal

Hvorvidt så mange minkavlere går med drømme om at genoptage erhvervet, er der uenighed om. 

Louise Simonsen er ikke selv minkavler, men hun er formand for foreningen Danske Mink, som blev stiftet i april. 

Foreningens formål er at skabe et sammenhold mellem de minkavlere, der ønsker at fortsætte faget.

Hun deler Erik Westergaards vurdering om, at en pæn flok minkavlere overvejer at genoptage driften, hvis det bliver muligt,

"Mit bud er, at vi snakker langt over 50 avlere," siger Louise Simonsen. 

Hvad baserer du det tal på?

"Det er almen tale, når jeg har ringet rundt og talt med folk på daglig basis. Men man kan ikke give et fuldstændigt præcist antal. Det stiger og falder hele tiden. Avlerne venter stadig på de lovede udmeldinger fra Fødevarestyrelsen omkring erstatninger, og så længe, de ikke kan overskue økonomien, er det vanskeligt for dem at tage endeligt stilling."

Danske Minkavlere har dog et helt andet bud på antallet af minkavlere, der eventuelt vil genoptage erhvervet. 

"En eller to er mit bud. Jeg aner ikke om, det er fem, ti eller femten, men det bliver ikke særligt mange. Det bliver så svært at gå i gang, når der er ganske få," siger Tage Pedersen, formand for Danske Minkavlere. 

I januar var Tage Pedersen lidt mere optimistisk, da han over for Altinget skød på, at der ville være under 50 minkavlere, som ville benytte sig af dvaleordningen. 

Den vurdering har han nedjusteret betydeligt siden. 

"Mange drømte om at komme i gang igen, men jo mere virkeligheden går op for dem, jo mere urealistisk bliver det i forhold til at skaffe avlsdyr. Det bliver meget dyrt og meget krævende at starte op igen," siger Tage Pedersen og fortsætter:

"Der er ingen infrastruktur. Ingen foderfabrikker og auktionshuset er også væk. Derfor er antallet faldet markant, siden jeg udtalte mig første gang. Men det bliver ganske få. Og jo længere tid der går før regeringen kommer med en udmelding, jo færre bliver det."

Altinget er bekendt med en håndfuld minkavlere, der overvejer at genoptage erhvervet, hvis det igen tillades i Danmark. De minkavlere, som Altinget har talt med, ønsker dog at være anonyme. 

Efterspørger afklaring

Nu hvor alle restriktioner er ophævede og covid-19 ikke længere er kategoriseret som en samfundskritisk sygdom, kan du så overhovedet komme på nogle argumenter for, at minkavl ikke skal tillades igen i Danmark?

"Mink skal ikke stå i vejen for folkesundheden i Danmark. Og det kan jeg ikke afgøre, om den gør. Det må andre folk, der er klogere end mig, vurdere," siger Tage Pedersen. 

Uanset hvor mange minkavlere, der ønsker at fortsætte faget, har de ventet i alt for lang tid på en afklaring, understreger Louise Simonsen.

"Det drejer sig om afklaring i form af en udmelding fra ministeren, og ikke om der er 1 eller 200 avlere. Det her handler om avlernes folkesundhed, fysisk, økonomisk, psykisk og familiært. Det er de samme avlere, som tog ansvar i  folkesundhedens navn og slog mink ned i et højt tempo. De fortjener at blive behandlet med respekt," siger hun.

Tage Pedersen har et lignende budskab.

"Den udmelding burde være kommet. Det bliver sværere og sværere jo længere tid, der går," siger han.

Ifølge ham er der en ny risikovurdering fra SSI under udarbejdelse.

"Først blev der sagt, at det blev inden sommerferien, og så skulle det være efter sommerferien, men vi har bare hørt, at man afventer en ny risikovurdering fra SSI. Det er ikke ligegyldigt for de få, der vil i gang, for vi håber, at de får lov til det. For hvis man skal i gang bliver det endnu sværere end om et år," siger han. 

Altinget har spurgt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, om SSI er på vej med en ny risikovurdering, men det har ministeriet ikke svaret på. 

Men det er ikke det eneste punkt, hvor minkavlerne er ved at miste tålmodigheden, ifølge Tage Pedersen. 

Minkavlerne har blandt andet fået udbetalt tempobonus og forskud på erstatning for skindværdien, men de har endnu ikke set noget af den milliardstore erstatning, der samlet er sat af til at kompensere dem.

"Det går lidt for langsomt. Men jeg har også udtalt mange gange, at det er en kompleks sag, så vi ved godt, at det tager lang tid. Det nytter ikke noget, at de skynder sig at lave noget, der ikke duer. Der er lavet alt for mange fejl i denne sag, og der skal ikke laves flere. Så det er nødt til at tage den tid, som det tager," siger Tage Pedersen og tilføjer:

"Man eksproprierer både folks bopæl og virksomhed i flere tilfælde, så det er svært. Men jeg er ved at være lidt utålmodig. Vi skal snart have en afklaring. Det skal være noget tid før nytår."

Den holdning deler Louise Simonsen. 

"Avlerne har kun fået tempobonussen, skinderstatning og rengøring udbetalt, men de har ikke fået deres erstatning endnu. Hvis man skulle sælge sit hus, ville man heller ikke aflevere nøglerne og så vente fem år med at aftale prisen og få pengene. De må heller ikke rive ned eller sælge, så minkavlerne står hver dag og kigger på deres livsværk. Stilheden larmer," siger hun.

Ministeriet: Udbetalinger begynder før nytår

Altinget har stillet en række spørgsmål til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. 

På spørgsmålet om, hvornår regeringen forventer at beslutte om minkavl igen bliver tilladt fra årsskiftet, har Rasmus Prehn svaret, at "der snart skal træffes en ny beslutning."

Altinget har ligeledes spurgt hvornår regeringen forventer, at udbetalingen af erstatningerne til minkavlerne vil gå i gang? 

Ministeriet understreger, at regelarbejdet er komplekst og uden fortilfælde, men at taksationskommissionerne kan påbegynde deres arbejde, så snart de relevante bekendtgørelser er på plads efter drøftelser med aftalepartierne.

Det oplyses videre, at Fødevarestyrelsen er i fuld gang med at rekruttere formænd til taksationskommissionerne, således at de pågældende folk kan gå i gang med arbejdet hurtigst muligt , når bekendtgørelserne er udstedt.

"Det er ministeriets forventning, at de sidste erstatninger er udbetalt, ca. tre år efter at erstatnings- og taksationskommissionerne har påbegyndt deres arbejde," skriver ministeriet i den skriftlige kommentar, der fortsætter:

"Det er ministeriets forventning, at Fødevarestyrelsen kan påbegynde udbetalingerne af forskud på nedlukningserstatning, lukkeomkostninger og driftstabserstatning i 2021. Forudsætningen er dog, at drøftelser med aftalepartierne om bekendtgørelserne er afsluttet."

Ministeriet oplyser desuden, at Fødevarestyrelsen på nuværende tidspunkt har udbetalt 1,9 milliarder kroner som følge af beslutningen om at forbyde minkavl i Danmark.

Det dækker over vederlag for aflivning af mink og eventuelt rengøring og desinfektion, forskud på erstatning for skindværdien samt tempobonus.

clh@altinget.dk