SF: Det er mere en investering end en byrde at rapportere om bæredygtighed

Det er vigtigt, at danske virksomheder holder øjnene på bolden i omstillingen til at rapportere om ESG – og ser denne omstilling som en investering fremfor en byrde, skriver Marianne Bigum (SF).

EU’s nye bæredygtighedsdirektiv, CSRD, er en del af den europæiske grønne pagt og et spændende, vigtigt stykke lovgivning.

Formålet med direktivet er fremtidssikring af vores virksomheder og et styrket og mere bæredygtigt erhvervsliv i Europa, på både den grønne (E), sociale (S) og økonomiske bundlinje (G).  

Og netop det vedtagne politiske formål med denne lovgivning er det vigtigt, at vi husker og leverer på.

Et vigtigt, strategisk værktøj

Bæredygtighedsdirektivet er tænkt som et vigtigt, strategisk værktøj til at styrke vores virksomheder, så deres klima-, natur- og miljøaftryk nedbringes til et bæredygtigt niveau til gavn for os alle.

Hvor vi sikrer, at vores virksomheder har ordentlige arbejdsforhold for ansatte og underleverandører. Hvor vi arbejder med, at europæiske virksomheder har ansvarlig virksomhedsadfærd, med god forretningsledelse, en ansvarlig skattepraksis og er frie for korruption. 

Dét er målet med direktivet; stærke og sunde europæiske virksomheder.  

Og hvem er det her så vigtigt for?

Det er selvfølgelig vigtigt for os alle sammen som en del af et fælles samfund, men det er også vigtigt for virksomhederne selv for at kunne tiltrække investeringer og medarbejdere.

Men det er ikke mindst vigtigt for, at de virksomheder, som investerer tid og kræfter i reel forandring og grøn omstilling, ikke mister markedsandele til virksomheder, som ikke gør.

Gennemsigtighed og fælles retningslinjer, for hvordan vi rapporterer bæredygtighed, sikrer et fair sammenligningsgrundlag og ensartede konkurrencevilkår. 

En større investering end byrde 

Bæredygtighedsrapporteringen, som vi politisk i EU er blevet enige om at implementere ved lov, handler om at skabe grundlag for enorme erhvervspotentialer og muligheder.

Derfor undrer det mig stadig, at lovforslaget ikke opgør de positive erhvervspotentialer for virksomhederne, men udelukkende opgør udgifterne.

Jeg er overbevist om, at havde Erhvervsministeriet lavet dén vurdering og disse beregninger, så ville vi se en samfundsøkonomisk gevinst, som langt overgår de direkte og årlige udgifter, og at omstillingsomkostningerne faktisk ikke er "byrder", men at de skal anses som "investeringer".

{{toplink}}

Omkostningerne og virksomhedernes bekymringer er reelle, og dem skal vi selvfølgelig lytte til. Vi har alle en fælles interesse i at lykkes med en god implementering af EU-lovgivningen og i, at vi får en regulering, som ikke er bøvlet og byrdefuld.

I høringssvarene kan jeg se, at der i erhvervslivet synes at være stor opbakning til selve formålet og ambitionerne i CSRD.

Bekymringerne synes alene at handle om, hvorvidt virksomhederne har de nødvendige medarbejdere med rette kvalifikationer, og om der er støtte, vejledning og fleksibilitet til overgangen.

Altså må løsningen på bekymringerne være at hjælpe virksomhederne med de ting, de efterspørger hjælp til.

Det kunne eksempelvis være ved at afsætte midler til efter- og videreuddannelse – også til SMV’erne, afsætte kursusmidler til de vejledninger, som EU-Kommissionen er på vej med, samt at gøre det nemt for virksomheder at opgøre og indrapportere.

På dén måde kan erhvervslivets omkostninger nedbringes på en god måde uden at gå på kompromis med direktivets ambitioner.

Hold fokus på bolden og formålet

Jeg underkender ikke den opgave, der ligger foran virksomhederne i denne nye lovgivning.

Det kommer til at være en udfordring at lære nye arbejdsgange, og det er selvfølgelig en opgave, som kommer til at være krævende og nok også til tider frustrerende.

Jeg noterer mig derfor også med tilfredshed, at Erhvervsstyrelsen allerede offentligt har tilkendegivet, at der vil være fleksibilitet i overgangen, og at de kommer til at bruge de første år på at vejlede og hjælpe virksomhederne og ikke på at lave kontroller.

Det, tror jeg, er rigtigt for, at vi får den bedst mulige start.

For CSRD-lovgivningen må ikke blive en dokumentationsøvelse, men skal være det strategiske værktøj til at opnå reel forandring, som det var tiltænkt.

Derfor skal vi have øje på bolden og formålet med lovgivningen. CSRD er en investering i vores erhvervsliv, og den skal vi lykkes med. 

{{toplink}}

Forrige artikel RIPU Hovedstaden: Kunstige øer i Hvidovre kan skabe national sammenhængskraft RIPU Hovedstaden: Kunstige øer i Hvidovre kan skabe national sammenhængskraft Næste artikel Dansk Metal: Selvom Draghi har leveret guldkorn med sin rapport, skal vi ikke omkalfatre vores samfund fuldstændig Dansk Metal: Selvom Draghi har leveret guldkorn med sin rapport, skal vi ikke omkalfatre vores samfund fuldstændig
DI-boss afslår jobtilbud fra regeringen

DI-boss afslår jobtilbud fra regeringen

Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl, fik ifølge flere kilder tilbudt posten som ambassadør i Japan, men takkede nej. Dermed er regeringens plan om en politisk udpeget ambassadør slået fejl.