Prehns lovforslag om nyt forbud mod minkavl vil blive fremsat til november

I første halvdel af november vil fødevareminister Rasmus Prehn foreslå et nyt lovgrundlag, der gør minkavl forbudt i Danmark i 2022. 

Minkavl skal også være forbudt i Danmark i 2022. 

Det mener regeringen, men da det hidtidige lovgrundlag i form af Lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink kun løber til 31. december 2021, skal regeringen have et nyt lovgrundlag på plads for at sikre det fortsatte forbud i 2022.

Derfor vil minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S) i første halvdel af november fremsætte et lovforslag om ændring af Lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink, så forbuddet også gælder i 2022. 

Det oplyser Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri til Altinget. 

Et rødt flertal stemte Lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink igennem i slutningen af 2020, og da både SF, Enhedslisten og Radikale også har udtrykt ønske om at fortsætte forbuddet mod minkavl i Danmark, tyder meget på, at regeringen har sit flertal for beslutningen på plads.   

Enhedslisten har dog også i skarpe vendinger givet udtryk for, at partiet ønsker minkavl permanent ulovliggjort i Danmark.

Også SF ønsker et permanent forbud. 

Derfor kan det ikke udelukkes, at et af partierne vil forsøge at ændre i regeringens forslag fremfor straks at stemme det nye lovforslag igennem. 

Sommerens risikovurdering står ved magt

Efter længere tids uvished blandt de danske minkavlere meddelte regeringen tirsdag, at den ønsker et fortsat forbud mod minkavl i Danmark fra årsskiftet, hvor det nuværende forbud udløber.

Meldingen kom efter, at Statens Serum Institut (SSI) fastholdte sin vurdering om, at det vil være risikabelt at genoptage minkerhvervet efter nytår.

"Det er Statens Serum Instituts generelle vurdering, at hold af mink i Danmark efter 2021 kan medføre en sundhedsrisiko for mennesker af ukendt størrelse," lød det i juni fra SSI. 

Og det er den risikovurdering, der er fortsat er gældende, ifølge SSI. 

Støttepartier bakker op - V og LA revser 

Mens regeringens tre støttepartier, Radikale, SF og Enhedslisten, alle har erklæret sin støtte til et fortsat forbud mod minkavl i Danmark, er holdningen en anden hos Liberal Alliance og Venstre, som er de to blå partier, som er med i den politiske aftale om erstatning til minkavlerne.  

"Hvis jeg var ministeren, vil jeg ikke kigge mig selv i spejlet med stolthed. Det er pinligt, og det er trist," sagde Alex Vanopslagh, Liberal Alliances politiske leder, til Altinget torsdag. 

Tirsdag problematiserede Venstre især det faktum, at regeringen ikke har bedt SSI om at give et bud på, hvordan minkavl eventuelt kunne genoptages under forsvarlige sundhedsmæssige forhold i Danmark forud for beslutningen. 

"Når man ikke undersøger scenarier og muligheder, men blot er interesseret i at konstatere, hvorvidt der er en risiko eller ej, er svaret jo givet på forhånd. Vi mener ikke, at det er et reelt grundlag at træffe en beslutning på, men det har regeringen og dens støttepartier jo et flertal til at gøre, hvis de vil," lød det tirsdag fra Venstres erhvervsordfører Torsten Schack Pedersen til Altinget

Følg L 77 Lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink
(Miljø- og Fødevareministeriet)

1/10
2021
22/12
2020
10/12
2020
9/12
2020
8/12
2020
2/12
2020
2/12
2020
17/11
2020
17/11
2020
12/11
2020
10/11
2020

Forrige artikel Kræftens Bekæmpelse advarer mod overvægt. Men foreningen har købt aktier i Coca-Cola og McDonald's Kræftens Bekæmpelse advarer mod overvægt. Men foreningen har købt aktier i Coca-Cola og McDonald's Næste artikel Her er digitaliseringspartnerskabets 46 anbefalinger til regeringen Her er digitaliseringspartnerskabets 46 anbefalinger til regeringen
DI-boss afslår jobtilbud fra regeringen

DI-boss afslår jobtilbud fra regeringen

Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl, fik ifølge flere kilder tilbudt posten som ambassadør i Japan, men takkede nej. Dermed er regeringens plan om en politisk udpeget ambassadør slået fejl.