Her er digitaliseringspartnerskabets 46 anbefalinger til regeringen

Finansminister Nicolai Wammen (S) og erhvervsminister Simon Kollerup (S) har fredag modtaget anbefalingerne fra regeringens digitaliseringspartnerskab, som blev nedsat i marts 2021.

Få overblik over de 46 anbefalinger her. 

1. Et styrket Datatilsyn i en opsøgende samfundsfunktion

• Datatilsynet skal tilføres flere midler øremærket til mere udadvendt råd­givning, flere medarbejdere med teknologiske spidskompetencer og styrket dansk deltagelse i det europæiske databeskyttelsessamarbejde.

2. Danmark i spidsen for europæiske data spaces

• Danmark skal stille sig i spidsen for etableringen af europæiske data spaces, hvor der i første omgang skal være fokus på danske styrkepositioner inden for sundhedsområdet og klimaområdet.

3. Sociale medier må ikke undergrave demokratiske principper

• Danmark skal arbejde aktivt i EU for at sikre, at sociale medier ikke undergraver demokratiske princip­per, der udgør fundamentet for samfundet. Det kan blandt andet ske gennem etablering af en digital om­budsmandsfunktion i Danmark med henblik på løbende at holde øje med og fak­tatjekke udvalgt indhold, som indgår i de mest delte debatter og påstande på sociale medier.

4. MinVirksomhed

• Danske virksomheder skal opleve en ny og mærkbart lettere digital virkelighed gennem automatisk rapportering af virksomheds­ data til alle relevante myndigheder og mellem virksomheder. Det gælder eksempelvis finansielle data og produkters CO2-­aftryk. Løsningerne skal også kunne anvendes på tværs af EU’s grænser, når danske virksomheder er bosat eller vil etablere sig i udlandet.

5. Fem robotbiblioteker – automatisering som styrkeposition

• Fem robotbiblioteker (kompetencecentre for fysiske robotter og softwarerobotter) skal give danske virksomheder ét samlet tilbud med viden, ressourcer og vejledning samt mulighed for lån af robotter i op til én måned. Der afsættes 75-100 millioner kroner over en tre-årig periode til projektet, hvorefter der skal tages stilling til, om projektet skal videreføres.

6. SMV:Digital – signifikant styrkelse af onlinesalg og eksport hos små virksomheder

• Danske SMV’er skal have et samlet tilbud fra offentlig side, der kan hjælpe virksomhederne med rådgivning, ressourcer og kompetenceud­ vikling for at understøtte deres digitale omstil­ling. Derfor skal der tilbydes skræddersyet 1:1-hjælp til SMV’ernes digitale transformation i form af rådgivning, vejledning og investerings­støtte. Ved at afsæt­te 300 millioner kroner i 2022­-2025 vil indsatsen kunne hjælpe cirka 2.800 virksomheder.

7. Danske SMV’er i et Digitalt Europa

• Der etableres (eventuelt sammen med erhvervs­livet) en ny matchingfond i størrelsesordenen 50-­100 millioner kroner i alt for perioden 2022-­2025. Formålet er at understøtte finansieringen for danske SMV’ers digitale omstilling via dansk hjemtag af EU­-midler gennem medfinansiering af danske ansøgninger under programmet for et digitalt Europa. Fondens arbejde evalueres i 2024.

8. Medarbejdere skal med på vækstrejsen ved brug af medarbejderaktier

• Der skal foretages et eftersyn af de særlige regler for beskatning af medarbejderaktier med henblik på at gøre reglerne nemmere at anvende i praksis for både virksomheder og medarbejdere. Det skal være med til at muliggøre, at mange flere får del i gevinsten, når virksomheder får succes.

9. Digital motorvej for talenter i Danmark

• Det skal være nemmere og mindre bureaukratisk for danske virksom­heder at ansætte udenlandsk arbejdskraft med de tekniske og digitale kompetencer, som virk­somhederne efterspørger.

10. Stærkt digitalt fundament for den offentlige sektor

• Danmarks digitale position skal styrkes gennem udbygning, vedligehold og stærkere styring af det fælles digitale fundament af gen­brugelige byggeblokke (som for eksempel NemID/MitID), som kan anvendes på tværs af myndigheder til at skabe sammenhængende digital service for borgere og virksomheder.

11. Modernisering af det offentliges digitale infrastruktur

• En del af det offentliges digitale infrastruktur er præget af gamle it-­systemer, og der er brug for en modernisering, så de offentlige it­-systemer bliver tidssvarende, sikre og stabile. Der skal derfor afsættes en særskilt investeringsramme til udbedring, modernisering og udskiftning af gamle it­-systemer. 

12. Tidssvarende service til borgere ved hjælp af ny teknologi

• For at accelerere den offentlige sektors anven­delse af kunstig intelligens skal der etableres en økonomisk pulje til igangsættelse og udbredelse af løsninger baseret på nye teknologier på tværs af den offentlige sektor. Puljen skal også under­ støtte indsatser, som fjerner barrierer for anvendelse af eksempelvis kunstig intelligens.

13. Et veloplyst samlet socialområde

• For at sikre en mere rettidig, effektiv og sam­menhængende socialindsats skal der skabes mere datadeling på socialområdet med fokus på borgere med kronisk sygdom, udsatte børn og familier og borgere med forløb i behand­lingspsykiatrien og kommunerne. Der skal nedsættes en et-årig, tværsektoriel taskforce, som skal identificere de væsentligste barrierer og forudsætninger for datadeling og præsentere tiltag, som kommuner og regioner kan realisere gennem en fire-årig indsats.

14. Effektive og fleksible offentlige udbud skal åbne døre for flere danske virksomheder

• Der skal ske en gennem­gribende forenkling af udbudsreglerne, som vil åbne for, at flere virksomheder kan byde ind med nye løs­ninger på velfærdssamfundets problemer. Derudover skal et nabotjek sikre, at Danmark ikke fortolker udbudsdirektivet strammere end i andre lande.

15. Mere digital innovation skal give adgang til nye løsninger

• Der skal etableres et dedikeret nationalt kontaktpunkt for entre­prenører, der skal lette navigationen gennem offentlige regelsæt og minimere go-to-market­-tiden for innovative løsninger. Private aktører skal desuden inviteres med helt ind i maskin­rummet i det nye Center for offentlig­privat innovation (COPI), ligesom GovTech­program­met skal reetableres.

16. Det lette og trygge samtykke (samtykkeportal)

• Der skal udvikles en fælles infrastruktur for samtykke, som skal gøre det nemmere og tryg­gere for borgere, virksomheder og myndigheder at få overblik over og administrere sam­tykker til for eksempel udveksling af personoplysninger i en fælles digital løsning.

17. Virtuelle møder som den nye offentlige kommunikationskanal

• Virtuelle møder skal udbredes som alternativ til borgernes fysiske møder med den offentlige sektor med det sigte, at virtuelle møder på udvalgte områder eller for udvalgte kontakter bliver hovedreglen.

18. Udnyt ny teknologi i telefonkontakten

• Den offentlige sektor skal gøre brug af nye teknologier til at optimere det store antal tele­fonopkald med borgere og virksomheder, der foretages hver dag. 

19. Et oplyst og kvalificeret studievalg – flere i uddannelse og arbejde

• Datadrevet vejledning skal i højere grad supplere eksisterende vejledningstilbud ved at understøtte og kvalificere den uddannelses­søgendes valg af ungdoms-­ og videregående uddannelse. Dette skal medvirke til at mini­mere frafald og give den enkelte et bredere og mere oplyst studievalg, der også forholder sig til et omskifteligt arbejdsmarked. 

20. Digitale redskaber skal understøtte undervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelserne

• Danmark skal stille et nationalt digitalt forum til rådighed, hvor lærere kan drøfte faglige spørgsmål og erfaringsudveksle om diverse programmer, materialer og idéer til undervisningsforløb. Forummet skal ledsages af et sæt af retningslinjer og anbefalinger, som løbende opdateres af lærerkræfter.

21. Adgang til samlede sundhedsoplysninger

• Det skal være nemt for patienter og medarbej­dere i sundhedsvæsenet via sundhed.dk og MinSundhed at få overblik over alle relevante oplysninger om deres sundhedsforløb, såsom aftaler, prøvesvar, scanningsbilleder og øvrige journaldata. For at opnå dette er der brug for videreudvikling og acceleration af arbejdet med deling af relevante oplysninger via den fælles­ offentlige infrastruktur, som staten, regionerne, kommunerne og de privatpraktiserende sund­hedsprofessionelle samarbejder om. 

22. En sundere befolkning gennem data og ny teknologi

• Øget data­ og teknologianvendelse skal gøre sundhedsvæsenet markant mere effektivt, proaktivt og nærværende for borgerne. Ind­satsen skal i første omgang fokusere på behand­lingsområder med særligt potentiale, for eksempel kræft­behandling, ortopædkirurgi og store kroniker­områder samt typiske opgaveområder såsom diagnosticering, administration og pleje, hvor kunstig intelligens og robotteknologi tilbyder stort potentiale for kvalitetsforbedringer og effektivisering. 

23. Digital post i det samlede sundhedsvæsen

• Borgerne skal kunne få vist digitale breve fra offentlige og private sundhedsaktører samlet ét sted. Dette er ikke muligt i dag uden aktivt samtykke fra borgeren.

24. Bedre sundhedsbehandlinger via borgernes selvindsamlede data

• For at skabe bedre og mere personligt tilpas­sede sundhedsbehandlinger skal sundheds­væsenet kunne modtage og anvende borgeres selvindsamlede data, blandt andet fra smartphones og andre wearables. 

25. Psykiatrien som national frontløber på digitale tilbud til borgere

• Der skal etableres en national ramme for udvik­lingen af digital psykiatri, herunder et innovati­onsprogram, som samler området omkring reali­seringen af teknologierne med særligt potentiale i psykiatrien og socialpsykiatrien. Der skal særligt skabes gode rammer for offentligt­private samar­ bejder samt kobling til forskere. Endelig bør digi­tale psykiatriske tilbud indarbejdes i de brede sundhedsreformer, for eksempel i de nye sundhedsklynger.

26. Langsigtet handlingsplan for digital acceleration af den grønne omstilling

• Der skal etableres en taskforce på energi-­, for­synings­- og klimaområdet med repræsentation fra relevante nationale og decentrale myndig­heder, virksomheder og erhvervsorganisationer. Den brede involvering skal sikre, at udfordringer løbende identificeres og løses i fællesskab, samt at gennemførelse af fremtidige løsninger igang­sættes med fælles mandat og opdrag fra både myndigheder og erhvervsliv. Det bør være en prioriteret opgave for taskforcen at følge etable­ringen af et nationalt data space for energi og forsyning.

27. Klimavenlige energi­ og forsyningsydelser via øget adgang til målerdata

• Med afsæt i erfaringen fra el-sektoren skal der skabes grundlag for at digitalisere gas-­, vand-­ og varmesektorerne hele vejen frem til udbredel­sen af fjernaflæste målere. Et godt datagrund­lag skal gøre det nemt for borgere, virksom­heder og myndigheder at følge og reducere deres ressourceforbrug samt bidrage til effek­tivisering og innovation i erhvervslivet.

28. Effektiv grøn omstilling via nationalt data space for energi­ og forsyningsdata

• Med udgangspunkt i el-området skal der etable­res et nationalt data space for energi og forsy­ning. I takt med den øgede tilgængelighed af data fra gas­, vand­ og varmesektorerne invol­veres disse i data spacet.

29. Mindre trængsel og bedre flow i trafikken

• Indsatsen for en landsdækkende udrulning af intelligent trafikstyring skal styrkes gennem blandt andet fælles strukturer for relevante sensor-­ og mobilitetsdata. Indsatsen bør understøttes af en incitamentsdreven benyttelse af vejnettet, for eksempel i form af dynamisk roadpricing.

30. Optimeret parkerings-­ og ladeinfrastruktur for en grønnere mobilitet

• Øget sammentænkning af parkerings­ og lade­ infrastrukturen skal bidrage til bedre afledning af den parkerings­ og ladesøgende trafik. I den forbindelse skal sensorer og data gøre det nemmere for bilister at finde en ledig ladestan­ der og parkeringsplads. 

31. Nemt fra A til B via bedre sammenhæng på tværs af transportformer 

• Der skal sikres en landsdækkende udbredelse af en integreret digital platformsløsning, der skaber bedre sammenhæng på tværs af trans­portformer. Brugerne af platformen skal anime­res til at træffe grønne transportvalg. I 2022 skal de 40 millioner kroner fra infrastrukturaftalen udmøntes til hurtig udvikling af MaaS­appen, der sikrer nem rejseplan­lægning og billetsalg på tværs af kollektive og private transporttilbud.

32. Et stærkere samspil mellem universiteter og erhvervsliv som driver til vækst

• Der skal derfor gennemføres en reform af teknologiover­førslen mellem universiteter og erhvervsliv, som skal fremme samarbejdet, ligesom der skal være bedre mulighed for it-­iværksætteri for forskere og studerende. 

33. Partnerskaber om fremtidens centrale it-­løsninger

• Flere offentlig-­private partnerskaber skal stå bag de store udbud af centrale it-­løsninger. Med læring fra NemID og MitID skal private aktører og offentlige myndigheder indgå forpligtende samarbejder om udviklingen af de fremtidige, store offentlige it-­projekter. 

34. Taskforce skal styrke eksport og internationalisering af Danmarks digitale løsninger 

• En tvær­gående taskforce skal udarbejde en handlings­plan for, hvordan danske myndigheder i sam­arbejde med det private erhvervsliv bedst hjælper danske digitale løsninger ud i verden. Der trækkes på erfaringerne fra blandt andet energi-­ og life science­området.

35. Teknologiforståelse for alle i grundskolen, på de gymnasiale uddannelser og på erhvervsuddannelserne

• Teknologiforståelse indføres som en obligatorisk faglighed i både grundskolen, på de gymnasiale uddannelser og på erhvervsuddannelserne.

36. Videregående uddannelser skal tilpasses til at omfatte relevant it­-forståelse og ­faglighed

• Flere videregående uddannelser inden for for­skellige fagligheder skal fokusere på at give de studerende digitale kompetencer, som er afgørende for at komme i beskæftigelse med den pågældende uddannelse.

37. Flere pladser på efterspurgte it-­uddannelser

• Der skal uddannes flere kandidater fra it­-ud­dannelserne for at imødekomme den stigende efterspørgsel på it-kompetencer. Flere skal søge it-­uddannelserne, og alle kvalificerede ansøgere skal optages.

38. Flere lærepladser til it­lærlinge i alle typer virksomheder

• Den store andel af it-­lærlinge i skolepraktik skal nedbringes, så de i stedet kommer i lære i en virksomhed. Det skal derfor sikres, at alle it­-lærlinge ved afslutningen af grundforløb 2 får en læreplads. 

39. Alle ledige skal have basale digitale kompetencer

• Det skal sikres, at alle ledige borgere, som ikke forventes at uddanne sig yderligere, har de basale digitale kompetencer, som det i stigende grad kræves for at komme i beskæftigelse. Det skal blandt andet ske gennemudvikling af en algoritme, som hjælper jobcentre med at matche ledige borgere med åbne job, ligesom alle kommuner skal opkvalificere lediges basale it-­kompetencer som en del af beskæftigelsesindsatsen.

40. Styrket efteruddannelse inden for digitale kompetencer

• Arbejdsstyrkens digitale kompetencer skal øges ved at skabe et bedre match mellem virksom­heder og uddannelsesudbydere, så medarbej­dere og arbejdsgivere lettere kan finde rele­vante efteruddannelseskurser af høj kvalitet.

41. Kompetent hele livet gennem personliggjorte, digitale opkvalificeringstilbud

• Der skal udvikles et digitalt værktøj, der styrker vejledningen af den enkelte i valget af efter-­ og videreuddannelse. Værktøjet skal personlig­gøres ud fra data om tidligere uddannelse, erfa­ringer, interesser samt udviklings-­, karriere-­ og finansieringsmuligheder med fokus på at styrke de kompetencer, der er nødvendige i en digital verden. 

42. Digital platform for efteruddannelse

• Danmark skal udvikle en digital platform for efteruddannelse, som samler og administrerer uddannelses­tilbud, og hvor faggrupper kan finde relevant læringsmateriale. Det skal skabe overblik, kvalificeret vejledning og adgang til opkvalifice­ring for brugerne.

43. Alle skal kunne deltage i det Digitale Danmark

• Det skal sikres, at digitalt udfordrede borgere får hjælp til digital kommunikation med offent­lige myndigheder og til at anvende digitale selv­betjeningsløsninger. Det indebærer blandt andet, at alle offentlige digitale løsninger skal være bruger­venlige for alle grupper samt indeholde simple personaliserede løsninger til relevante grupper med særlige behov. 

44. Vejviser til flere og bedre offentlige data

• Det skal være nemmere for borgere og virksom­heder at finde og skabe værdi med offentlige data. Derfor skal der udvikles en vejviser til offentlige data, der allerede er tilgængelige. Der skal samtidig udarbejdes og sikres finansiering til en langsigtet plan for dataindsatser i Danmark, som giver et entydigt mandat til løbende at prioritere og koordinere nye dataprojekter. En tilhørende serviceorganisation skal opsamle ønsker til offentlige data.

45. Øget tillid til digitalisering

• Tilliden til digitalisering i Danmark skal øges gennem klare spilleregler og institutionelle tiltag med fokus på ansvarlighed, gennem­sigtighed og rettigheder samt større viden om og fokus på gevinsterne og resultaterne af digitalisering. Mere konkret indebærer det blandt andet, at alle borgere tilbydes et kursus i teknologi­forståelse og kildekritik, og at virksomheder og myn­digheder altid skal kunne forklare beslutninger truffet med hjælp fra kunstig intelligens eller andre teknologier. 

46. Ansvarlig og etisk digital transformation af samfundet

• Folketinget skal sikre, at ministerier inddrager de fornødne dataetiske overvejelser i forbindelse med forberedelse af væsentlig, ny lovgivning. Der skal ske en udbredelse af en frivillig dataetisk mærkningsordning, for eksempel D­-mærket. I samarbejde med virksomheder og organisationer skal der udarbejdes metoder til dataetisk praksis og prin­cipper om problemstillinger og løsninger.

clh@altinget.dk, katrine@altinget.dk