Vindvirksomhed: Den kolde grønlandske vind er ideel til produktion af grøn ammoniak

Verdens samlede energiforbrug stiger og stiger. Uagtet, at man politisk har et mål om at reducere CO2-udledningerne globalt, så går det den modsatte vej.

Klimaet betaler prisen, men sender en del af regningen retur til jordens befolkning, når klimaet forandrer de levevilkår, man lever under et givent sted.

Energiforbruget vil fortsat stige mange år frem, så løsningen er, at vi får aktiveret så mange vedvarende energikilder som muligt. Nogle steder er vandkraft det rigtige valg, som i for eksempel Norge eller Bhutan. Solenergi giver mening i mange lande omkring ækvator. Og vi i Anori (det grønlandske ord for vind) har valgt at sætte fokus på de enorme globale vindressourcer, der findes.

Sejlivede myter

Der kører i øjeblikket en fantastisk kampagne om, at få befolkningen i Danmark til at tage vindenergien mere til sig. Det gamle mantra om vindmøller er, at de skæmmer udsigten, at de larmer og kun virker, når vinden blæser.

Vindmøller er for det første ingeniørkunst, brugskunst og et symbol på, at en given befolkning forstår vigtigheden i at gøre en positiv forskel, og rent faktisk også gør det.

At de larmer er også en myte. I sommer stod jeg i Østerild, det store vindmølletestcenter i Thy, lige nedenunder den nye store 15 MW vindmølle fra Vestas. Wauw en lækker maskine. Den stod majestætisk i vinden og producerede strøm – helt uden at larme.

Ja en vindmølle – eller rettelig en vindturbine – producerer kun strøm, når det blæser nok til, at vingerne kommer i bevægelse. Men der forskes og udvikles konstant løsninger, der kan lagre denne energi, så den også kan bruges, når vinden ikke er så kraftig.

Der findes batteriløsninger, hydrogenlagring, varmelagring og mange flere. På den måde, vil den vedvarende energi også være vedvarende, når energikilden ikke producere strøm.

Den grønne ammoniak

I Anori er vores hovedfokus Grønland. Et kæmpe land med masser af plads og masser af kold vind. Vindressourcerne i Grønland er mere end 2.000 gange større end vandressourcerne, og de kan bringes til anvendelse hurtigere og billigere.

Vi vil netop udnytte disse store vindressourcer til at producere grøn ammoniak, som så kan eksporteres til det europæiske eller nordamerikanske marked.

{{toplink}}

Om man vil bruge den grønne ammoniak til kunstgødning, som hydrogenbærer til fuelceller, som maritimt brændstof til de nye ammoniakmotorer fra Finland eller til noget helt fjerde, vil vi lade være op til kunderne.

Det vigtigste er, at vi får omdannet de vedvarende energiressourcer til transportable energiformer, så vi kan imødekomme det stigende globale energibehov med en grøn CO2-fri løsning.

At den grønlandske grønne ammoniak så kan afhjælpe afhængigheden af den sorte russiske ammoniak, tror vi alle kan se fornuften i.

For at gøre den vedvarende energiforsyning mere robust, er det vigtigt, at det bliver en hybridløsning mellem sol, vind og vand.

Flere steder i verden ser vi, at kombinationen af vind og vand er rigtig stærk. Når vinden blæser, skrues der ned for energiproduktionen fra vandet, som så kan opspares bag dæmningerne og anvendes, når vinden lægger sig.

I Vestsahara eller det vestlige Australien er der ingen vandressourcer, men her vil et hybridanlæg med sol- og vindenergi, samt en af de tidligere nævnte former for energilagring, være en ideel løsning.

Løsningerne findes, og de forbedres hele tiden. Nu skal man fra politisk hold og fra erhvervs- og finansverdenen "bare" vågne op og træffe de rigtige beslutninger og gerne hurtigere, end man ser i dag.

Prisen for den nuværende langsommelighed, betales af klimaet og de kommende generationer. Det er faktisk en dårlig forretning rent økonomisk, og så kan vi heller ikke være det bekendt overfor vores efterkommere.

debat@altinget.dk