Rigsmøde i Aalborg: Her er de største knaster mellem Grønland, Færøerne og Danmark

Opdateret fredag med officiel bekræftelse af tid og sted. 

Der er meget på spil, når statsminister Mette Frederiksen (S) mandag er vært for det årlige rigsmøde mellem Færøerne, Grønland og Danmark.

Her skal hun mødes med Grønlands selvstyreformand, Múte B. Egede, og Færøernes lagmand, Aksel V. Johannesen.

Rigsmøder har ikke har nogen officiel dagsorden og foregår helt uden embedsmænd.

Det er altså tre regeringschefer i et lukket rum på Marienborg, i Tórshavn, i Nuuk eller – som i år – i statsministerens hjemby, Aalborg. 

Tirsdag samles trioen igen i rigsfællesskabets udenrigs-, sikkerheds- og -forsvarspolitiske kontaktudvalg, denne gang inklusive topministre og topembedsmænd fra de tre lande.

Fra Danmark deltager udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), justitsminister Peter Hummelgaard (S) foruden statsministeren.

Efter mødet er det de tre regeringschefer, der møder pressen på Flyvestation Aalborg tirsdag kl. 14. 

Kontaktudvalget er en relativt ny konstruktion, som blev etableret, da Mette Frederiksen sidst var vært for rigsmødet i 2021.

Heller ikke kontaktudvalget har offentliggjort nogen dagsorden.

Men rigsfællesskabet har både politiske hængepartier, aktuelle hovedpiner og sager, der helt automatisk vil komme på dagsordenen den kommende politiske sæson.

Dem får du et udpluk af her.

Vil Grønland acceptere en dansker som arktisk ambassadør?

Den mest rådne laks på den arktiske buffet er spørgsmålet om, hvem der skal være Kongeriget Danmarks arktiske ambassadør.

Den tidligere Sydafrika-ambassadør Tobias Elling Rehfeld skulle have tiltrådt stillingen ved Udenrigsministeriets årlige rokade 1. september 2023. Men stillingen har officielt været ubesat siden, fordi Grønland – der ser sig selv som dét artiske land i kongeriget – kræver en grønlænder på posten.

Derfor må Rehfeld i dag nøjes med titlen kontorchef for Arktis og Nordamerika på Udenrigsministeriets hjemmeside, selvom han på LinkedIn kalder sig "Ambassador, Senior Arctic Official for Kingdom of Denmark, Danish Ministry for Foreign Affairs".

De grønlandske folketingsmedlemmer Aaja Chemnitz (IA) og Aki-Matilda Høegh-Dam (Siumut) har kaldt det for "koloniherrementalitet" og "latterligt", at udnævnelsen foregår fra København.

På sin side forsvarede udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) beslutningen og sagde, at Udenrigsministeriet ikke ansætter folk på baggrund af etnicitet.

Da Nuuk var vært for rigsmødet og kontaktudvalgets møde sidste år, sluttede sidstnævnte med en erklæring om, at "dialogen om posten som arktisk ambassadør."

Et stort spørgsmål er derfor, om der kommer en afklaring, og om Nuuk og København kan leve med, at endnu et årligt sommermøde slutter uden enighed.

Hvis det lykkes, vil det formentlig ske samtidig med en afklaring i et andet spørgsmål, der i praksis er blevet blandet ind i forhandlingerne om ambassadørtitlen, nemlig Kongeriget Danmarks kommende formandsskab i Arktisk Råd.

Kan de blive enige om rollefordelingen i kongerigets formandsskab for Arktisk Råd?

Til foråret overtager Kongeriget Danmark formandsskabet for Arktisk Råd.

Forberedelserne til den opgave trænger sig på, herunder en afklaring af rollefordelingen mellem især Grønland og Danmark.

Som nævnt er det forventningen, at rollefordelingen i Arktis Råd sandsynligvis vil falde på plads samtidig med en afklaring om ambassadørens titel.

At Grønland kræver sin stemme hørt i Arktisk Råd er ikke nyt. Grønland boykottede i 2013 et møde i protest mod en manglende plads ved forhandlingsbordet, og kravet om en "ledende rolle" i rådet står i dag som første sætning i afsnittet om Arktisk Råd landets udenrigspolitiske strategi.

Allerede ved rigsmødet i 2021 blev de tre lande enige om, at Grønland fremover skulle tale først ved møderne i rådet.

Lige nu sidder Norge på formandsposten, som nordmændene sidste år overtog fra Rusland, midt i at der i kølvandet på invasionen af Ukraine var tvivl om, hvorvidt Arktisk Råd overhovedet kunne overleve i det geopolitiske klima efter 22. februar 2022.

Rusland er den eneste ikke-vestlige stat blandt rådets otte fuldbyrdede medlemmer, men står både for halvdelen af landarealet og halvdelen af befolkningen i Arktis.

Rådet blev sat på pause efter invasionen, men har sidenhen åbnet lidt op ved blandt andet at tillade skriftlig kommunikation mellem russiske og vestlige embedsmænd.

Derfor skal Kongeriget Danmark ligesom Norge finde en balancegang, hvor man både kan fordømme Rusland og holde Arktisk Råd i live. Og de tre rigsdele skal blive enige om en linje.

Skal kongeriget have en fælles arktisk strategi?

Mens mange politiske nørder har ligget i deres strandstole og læst nyheder om Joe Bidens exit fra valgkampen, har USA udsendt en opdateret arktisk strategi. Det samme har Færøerne.

Lande langt fra Arktis som Kina og Indien har også en officiel arktisk politik.

Kongeriget Danmark har dog ikke nogen arktisk strategi eller officiel politik. Den seneste af slagsen blev skrevet i 2011 og er i dag forældet.

I februar udsendte Grønland den udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, som Lars Løkke Rasmussen tidligere har sagt, at han "respektfuldt" gik og ventede på, før arbejdet med en fælles strategi kunne færdiggøres.

Men strategien har endnu ikke set dagens lys.

Om vi ligesom for 13 år siden får en 59 sider lang strategi med slædehunde på forsiden, eller om man blot bliver enig om en fælles politik for Kongeriget, er oppe i luften.

Uanset hvad er der flere interessante spørgsmål.

Det gælder blandt andet diskussionen om lavspænding. Ingen i rigsfællesskabet er uenige i, at man gerne vil have lavspænding i Arktis, men den fortælling bliver sværere og sværere at holde fast i. Hvilken ordlyd, man måtte lægge sig fast på, bliver interessant for iagttagere af regionen.

Vi bliver ved geopolitikken. For selvom Grønlands officielle politik er, at man helst vil tiltrække investeringer fra "ligesindede lande", udelukker landet ikke "samarbejder med andre lande, der accepterer og respekterer vores værdier og lovgivning."

Læs mellem linjerne: Kina.

Det kinesiske spøgelse er heller ikke fremmed på Færøerne, der har oplevet at blive presset til at droppe Huawei som leverandør af 5G-teleudstyr.

Hold derfor øje med en fælles linje over for investeringer fra ikke-demokratiske, ikke-ligesindede - eller hvad formuleringen nu måtte blive - lande.

Det skal gøres på en måde, hvor hverken Færøerne eller Grønland føler sig kørt over. Teleinfrastruktur er et hjemtaget område, der dog påvirkes af forsvars- og sikkerhedspolitik, som styres fra København. Det er af samme årsag, at kontaktudvalget er blevet oprettet.

Skal fængslet hvalaktivist udleveres til Japan?

En prekær udleveringssag var næppe blandt hverken Lars Løkke Rasmussens eller Mette Frederiksens ønsker til sommerferien.

Ikke destro mindre blev miljøaktivisten Paul Watson 21. juli anholdt i Nuuk på baggrund af en arrestordre fra Japan.

Japanerne kræver Watson udleveret på baggrund af en aktion på den anden side af kloden, nemlig i Antarktis. Han er mistænkt for at kaste en stinkbombe mod et hvalfangerskib.

I København har sagen skabt protester foran Christiansborg, hvor blandt andet Mew-forsangeren Jonas Bjerre deltog. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har også opfordret Danmark til at stritte imod.

Men i Grønland har man ligesom på Færøerne et helt andet syn på hvalfangst.

Læg dertil, at Lars Løkke Rasmussen i et interview med Politiken har sagt, at Danmark i udgangspunktet "spiller efter reglerne," og at Justitsministeriet i Danmark heller ikke vil udelukke, at Watson bliver udleveret.

Watson står næppe øverst på regeringschefernes dagsorden, men den 73-årige aktivist bliver givetvis en del af mediedækningen og den offentlige debat omkring rigsmødet i den kommende uge.

For nuværende skal Paul Watson sidde varetægtsfængslet frem til 5. september.

Skal russere stadig kunne fiske i færøsk farvand?

Vi bliver ved politik til havs. For Færøerne har siden 1977 haft en aftale, der giver russiske fiskere lov til at fiske ved Færøerne i bytte for at give færøske fiskere adgang til at fange blandt andet torsk i Barentshavet ved Rusland.

Ganske kontroversielt set i lyset af Ruslands invasion af Ukraine blev aftalen fornyet sidste år. Dog med den ændring, at de russiske fiskere ikke længere må sejle i havet mellem Storbritannien og Færøerne.

Det havde tidligere været en torn i øjet på briterne, der selv forbød russerne adgang. Det skyldes blandt andet, at russiske fiskeskibe er mistænkt for at have militært udstyr ombord til spionage.

Inden årets udgang skal aftalen igen fornyes, medmindre færingerne vælger at droppe den.

En kuriøs detalje ved aftalen er, at lagmand Aksel V. Johannesen – altså landets absolutte toppolitiker, som nu besøger Danmark – og hans parti er modstandere af aftalen. Partiet er dog i undertal i Lagtinget.

Et muligt nybrud kan på sigt komme, hvis EU åbner for at lade Færøerne eksportere forarbejdet fisk uden at ramme en toldmur.

Det åbnede kommissionsformand Ursula von der Leyen døren på klem for, da hun i marts besøgte Tórshavn.

En handelsaftale vil principielt være et bilateralt anliggende mellem Færøerne og EU, men Danmark kan i kulissen forsøge at hjælpe med at overtale EU-lande, som ellers vil beskytte deres egne fiskefabrikker mod øget konkurrence, for at styrke den fælles front mod Rusland.

Færøerne følger i øvrigt EU's sanktioner og har nedsat sin eksport til Rusland gevaldigt, selvom landet ikke er en del af unionen.

Hvor længe vil Færøerne og Grønland affinde sig med at være på B-holdet i Nordisk Råd?

Landsstyreformand Múte B. Egede valgte i foråret at boykotte Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd.

Det skete, efter den svenske regering undlod at invitere Grønland, Færøerne og den selvstyrende finske øgruppe Åland til et topmøde i Stockholm i foråret.

De tre selvstyrende områder er ikke fuldbyrdede medlemmer af Nordisk Råd. Derfor er det op til det siddende formandsskab blandt de øvrige medlemmer – altså Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island – om de vil invitere de tre mindre lande.

Det gør eksempelvis Danmark, Finland og Island typisk, mens Norge følger det svenske eksempel.

Kort forinden havde den svenske minister for nordisk samarbejde, Jessika Roswall, sparket nyt liv i selvstændighedsdebatten på Færøerne med en rimelig kontant afvisning af færingenes mangeårige ønske om at blive fuldbyrdede medlemmer.

Samme Roswall blev så sent som i denne uge udspurgt om afvisningen af Grønland i den svenske Rigsdag.

I mellemtiden overvejer Grønland, om de overhovedet skal bruge deres tid på Nordisk Råd. 

Mette Frederiksen har sagt, at hun håber, at der kan "findes en løsning fremadrettet".

Spørgsmålet er, hvor meget hun som dansk statsminister reelt kan gøre for at få nabolandene Sverige og Norge til at skifte mening.

Men man ville gerne være en flue på væggen, når hun diskuterer sagen med lagmanden og landsstyreformanden.

Hvorfra skal flytrafikken over Grønland styres?

Denne liste kunne være længere og omfatte spiralsager, cybersikkerhed og meget andet. Men vi slutter med spørgsmålet om, hvor Grønlands kommende kontrolcenter for flytrafik skal ligge. Det øvre luftrum over Grønland styres i dag fra Canada og Island.

Både den danske regering og det statsejede Naviair vil have det i hovedstaden Nuuk, tæt på selskaberne Grønlands Lufthavne og Air Greenland.

Men udflytning er også et tema i grønlandsk politik, og Naalakkersuisut har derfor villet have Kangerlussuaq, Narsarsuaq og senest også Qaqortoq i Sydgrønland undersøgt som mulige placeringer.

Transportminister Thomas Danielsen har tidligere sagt, at Grønland selv må betale for undersøgelser af alternative placeringer.

Følg med på Altinget Arktis for seneste nyt fra rigsmødet og mødet i kontaktudvalget.

raun@altinget.dk