Professor: Arktis er under hastig forandring på næsten alle parametre
Hvis det efterhånden er ved at gå op for selv de mest klimatungnemme, at vi ikke længere lever i et stabilt klima, så har forskere såvel som indbyggere i Arktis vidst dette de sidste tyve år, skriver Jens Hesselbjerg Christensen.
Mens vi i denne sommer oplevede den ene vejrrekord efter den anden blive slået på alle den nordlige halvkugles kontinenter og så ind i de meget alvorlige konsekvenser, som voldsomme hedebølger og kraftige regnskyl kan føre til, passerede sommeren heller ikke umærket i Arktis.
Også her blev varmerekorder slået og kraftige nedbørshændelser afstedkom oversvømmelser. Samtidig forbliver udbredelsen af havis meget mindre, end hvis vi skruer tiden tilbage til starten af århundredet.
Grønlands indlandsis oplevede betydelig afsmeltning, som fortsat afstedkommer et øget massetab af indlandsisen, der bidrager til vandstandsstigningerne verden rundt.
Og for at slutte opsummeringen forekom der i denne sommer skovbrande i de nordlige dele af Canada og Rusland af hidtil uset omfang og intensitet.
{{toplink}}
Alle disse ændringer fører til en accelereret optøning af den arktiske permafrost med skader på infrastruktur og ommøblering af landskabet til følge, og en øget bekymring for hvad dette kan have af betydning for de store mængder af biologisk materiale, som derfor nedbrydes og kan føre til øget udgasning af både metan og kuldioxid.
De fortsatte forandringer i Arktis har store konsekvenser for alle arktiske landskaber og livet på landjorden, i floder, søer og havet. De voldsomme forandringer – og især den hast de finder sted med – betyder, at mange plante- og dyrearter samt deres komplicerede samspil er under voldsomt pres.
Øget menneskelig aktivitet i form af både turisme og erhvervsmæssige udnyttelser som råstofs udvinding og fiskeri gør, at naturen bliver endnu mere presset.
Hvis det efterhånden er ved at gå op for selv de mest klimatungnemme, at vi ikke længere lever i et stabilt klima på vore breddegrader, så har forskere såvel som indbyggere i Arktis vidst dette i de sidste tyve år.
Forandringerne i Arktis påvirker også resten af verden, selv om vi befinder os langt væk fra den sne og kulde, vi jo lidt romantiserende forbinder med Arktis.
Det faktum at Arktis er blevet letter tilgængeligt, dels på grund af klimaforandringerne, men også fordi moderne teknik gør det lettere at færdes i det trods alt stadig barske klima, betyder, at den geopolitiske balance også er kommet under pres.
Politisk fokus
Vi ser en stadig større militær tilstedeværelse fra landende omkring Nordpolen, men også andre interessenter der forsøger at gøre deres indtog i stadig større grad – Kina for eksempel.
Det betyder, at Arktis er under hastig forandring på næsten alle parametre. Midt i alt dette ser vi også, at der fra dansk side er kommet betydelig mere politisk fokus på Grønland.
Og forholdet mellem de to dele af rigsfællesskabet bliver set efter i sømmene af begge parter med de mange forskellige nye udfordringer, som vi hidtil fra dansk side har gået meget stille med dørene omkring.
{{toplink}}
Det afhænger jo af øjnene, der ser på alt dette. Men isoleret set i forholdet mellem Grønland og Danmark bør det være en positiv ting, at der tages hul på en række vigtige diskussioner, selv om de på grund af mange års forsømmelse nu gør ondt at få frem i lyset.
Så længe vi har et rigsfællesskab, er det af afgørende betydning, at Danmark er i stand til at forstå alle udfordringerne i Grønland og i hele Arktis.
Klimaforandringerne må ikke gemmes væk på øverste hylde, fordi alle de andre problemstillinger i Arktis presser sig på – de udgør en helt afgørende faktor for, at alt er under forandring i Arktis.
Vindvirksomhed: Den kolde grønlandske vind er ideel til produktion af grøn ammoniak
Professor: Livet på Svalbard sker på permafrostens præmisser
