Aksel og Mette åbner en sprække i rigsfællesskabet og andre nyheder fra rigsmødet i Aalborg

Ingen arktisk ambassadør, ingen arktisk strategi og ingen køreplan for formandskabet i Arktisk Råd.

Sådan lyder tre overskrifter fra det pressemøde, statsminister Mette Frederiksen (S), lagmand Aksel V. Johannsen og Naalakkersuisut-formand Múte B. Egede afholdt ved siden af et Hercules-fly på Flyvestation Aalborg tirsdag.

Kongeriget er dog et skridt nærmere en afklaring af alle tre spørgsmål efter de tre lande i Rigsfællesskabet mandag og tirsdag holdt rigsmøde og kontaktudvalgsmøde.

Men inden regeringscheferne nåede at give en status på de tre arktiske udeståender, leverede statsministeren og lagmanden breaking rigsfællesskabs-news.

Det gjorde de med et ord, som Mette Frederiksen på forhånd advarede, var langt:

Tvistløsningsnævn.

Tvist med Færøerne

Færøerne har i mange år kæmpet for at tale på egne vegne i internationale organisationer, men måttet se deres vej blokeret af jurister i Justitsministeriet og Udenrigsministeriet .

Derfor aktiverer Færøerne for første gang nogensinde en paragraf i landets 76 år gamle hjemmestyrelov, i første omgang for at blive medlem af verdenshandelsorganisationen WTO.

"Justitsministeriet har den opfattelse, at Grundloven ikke giver os hjemmel til at være medlem af WTO, når Danmark er medlem i forvejen," sagde lagmanden, Aksel V. Johannesen, der samtidig takkede Mette Frederiksen for invitationen til hendes hjemby, Aalborg, hvor de mandag holdt rigsmøde på Kunsten og besøgte Aalborg Kloster.

Statsministeren kaldte beslutningen et "stort skridt," og understregede samtidig flere gange, at hun bakker op om Færøernes ønske.

"Det er en juridisk tvist, ikke en politisk tvist," sagde den tidligere justitsminister Mette Frederiksen.

Tvistløsningsnævnet skal bestå af to medlemmer fra hvert land samt tre højesteretsdommere, der skal træde til, hvis medlemmerne er uenige. Det er uklart, hvem der bliver udpeget.

Med Múte B. Egedes ord er sagen "udtryk for, at den konstruktion, kongeriget er, også er udfordret internt."

Og for os andre er det en nørdet sag, der på sigt kan få kæmpe konsekvenser for Færøernes rolle i international politik. Mere om den på Altinget Arktis i den kommende tid.

Fortsat uklarhed om arktisk ambassadør, men ...

Den færøske nyhed skyggede i første omgang for det, flest journalister sad klar til at spørge ind til.

For endnu en gang sluttede rigsmødet og kontaktudvalgsmødet uden enighed mellem København og Nuuk om, hvem der skal bære titlen som kongerigets arktiske ambassadør.

Den tidligere Sydafrika-ambassadør Tobias Elling Rehfeld blev i foråret 2023 udpeget, men han tiltrådte aldrig officielt jobbet, fordi Grønland kræver en grønlænder på posten. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har sagt, at ministeriet ikke ansætter på baggrund af "etnicitet".

Men selvom der var "nogle ting," der med statsministernes ord ikke "er kommet på plads endnu," kom hun med en stor indrømmelse:

"Der har været et grønlandsk ønske om, at den arktiske ambassadør har udgangspunkt i Grønland. Det ønske vil vi gerne imødekomme," sagde statsministeren.

"Jeg synes det er meget naturligt, at en arktisk ambassadør, hvis primære fokus jo er Arktis – omend det er på vegne af hele kongeriget – har sit udgangspunkt i det grønlandske samfund og den grønlandske befolkning," sagde Mette Frederiksen.

Selvom ambassadørspørgsmålet ikke er afklaret endnu, er det nye toner og den hidtil klareste opbakning fra København til Nuuk i den nu halvandet år gamle strid.

Rollefordeling om Arktisk Råd et skridt nærmere

Udnævnelsen af en ambassadøren presser sig også på, fordi Danmark til næste forår overtager formandskabet for Arktisk Råd.

Her imødekom statsministeren Grønlands ønske om en ledende rolle.

"Det er Grønland, der er den store arktiske nation i rigsfællesskabet, efterfulgt af Færøerne og for Danmarks vedkommende ikke en geografisk rolle. Det styrkeforhold ønsker vi at afspejle i den måde, vi går til den her opgave på," sagde Mette Frederiksen.

Hun understregede, at det glæder både Arktisk Råd, en fælles arktisk politik for de tre lande samt den arktiske ambassadør.

Som tidligere beskrevet i Altinget Arktis hænger især ambassadørposten og rollefordelingen i Arktisk Råd sammen, hvilket Naalakkersuisut-formanden også understregede.

"Lige nu har vi også blandt andet en rollefordeling og et program, vi arbejder videre med til Aktisk Råds formandskab. Og der plejer en arktisk ambassadør også i det henseende at have en rolle. Så det er teknikaliteter, der nu i løbet af efteråret skal gøres klar," sagde Múte B. Egede.

Præcist hvilke teknikaliteter er uklart. Men da Altinget efter pressemødet spurgte Grønlands udenrigsminister, Vivian Motzfeldt, ind til den arktiske ambassadør sagde hun:

"Nu har vi sikret, at det er os, der kan udpege, og at vedkommende kommer til at være chair," sagde Vivian Motzfeldt til Altinget, inden hele den grønlandske delegation skyndte sig ud af hangaren for at nå et fly.

Ingen fælles arktisk strategi, men en fælles politik

I november 2023 ventede udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen "respektfuldt" på Grønlands udenrigsstrategi, inden han med sine embedsfolk kunne strikke en fælles arktisk strategi for kongeriget sammen.

Grønlands strategi udkom for et halvt år siden, men kongeriget har endnu ingen fælles arktisk strategi. Den seneste er fra 2011 og udløb for over tre år siden.

Nu tyder meldingerne fra regeringscheferne på, at der slet ikke kommer nogen fælles strategi.

"Vi har nu i de tre lande en arktisk strategi. Det, vi er blevet enige om i dag, er, at det skal sætte sig i at være en fælles arktisk politik – eller platform, om man vil – hen mod vores formandskab og vores håndtering af arktiske spørgsmål i rigsfællesskabet i det hele taget," sagde statsministeren.

Høgni Hoydal, Færøernes udenrigsminister, forklarede efter mødet, at Rigsfællesskabet "selvfølgelig" skal have en fælles arktisk politik forud for formandskabet i Arktisk Råd, men at man ikke måtte glemme, at Færøerne og Grønland har hver deres.

"Så hvis man vil lave et fælles papir ud fra det, så skal man bare henvise til, at Færøerne og Grønland også har sin egen (strategi, red.). Så, synes jeg, at problemet er løst," sagde han til Altinget.

Ingen sluterklæring

Mindre bemærket i Aalborg var det, at mødet i kontaktudvalget i år sluttede uden en fælles erklæring. Det har de tre lande ellers udsendt ved de to foregående møder i 2022 og 2023.

Kontaktudvalget, der officielt hedder Udenrigs-, Sikkerheds- og Forsvarspolitisk Kontaktudvalg, blev oprettet ved rigsmødet i 2021. Formålet er blandt andet at gøre det nemmere for ministre og embedsmænd at tale sammen om de steder, hvor hjemtagne sagsområder som infrastruktur overlapper med eksempelvis sikkerhedspolitik, der ifølge Grundloven styres fra København.

Sidste år nævnte sluterklæringen blandt andet, at Danmark og Grønland "fortsætter dialogen" om den arktiske ambassadør.

Her et år senere, hvor blandt andet spørgsmålet om arktisk ambassadør stadig er åbent, blev man altså ikke enige om en tekst – eller også blev man enige om ikke at lave en.

{{toplink}}

raun@altinget.dk