FGU Danmark: På høje tid at FGU-institutionernes økonomiske drift bliver sikret
(Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)
FGU-sektoren har brug for et akut økonomisk løft. Det er en vigtig del af løsningen for en del af de 50.000 unge uden for uddannelse eller beskæftigelse, og det er ovenikøbet et tilbud, som regeringen selv har været med til at skabe, skriver Hanne Fischer.
Hvordan skal Danmark bruge 2,5 milliarder kroner ekstra på uddannelse om året? Det spørgsmål beder regeringen aktører på uddannelsesområdet besvare.
Det er naturligvis som udgangspunkt en rigtig positiv dagsorden, men for de nye forberedende grunduddannelser føles spørgsmålet alligevel en smule paradoksalt.
Spørgsmålet kommer nemlig midt i, at vi i en længere periode har kæmpet for at gøre regeringen og politikere opmærksomme på, at selve driften af de 27 nye FGU-institutioner og 84 skoler er underfinansieret.
Ved FGU Danmarks store uddannelsespolitiske møde den 7. september 2021, bakkede ordførere fra alle partier vores synspunkter op om, at FGU-sektoren har brug for et akut økonomisk løft. Derfor har vi også store forventninger til, at der nu sættes handling bag ordene.
En kafkask oplevelse
Jeg må tilstå, at når jeg hører regeringen og statsminister Mette Frederiksen (S) tale om behovet for nye indsatser for op mod 50.000 unge uden for uddannelse og beskæftigelse er jeg målløs over, at de nye forberedende grunduddannelser ikke nævnes med ét ord.
Det er faktisk en lidt 'kafkask oplevelse', for der er jo ikke brug for hele tiden at opfinde nye dybe tallerkener til at løse samme udfordring. Vi risikerer igen at skabe en alt for stor kompleksitet for de unge igennem uddannelsessystemet.
FGU er netop oprettet til at være en vigtig del af løsningen for en del af de 50.000 unge, og det er ovenikøbet et tilbud, som regeringen selv har været med til at skabe.
FGU udspringer fra en omfattende og visionær reform vedtaget af et enigt Folketing i 2017 efter anbefalinger fra en national ekspertgruppe, som bygger på meget grundige analyser af det forberedende område. Reformen indebærer grundlæggende ændringer i hele strukturen omkring arbejdet med de unge, også i kommunerne.
Der er udviklet nye didaktikker og pædagogikker, som sætter et stærkt fokus på inddragelse af praksis og produktion i undervisningen. FGU skal nemlig også være en fødekæde til erhvervsuddannelserne og til det arbejdsmarked, som lige nu råber på kvalificeret arbejdskraft.
Vores anbefaling til den politiske ønskeseddel er derfor klar: Det er på høje tid – nu midtvejs i den fireårige implementeringsperiode – at FGU-institutionernes økonomiske drift bliver sikret, så de unge kan få den indsats, som var tiltænkt med reformen. Det skylder vi dem.
Skal lytte nøje til Reformkommissionens ord
Vi er i FGU-sektoren meget bekymrede for, om det bredt formulerede spørgsmål om, hvordan pengene skal anvendes, ender med at flere udviklingsskibe bliver sat i søen, i stedet for at sikre, at de skibe, der allerede er i søen, ikke tager vand ind.
Vores budskab er, at der ikke er brug for flere puljer og midlertidige bevillinger.
Vi bør lytte nøje til Reformkommissionens ord, når de fortæller, at målet med deres arbejde ikke er at lave nye reformer, men at det lige så godt kan være, at de nuværende reformer skal justeres og tunes og derved skabe bæredygtige løsninger.
Det er tid til at sætte de unge i centrum og flytte energien fra den megen snak om nye reformer og initiativer til, hvordan vi udvikler og styrker de igangsatte indsatser for de unge og ikke mindst styrker det helt afgørende samarbejde mellem FGU og kommunernes ungeindsatser (KUI).
SF: Indsatsen mod mistrivsel blandt børn og unge skal forankres i nyt ministerium for mental sundhed
Gymnasielærere: Forlig om mindre skæv elevfordeling er et siciliansk tilbud
