DGS: Sænk klasseloftet til 24. Den høje klassekvotient går ud over læring og motivation
Gymnasieeleverne går i skole i en hverdag, hvor alting går hurtigt, lærerne har ikke tid til at hjælpe alle eleverne i klassen tilstrækkeligt, og den høje klassekvotient rammer særligt dem, der i forvejen har svært ved skoledagen. Derfor mener vi, at man bør sænke klasseloftet til 24 elever, skriver Alma Tynell.
Regeringen har foreslået at investere 2,5 milliarder kroner i uddannelse. Det er en historisk investering. Pengene vil lande på et knastørt sted efter mange år med store nedskæringer i uddannelsessektoren. Uddannelse er nemlig fundamentet for vores samfund, og alle uddannelser løfter en helt afgørende samfundsopgave.
Der er rigtig mange områder i uddannelsessystemet, der har behov for et økonomisk løft, og uanset hvor pengene lander, vil de komme samfundet til gode. På gymnasieområdet er vores største behov, at der skal færre elever i klasserne.
Klasseloft på 24
Konkret mener vi, at man bør sænke klasseloftet til 24 elever. Det mener vi fordi, gymnasieeleverne går i skole i en hverdag, hvor alting går hurtigt, og hvor der er for lidt ro i hverdagen. Lærerne har ikke tid til at hjælpe alle eleverne i klassen tilstrækkeligt, og det går ud over læring og motivation.
For hvis man er usikker på differentialregning i matematik eller celleopbygning i biologi, er der ikke altid hjælp at hente, når man sidder i en proppet klasse fuld af klassekammerater, der måske også har brug for hjælp fra læreren.
Og det er svært at få lov at bidrage til klassediskussionen, udfordre hinandens synspunkter eller stille de nysgerrige spørgsmål.
Selvom den høje klassekvotient rammer os alle, rammer det særligt dem, der i forvejen har svært ved skoledagen. Hvis man i forvejen har faglige udfordringer, brug for ekstra grundig feedback på en aflevering, eller at læreren lige kommer ned og forklarer opgaven en ekstra gang, rammer det særligt hårdt, når tiden til den enkelte elev er knap.
Når klassekvotienten i dag er så høj, skaber det derfor ulighed, hvor dem, der i forvejen bliver tabt i undervisningen, kommer endnu længere bagud. Og hvis vi skal have et gymnasium med plads til alle elever, holder det ikke. Derfor bør klasseloftet sænkes til 24 elever.
Glem ikke HF
Det er afgørende, at politikerne ikke glemmer HF, når de skal fordele de 2,5 milliarder kroner. Da politikerne sidste finanslov investerede i uddannelse, glemte de HF-enkeltfag, og det er ikke godt nok.
Både HF-enkeltfag og de andre HF-uddannelser løfter en vigtig samfundsopgave: Det er nemlig et uddannelsestilbud, der er fleksibelt og giver flere forskellige elevtyper mulighed for at tage en gymnasial uddannelse.
Hvis man for eksempel har et barn, ikke fik sig en ungdomsuddannelse i første omgang, eller af den ene eller anden grund ikke kan møde fysisk op i skole, gør HF det muligt at komme videre i uddannelsessystemet.
Derfor håber vi, at man denne gang vil prioritere HF. Hvis HF'en skal kunne løfte alle, er det nemlig afgørende, at der er den nødvendige støtte til alle elever. Helt konkret ønsker vi os flere mentorordninger, hvor de elever, der har behov for ekstra hjælp, kan have en vejleder tilknyttet, som kan hjælpe med alt fra det faglige til det sociale eller personlige.
Det har flere skoler allerede succes med at oprette, men vi mener, at det er noget, der skal sættes ressourcer af til, så alle skoler kan tilbyde det. For hvis vi skal kunne løfte alle elever, kræver det ro, støtte og ressourcer.
Lars Qvistgaard om SU-reform: Tiden er til et politisk prestigeprojekt
BUPL: Årtiers besparelser har presset de vigtige arenaer for barndommen
