Dansk Metal: Hold igen med reformfeberen. Vi skal ikke ødelægge noget, der allerede virker
(Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix)
Det tyder på, at outputtet fra erhvervsuddannelserne er godt. Det betyder, at uddannelserne er gode og gør det, de skal. Problemet ligger snarere i inputtet til uddannelserne, skriver Kasper Palm.
Det er ikke nye målsætninger, at 25 procent af en ungdomsårgang skulle vælge en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse i 2020, at det i 2025 skulle være 30 procent. De stammer helt tilbage fra 2014.
Snakken om manglen på faglærte er heller ikke ny. Ganske vist har AE-rådet opjusteret deres fremskrivning, så vi nu ser ind i at mangle omkring 100.000 faglærte fremfor 70.000, men det ændrer ikke på den overordnede fortælling: Der kommer alt for få ind på de uddannelser, der skal afhjælpe et reelt samfundsmæssigt problem.
Den erkendelse er bare ikke nået ud til dem, der skal vælge uddannelserne, og hvis den er, så har de umiddelbart ikke tænkt sig at indrette deres uddannelsesvalg derefter. Og mens vi har ventet på stormløbet mod erhvervsuddannelserne og de tumultagtige scener ved indgangen til svejsehallen, er bekymringen steget hos Uddannelsesdanmark og politikerne.
I takt med den er kreativiteten i – og ikke mindst omfanget af – de foreslåede løsninger til, hvordan vi får flere til at tage en faglærte uddannelse også steget: Ungdomsuddannelsessystemet har fejlet! Vi må lave det hele om! Vi skal have den norske model! Nej, vi skal have den schweiziske model! Nej, mesterlære fra 6. klasse er løsningen! 12 års enhedsskole! Én indgang! Flere indgange!
Men før vi fortaber os fuldstændig, og reformfeberen drager afsted med al sans og samling, så skylder vi hinanden at besinde os og overveje, hvad det egentlig er for problemer, der skal løses.
Ikke noget, der kalder på en fuld omkalfatring
Jeg har ikke tænkt mig at komme med en udtømmende liste – trods alt – men der er et punkt, som jeg synes, fylder for lidt i debatten: Nemlig, at virksomhederne tilsyneladende er både glade og tilfredse med de faglærte, der kommer ud af erhvervsskolerne.
Vi hører ikke om virksomheder, der som det første sender deres nyuddannede svende på omfattende efteruddannelse for at lappe hullerne i deres uddannelse. Vi hører heller ikke om store grupper, der har svært ved at komme i beskæftigelse. Heller ikke fra de uddannelser, der har en stor andel i skolepraktik. Tværtimod hører vi om dygtig faglært arbejdskraft, som er klar til arbejde fra dag ét efter endt uddannelse.
Det tyder altså på, at outputtet fra erhvervsuddannelserne er godt. Det betyder, at uddannelserne er gode og gør det, de skal. Der er altså ikke noget, der kalder på en fuld omkalfatring af indholdet eller strukturen.
Problemet ligger snarere i inputtet til uddannelserne. Det er for lavt, og hvordan vi får det øget, diskuterer vi meget gerne. Om vejen dertil er flere grundforløb på gymnasierne, campusdannelser eller mere merit til studenter synes jeg, vi skal diskutere. Men det er vigtigt, at vi i processen holder skæg for sig og snot for sig og ikke ødelægger noget, der allerede virker. Og som virker godt!
Professionshøjskolerne: Gymnasiet bør pege mere mod fag som sundhed, pædagogik, skole og sociale forhold
Enhedslisten: Det er på høje tid med en massiv investering i uddannelserne
