SMVdanmark: Erhvervsuddannelserne har brug for et løft, som langt overgår det, vi hidtil har set
Vi skal turde prioritere erhvervsuddannelserne, også selvom det gør ondt andre steder, skriver Kasper Munk Rasmussen.
Vi lever i et på mange måder dejligt og velfungerende land, men vi står også med massive udfordringer, der efterhånden er velkendte.
Vi kan se frem mod en mangel på 99.000 faglærte i 2030, en gruppe af unge uden uddannelse og job og behov for masser af hænder og hoveder – hvis vi skal komme i mål med den ambitiøse grønne omstilling, der er nødvendig for at nå målet om en CO2-reduktion på 70 procent i 2030.
Flere af udfordringerne har vi talt om i årevis, uden at vi er kommet nærmere en løsning, fordi løsningerne har været som et hæfteplaster på et åbent benbrud. Ambitionsniveauet har simpelthen været alt for lavt. Se bare på den aftale, som folketingets partier indgik i 2018 under navnet ”Fra folkeskole til faglært”.
Her blev der afsat en million kroner til mere praksisfaglighed i læreruddannelsen, og eleverne fik ret til erhvervspraktik. Mange af aftalens initiativer er blevet implementeret i en udvandet form, og samlet set har aftalen haft ringe effekt.
Las os starte med de quick fixes, hvor vi er på sikker grund
Man kan forledes til at tro, at det er det danske ungdomsuddannelsessystem i sig selv, den er gal med – og det er muligt, at det også er dér, vi ender – og så skal vi selvfølgelig være klar til at være modige og ambitiøse i vores løsninger.
Men i første omgang er det vigtigt grundigt at undersøge hvilke fordele og ulemper, der er ved det nuværende system og ved alternative løsninger.
I det arbejde bør vi have en åbenhed overfor de erfaringer, som andre lande har gjort sig. Men vi bør også blive skarpe på, hvad der fungerer i det danske system. Eksempelvis er det vigtigt for en stor gruppe af vores nuværende elever, at de kan være i gang ude i en virksomhed til lærlingeløn efter kun seks måneder.
Men inden vi tager fat på de store omvæltninger, så lad os dog starte med de quick fixes, hvor vi erfaringsmæssigt er på mere sikker grund. Og hellere i dag end i morgen.
Et grundlæggende serviceeftersyn af EUX
For det første skal alle elever selvfølgelig i obligatorisk erhvervspraktik i folkeskolen. Det er faktisk en skandale, at det kun er en mulighed i dag.
For det andet skal 10. klasse selvfølgelig placeres på erhvervsskolerne. Efter ni års folkeskole har eleverne ikke brug for mere af det samme. De vil i stedet have rigtig godt af at møde miljøet på erhvervsskolerne, uanset hvilken ungdomsuddannelse de efterfølgende ender med at vælge.
Og for det tredje bør vi lave et grundlæggende serviceeftersyn af EUX for at konstatere, hvorfor uddannelserne efter ti år stadig ikke for alvor er kommet op at flyve på mange uddannelser.
En del af forklaringen skal med sikkerhed findes i, at der fortsat er et begrænset kendskab til uddannelserne, og fordi tilrettelæggelsen kan opleves som ufleksibel hos arbejdsgiverne. Her er stadig et uudnyttet potentiale.
Vigtigst af alt skal vi dog turde prioritere erhvervsuddannelserne. Også selvom det gør ondt andre steder. Det er også det vi hører, at Mette Frederiksen for nyligt har åbnet op for.
Erhvervsuddannelserne har brug for et reelt og mærkbart løft, der gør det muligt at udvikle uddannelserne i takt med fremtidens behov – og det skal være et løft på et niveau, som langt overgår det, vi hidtil har set.
AMU-direktører: Finansloven risikerer at føre til massiv tilbagegang i AMU-udbuddet
Lederne: Vi skal styrke voksen- og efteruddannelsesindsatsen
