EVA: Pas på kernen i vores erhvervsuddannelsessystem

Danmark mangler faglærte – den samfundsudfordring har der været bred enighed om de senere år.

Vi skal dog ikke mange år tilbage, før erhvervsuddannelserne ikke var nævnt med ét ord i politiske aftaler og diverse regeringsgrundlag.

I stedet stod der "vidensamfund", "global konkurrence", "kompetencer" og ikke mindst "videregående uddannelser" i alle politiske hensigtserklæringer og samfundsanalyser.

Udviklingen understreger Bent Greve og Jan Rose Skaksens pointer om, at fremtiden er svær at spå om. Og den viser, at vi skal tænke os godt om, når vi vil forsøge at løse de fremtidige udfordringer på arbejdsmarkedet.

Forestillingen om videnssamfundet gennemsyrede uddannelsespolitikken i mange år, og bragte en bølge af akademisering med sig, som vi kæmper med i dag.

Akademiseringen præger alt fra de kunstneriske uddannelser til folkeskolen.

Vi har elimineret langt de fleste praktiske veje til videregående uddannelse, kravene til akademisk tænkning breder sig i de gymnasiale uddannelser og helt ned i folkeskolen, hvor de konkrete praktiske fag langsomt gled ud, mens vi rettede blikket mod PISA-undersøgelser og flere timer i dansk og matematik.

Grundlæggende reform er ikke svaret

Nu betaler vi prisen. Langt hovedparten af de unge ønsker sig en studentereksamen, som i deres øjne giver de bedste muligheder for et godt liv i "videnssamfundet". Og vi er en forældregeneration, der i høj grad bakker dem op, for vi ønsker jo alle det bedste for vores børn.

Og ja, både forældre og de unge har hørt, at vi mangler faglærte.

'Eud-propagandaen' har været massiv, og det er den også nødt til at være, hvis vi skal ændre hierarkiseringen af vores uddannelser og arbejdsmarked.

For samtidig med at vi taler erhvervsuddannelserne op, taler vi om nedslidning og Arne-pension. Og vi taler om social mobilitet som det ypperste for den enkelte og for samfundet – altså; det er bedst, hvis du får en længere uddannelse end dine forælde.

Men hvad skal vi så stille op? En grundlæggende reform af hele vores ungdomsuddannelsessystem, så vi afskaffer 10. klasse og skaber én indgang til ungdomsuddannelserne har været på tale, men vil nok ikke løse den grundlæggende udfordring.

For risikoen er, at vi saver den gren over, vi sidder på – ved at udfordre noget af det mest centrale i erhvervsuddannelserne – nemlig elevernes opbygning af en faglig identitet i mødet med deres fag.

De unge, der søger en eud direkte efter 9. og 10. klasse, søger noget andet end skole. De vælger ikke en "erhvervsuddannelse", de vælger et fag og et arbejde. Det viser vores undersøgelser af unges valgprocesser.

Sammenlignet med de elever, der vælger gymnasiet, er de unge, der søger erhvervsuddannelserne, langt mere målrettede og kender på mange måde sig selv og deres interesser bedre end de jævnaldrende kammerater, der vælger det almene gymnasie.

Ikke nok med et par ekstra sløjdtimer

Men interessen for et fag kommer ikke ud af det blå, og den kommer slet ikke i udskolingen på den gennemsnitlige folkeskole – som andet end et modsvar til den boglige (og for nogle elever kedelige) udskoling.

På den lange bane er der derfor et åbenlyst potentiale i flere praktiske fag og kompetencer i folkeskolen i forhold til at skabe interesse og motivation for erhvervsuddannelserne for en bredere gruppe af elever.

I kombination med et stærkt fokus på erhvervsuddannelsessektorens rolle i den grønne omstilling, ligger mulighederne for at skabe den interesse lige for. Men det er ikke gjort med et par ekstra timer til sløjdundervisning, en temauge under Åben Skole, et besøg på Skills og en uges obligatorisk erhvervspraktik.

Hvis indsatsen skal gøre en forskel, vil det tage tid, kræve ressourcer og massiv kompetenceudvikling af lærerne. Og ikke mindst en prioritering: Hvad er det, vi så ikke skal gøre i folkeskolen?

Samtidig bør vi også være mere optagede af, at vores arbejdsliv i stigende grad bliver omskifteligt, og at vi i fremtiden vil opleve, at flere skifter spor flere gange i løbet af et langt liv. Om det skyldes fysisk nedslidning, nye personlige interesser og behov eller ændrede teknologiske krav fra samfundet.

Flere tiltag har haft som mål at skabe bedre videreuddannelsesmuligheder for erhvervsuddannede, men vi er på ingen måde i mål. Uddannelsessystemet som helhed er ikke gearet til, at vi gennem livet kan bygge videre og skifte spor.

De konkrete muligheder i erhvervsuddannelsessystemet er fortsat begrænsede – og ikke mindst svære at gennemskue for den enkelte elev, som skal turde vælge et erhverv med visheden om at det skaber muligheder og ikke begrænsninger.

For den enkelte unge handler uddannelsesvalg om identitet og mulighederne for at skabe det gode liv på den lange bane. Dét behov skal vi møde i erhvervsuddannelserne.

debat@altinget.dk