Gymnasieskolernes Lærerforening: Én fælles indgang er en rigtig dårlig idé

Flere uddannelsespolitiske debattører synes at have blandet blod i en storoffensiv for at sælge idéen om, at én fælles indgang til ungdomsuddannelser er svaret på både at få flere elever i erhvervsuddannelserne og flere til at tage en ungdomsuddannelse.

Ingen af delene vil den fælles indgang hjælpe på. Det kan vi kigge over til broderfolket i Sverige for at forvisse os om. Her har man et enhedsgymnasium, der samler erhvervsuddannelser og boglige gymnasieuddannelser under samme tag.

De unge skal alle undervises i otte grundfag, men vælger derefter at specialisere sig mod erhvervsuddannelse eller en forberedelse til professionsbacheloruddannelser eller universitetsuddannelser.

Erfaringerne fra Sverige viser blandt andet, at cirka 25 procent af eleverne ikke fuldfører uddannelsen. Samtidig har systemet social slagside. Markant færre af de unge fra hjem med kortuddannede forældre gennemfører en uddannelse i enhedsgymnasiet.

Der er tale om et betydeligt frafald fra en uddannelse, som i praksis er en helt nødvendig forudsætning for at få et job i Sverige.

Endelig er det værd at notere sig, at enhedsgymnasiet ikke sikrer flere unge i erhvervsuddannelserne. De svenske tal viser, at andelen af elever i erhvervsuddannelserne er faldet med cirka 30 procent indenfor de seneste 15 år.

Sporene fra Sverige skræmmer. Det samme gør erfaringerne fra fælles introducerende grundforløb på tre måneder i de gymnasiale uddannelser. De koster store administrative ressourcer, og vi mister chancen for at give eleverne en start med højt fagligt niveau og fordybelse.

Samtidig føler eleverne sig utrygge ved at begynde i en klasse, de ikke rigtig orker at knytte sig til, fordi det hele laves om tre måneder senere. Alle burde gyse ved at tænke på konsekvenserne af at føre den øvelse ud i stor skala med fælles grundforløb for alle ungdomsuddannelser.

Hold fast i stærke uddannelsesprofiler

Vi kan ikke forny os ved at kaste alle gode uddannelsespolitiske erfaringer op i luften og overbord.

Vi har på mange måder et fint uddannelsessystem med en række profilstærke og velfungerende (gymnasiale) uddannelsesretninger, der over årene er opbygget og udviklet med stor kvalitet. Dem skal vi værne om og tage afsæt i, når vi vil forbedre ungdomsuddannelserne.

Men først og fremmest skal vi tage hånd om det suverænt største uddannelsespolitiske problem i dag, nemlig at cirka 20 procent af en ungdomsårgang aldrig tager en ungdomsuddannelse.

Både for den enkelte unge og for samfundet er det et alvorligt problem. Uden uddannelse er det svært at bide sig fast på arbejdsmarkedet, og en hjørnesten i et sundt demokratisk samfund er en engageret, nysgerrig og vidende befolkning.

Den forberedende grunduddannelse – FGU – er sat i søen for at forberede de mange udsatte unge på at gå i gang med en ungdomsuddannelse eller komme i job.

Det bliver spændende at følge, hvordan initiativet virker, men det kan formentlig ikke stå alene i kampen for at minimere den store gruppe, der aldrig tager en ungdomsuddannelse. Her skal vi bruge ressourcer og fornyet idérigdom for at nå målet.

En god overbygning

Et helt afgørende princip skal også fremover være den unges ret til frit at vælge sin uddannelsesretning i et geografisk fintmasket udbud over hele landet. Der skal være den kortest mulige afstand fra den unges hjem og til uddannelsesinstitutionen.

Derudover skal uddannelserne fortsat bygge på ensartede nationale standarder med fagligt velkvalificerede undervisere, som ønsker at være i udvikling og samspil med omverdenen, og som understøtter unge i deres færd mod selvstændige voksenliv i balance.

Hver femte på en årgang af færdiguddannede i erhvervsuddannelserne har i forvejen en studentereksamen, og i dag er der åbnet for, at Studievalg kan vejlede gymnasieeleverne mod erhvervsuddannelserne.

Det er positivt, at erhvervsuddannelser er en legitim overbygning for mange studenter, men jeg ser gerne, at vi fremover skaber bedre meritmuligheder for skift til erhvervsuddannelserne. Det bidrager yderligere til at imødekomme efterspørgslen efter faglært arbejdskraft.

Uanset de mange forslag til at ændre ungdomsuddannelserne er det vigtigt at bevare og værne om det, der fungerer. Vi skal ikke lade os rive med af letkøbte betragtninger, men holde fast i de stærke uddannelsesprofiler og sikre de unge velkvalificerede uddannelser med en stor tyngde af almen dannelse.

debat@altinget.dk