S i EU: Nato og USA er fortsat Danmarks vigtigste forsvarsalliance

De vestlige styrkers tilbagetrækning fra Afghanistan har fået spørgsmålet om en europæisk forsvarsalliance til at dukke op igen.

EU-Kommissionens præsident, Ursula von der Leyen, brugte sin ’State of the European Union’ tale til at understrege sit ønske om et stærkere og mere reaktionsdygtigt europæisk militær. Det har selvfølgelig også fået debatten om det danske forsvarsforbehold til at blusse op igen.

Der er dem, som mener, at mere EU altid er bedre og for dem er debatten som sendt fra himlen. Beslutningen virker nem: af med forbeholdet og ind i en EU-hær. Jeg er ikke enig.

Danmark allerede i vigtige forsvarssamarbejder i EU

Debatten om det danske forsvarsforbehold bliver ofte unuanceret: “Vi er sat ud af det europæiske forsvarssamarbejde på grund af forbeholdet” overfor “hvis forbeholdet afskaffes skal danske soldater bære EU-flaget på uniformen og være en del af en europæisk angrebsstyrke”. Virkeligheden er selvfølgelig et sted ind imellem de to yderpoler.

Danmark indgår allerede i dag i vigtige forsvarssamarbejder i EU. Vi har adgang til EU’s forsvarsfond, der støtter forsvarsforskning og udvikling af forsvarsmateriel. Det gavner direkte danske virksomheder og det danske forsvar. Samtidig har vi et tæt samarbejde i EU om cybersikkerhed.

Senest har vi i juni i år indført en dansk cybersikkerhedscertificering på baggrund af europæisk lovgivning om cybersikkerhed. Det er afgørende for danskernes sikkerhed med et effektivt cyberforsvar, og her er det europæiske samarbejde vigtigt.

Grundlæggende uenigheder EU-landene imellem

Samtidig er vi en del af Natos forsvarsalliance og Danmark er og skal fortsat være en tæt og betroet alliancepartner med USA.

Uanset om det er Trump eller Biden, der er præsident, giver vores transatlantiske samarbejde mening og muligheder. Jeg er ikke i tvivl om, at vi varetager det danske forsvar bedst i en tæt alliance med Nato og USA.

Det er en helt forfejlet tilgang at tro, at et større og mere fælles europæisk militær parallelt til Nato automatisk vil føre til en fredeligere verden. Det virker samtidig som en unødvendigt besværlig øvelse, som Ursula von der Leyen kaster sig ud i.

Var alle EU-lande enige om en fælles tilgang til militær og forsvar, var de nok allerede medlem af Nato allesammen. Det er ikke tilfældet, og det skyldes, at der er grundlæggende uenigheder EU-landene imellem om, hvordan man bedst styrker sit nationale forsvar. Og det er helt i orden. EU’s motto er trods alt “forenet i mangfoldighed”.

Debatten bliver forsimplet, når det kun handler om forbeholdet

Men forsvars- og sikkerhedspolitik er mere end krudt og kugler og blå uniformer med gule stjerner på brystet. Og der er brug for en diskussion af, hvordan vi kan sikre en mere strategisk europæisk autonomi for eksempel i forhold til kritisk infrastruktur.

Ursula von der Leyen foreslog blandt andet i sin “State of the European Union”-tale, at vi skal lave et europæisk importforbud af varer, som er produceret af tvangsarbejdere og, at EU skal producere mikrochips så vi sikrer forsyningskæden til europæiske virksomheder. Det er forslag, som vil give genlyd i verdenshandlen.

Samtidig spiller EU en rolle internationalt, når vi sanktionerer udemokratiske regimer, der undertrykker deres befolkning - som vi for eksempel har gjort med sanktioner mod det illegitime styre i Belarus. Og her er Danmark også med. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har gået forrest for at få Rådet til at blive enige om sanktioner.

Jeg er helt overbevist om, at Danmark har den bedste position, når vi samarbejder bredt. Som medlem af EU, hvor vi bruger vores samhandel som styrke, som medlem af Nato, hvor vi forsvarer hinanden militært, som tæt allieret med USA, hvor vi forsvarer demokratiske værdier, og som en del en række forsvars- og sikkerhedsinitiativer i EU. Og alt det kan vi fortsat gøre uden at fjerne det danske forsvarsforbehold.

Debatten bliver forsimplet, når det kun handler om forbeholdet. Vi er nødt til at se på det større billede. Og her er vi placeret godt og spiller ofte en større rolle end vores lands lille størrelse tilsiger.

debat@altinget.dk